Søgeresultater: 9

I ’Barn af Verden’ fortæller den 9-årige Kully om sin families eksiltilværelse i Europa, og flugten fra det tyske nazistyre. Romanen står unikt med barnets blik på den uro, der voksede frem i årene inden anden verdenskrigs udbrud. Værket blev oprindeligt udgivet på tysk i 1938, hvor krigen stadigvæk ikke var brudt ud, og under den ironiske og humoristiske overflade kan man tydeligt mærke den angst og usikkerhed, der prægede perioden. Dermed er værket en unik samtidsfortælling, der tager udgangspunkt i forfatteren Irmgard Keuns egne oplevelser som eksildømt forfatter. Irmgard Keun (1905-1982) opnåede litterær berømmelse i Mellemkrigstiden for sine skarpe og humoristiske portrætter af Weimarrepublikken, hvor hun i særlig grad fokuserede på kvindernes skiftende rolle. Efter nazisterne overtog magten blev Keun sortlisted og tvunget i eksil, og det er netop det fordrevne menneskes tilværelse som hun skildrer i ”Barn af Verden”.

Florent-Claude Labrouste er 46 år gammel og ansat i Landbrugsministeriet. Han bor sammen med sin tyve år yngre japanske kæreste Yuzu i en luksuslejlighed i Paris, men er led og ked af sit job, og sin unge, smukke kæreste har han kun foragt til overs for. Han begynder så småt at lege med tanken om at slå hende ihjel, men beslutter sig i stedet for at forsvinde frivilligt. Han opsiger sin stilling, forlader sin kæreste og indlogerer sig på et af de få hoteller i Paris, hvor man stadig må ryge. Herfra drager han ud på landet i et Frankrig ødelagt af globalisering og EUs landbrugspolitik, og hvor landmændene slider med at få enderne til at mødes og nu er modne til oprør. Det eneste, der stadig holder ham oppe, er stadig højere doser af det antidepressive middel, Captorix – og tanken om måske igen at møde sin tidligere kæreste Camille igen. Men er det i det hele taget muligt at være lykkelig i det moderne vestlige samfund?

Pressen skriver:

»Houellebecq er Le Monstre Sacré i fransk litteratur, og han hvæser, syder og sprutter som et rigtigt uhyre, hvad skal han ellers gøre, hans kritik fører ingen steder hen. Men selv ikke han kan finde rigtig ro i den absolutte nihilisme, tror jeg. «
*****– Jyllands-Posten

»Det fantastiske ved Houellebecqs nye roman er, at den tager gravalvorlige emner op, som man samtidig kommer til at le ad… Houellebecq er i storform og manifesterer med Serotonin, at han er en af Europas største nulevende forfattere.«
– Pov.international

»En stor roman og en lille verdenshistorie. Michel Houellebecqs syvende spektakulære roman er fuld af antidepressiver, onani, samtidsdiagnose, menneskehad og dannelse – og længsel efter lykke.«
 – Information

»Barokt humoristisk og ætsende spydig.«
***** – Berlingske

»MED Sérotonine cementerer Houellebecq sit ry som en af vor tids bedst skrivende samfundsrevsere og den menneskelige ensomheds skjald, der rammer plet i sin ofte sydende vittige samtidskritik.«
 – Weekendavisen 

»Michel Houellebecq lever op til sit rygte om at holde sit forvredne spejl op for det moderne samfund… Og så adskiller romanen sig ved på sin egen bagvendte måde at åbne døren til noget ellers uset i Houellebecqs univers: muligheden for kærlighed til en kvinde.«
 ***** – Kristeligt Dagblad 

»Serotonin er et brag af en bog. Det er Houellebecq, når han er allerbedst… Houellebecq forstår at skrive antihelte frem, så man både har medlidenhed med deres uformåen og raser over deres kvindehad og misantropi. «
– Bogblogger.dk

»Houellebecq er en forfatter som de er bedst – en slags tidssvarende shaman med en frygtindgydende indsigt som almuen bævende og varsomt føler sig draget af. Denne slags indsigt er ikke én-til-én med virkeligheden naturligvis, men slags forstærket essens eller spejling vi kan drage nytte af hvis vi formår det. Shamanen levede også på kanten af sit samfund, på en gang udstødt og i centrum. Ligeså med Houellebecq og hans hovedpersoner. De befinder sig på kanten af den verden resten af os har taget for givet, og kan derfor se på det med en anden klarhed. «
– Solidaritet

»En tragisk kærlighedsroman… romanen er i besiddelse af en provokerende, men universel tankefylde og en underfundig omend kynisk humor, der gør den til stor kunst - og den ligger under alle omstændigheder på et niveau, vi kun sjældent møder i dansk litteratur. Læs den, når den udkommer på dansk i april måned!«
– Flensborg Avis

»Ligesom du skal læse norske Knausgård i disse år, skal du også læse franske Houellebecq. Begge spejler tidens selvvalgt hjemløse menneske, og Houellebecq topper det endda med en uhyggelig skarp analyse af samfundet, hvis fernis af civilisation er lige så tynd som rettelak.« – **** ELLE

”Hvor er livet sært! Tænker I somme tider på at for hver af os er der på et givet tidspunkt sket noget som har drejet vores skæbne i den ene eller den anden retning?” Hovedpersonerne i Irène Némirovskys noveller oplever et flashback og ser sig pludselig indhentet af fortiden. En oplevelse har haft afgørende betydning for deres liv, men var der tale om skæbne eller tilfældighed, og kunne deres liv have formet sig helt anderledes? Irène Némirovsky er født i Kiev i 1903. I kølvandet på Oktoberrevolutionen flygter hun og hendes familie til udlandet og slår sig ned i Paris. På grund af sin jødiske afstamning bliver hun under den tyske besættelse deporteret til koncentrationslejren Auschwitz, hvor hun dør i 1942. Bag sig har hun en enestående litterær karriere. Både læsere og anmeldere har været enige om at anerkende hendes talent.

Den franske forfatter Honoré de Balzac (1799-1850) er mest kendt for sine romaner "Eugenie Grandet", "Kurtisanerne" og "Far Goriot". De indgår i en kæmpemæssig serie af romaner, noveller og kortromaner, der beskriver alle facetter af livet og samfundet, som Balzac så det i sit store, og ofte urolige hjemland. Serien kaldte han ”Den menneskelige komedie”, som et åbenlyst modspil til Dantes "Guddommelige komedie". Dante selv indgår optræder i øvrigt i denne samling i novellen "De fordrevne" hvor han i sit eksil fra Firenze er nået til Paris. Udvalget, som udkommer i Det Poetiske Bureaus Klassikerbibliotek i Ove Gregers Petersens oversættelse, er hentet blandt de noveller og kortromaner der indgår i Den menneskelige komedie, og bevæger sig gennem de fleste af seriens overordnede temaer: landlivet, livet i Paris, livsfilosofiske fortællinger, politiske fortællinger. Blandt fortællingerne i bogen er den gribende "En episode under rædselsregimet", om tiden omkring den franske revolution, "Gambara" og "Massimilla Doni", hvor Balzac slipper sin begejstring for Italien og den italienske opera løs, "Melmoths forsoning" og "Jesus Kristus i Flandern", hvor forfatteren viser at overnaturlige elementer ikke er ham fremmed, og den historiske thriller "Mester Cornelius" hvor en middelalderlig flamsk gnier i Balzacs hjemby Tours er så uheldig at blive impliceret i en kærlighedsintrige. Ingen af disse noveller har tidligere været oversat til dansk. Balzac er i det hele taget ikke udkommet på dansk siden midt i 1990’erne, hvor et udvalg af "Skæmtsomme fortællinger" lagde sig til de to klassiske romaner, der udkom på dansk senest i 1980’erne. Balzac nævnes som inspirationskilde for så forskellige forfattere som Dostojevskij, Zola, Dickens, Flaubert, Kerouac og Henry James, samt filminstruktøren Akira Kurosawa. Hans stil er en tidlig realisme, fuld af følelsesmæssigt nærvær og distanceret iagttagen, og det er ikke uden grund han ofte bliver benævnt som den moderne romans fader.

Joris-Karl Huysmans (1848-1907) er en stor og i Danmark næsten helt ukendt fransk forfatter, der fulgte udviklingen i den litterære verden fra den nye naturalisme og realisme over i en symbolmættet fin de siecle, i en litterær bevægelse kaldet Dekadencen – til sidst med religiøse overtoner. Blot to af hans titler har tidligere fundet vej til danske oversættere, , måske foranlediget af den europæisk orienterede forfatter Johannes Jørgensens essay om Huysmans i 1906. Senest har man dog kunnet danne sig et indirekte kendskab til Huysmans via fransk litteraturs nulevende enfant terrible, Michel Houellebecq, der i sin roman Soumission (Underkastelse, 2015) refererer til Huysmans og hans ydmyge tilgang til le spleen inguérissable, den uhelbredelige livslede. For det er den som på modsætningsfyldt vis driver værket. Et dilemma ligger i mellem to af Huysmans kendteste bøger, A rebours (1884, udkommer på dansk ved Annette David i 2019/20) og Là-bas (1881), studier af henholdsvis dekadence og decideret ondskab. I Et dilemma møder vi to af Huysmans mest mindeværdige personer, Madame Champagne, en parisisk – selvbestaltet – beskytter af kvinder i nød og det sofistikerede sprogmenneske Le Ponsart. Romanen går helt ind i bourgoisiets mest ucharmerende træk. Den handler om, hvordan en familie forsøger at forhindre en afdøds søns gravide kæreste i at klare sig. En ætsende roman. eller som bogens oversætter skriver i et introducerende forord: ”en modbydelig historie, en giftig sædekomedie om bourgeoisiets griskhed og manipulation.” Huysmans er ikke mindst værd at læse for sit sylespidse sprog, der med underspillet præcision konstant skaber farverige og stærke romanscener.

Omkring år 1900 er ægteparret Josephine og Augustin travlt beskæftiget med at opretholde tilværelsen for dem selv og deres mange børn i det ufrugtbare og fattige bjergområde "Les Montagnes Noires" nær Toulouse. Senere gennemlever familien de to verdenskrige og oplever det 20. århundredes mange forandringer og fremskridt. Romanen opholder sig ved 1900-tallets store historiske begivenheder, men fortæller også om det helt nære og private – om en almindelig families sammenhold og fejder. Den viljestærke og karismatiske Louise bliver hurtigt romanens omdrejningspunkt.



Anne-Marie Brauge (1942-2003) var en fransk født tegner, forfatter og maler, der i slutningen af 1960‘erne flyttede til Danmark med sin danske ægtefælle, billedkunstneren Gunnar Seietz. Hun boede i Danmark resten af sit liv. Hendes værker har været udstillet i blandt andet Italien, Frankrig, på Statens Museum for Kunst i København og Museum Ovartaci i Aarhus. Anne-Marie Brauge har skrevet to erindringsromaner om sin tilværelse som barn og ung i byernes by Paris. I den historiske roman "De sorte bjerge" går hun tilbage i tiden og fortæller om sine forfædres liv i en fransk bjergby.

Da en tjekkisk ingeniør ankommer til Paris i 1939, aner han ikke, at han tre år senere befinder sig i skjul i en dunkel kælder hos en fransk doktor. Alene med sine minder skriver han til sin "kæreste Hanichka", lægger det hele frem, ikke mindst den kærlighedsaffære der lå til grund for sin rejse til Paris. Samtidig med sit svigtende syn og tabet af tænder synes udsigterne til at vende hjem og skylden over at forlade sine elskede et altoverskyggende faktum.

Broder Vital, født ind i en fattig fiskerfamilie på Bretagnes nordkyst. For klejn til fiskeri, men usædvanligt begavet. Klosteruddannelse i Cluny og Clairvaux. Til Danmark på mission, møder Absalon og Knud 6. Bliver rådgiver for kongen, ender i dansk korstog, såres i det hellige land. Frankrig, han formidler kongens ægteskab med danske prinsesse Ingeborg og efterfølgende dramaer. Karriere i Lateranet, pave Innocent III sender ham på nyt korstog, 4. korstog der ender med plyndring af kristne byer, bl.a. Konstantinopel. Broder Vital er nu svag i troen, træt af kirken, men involveres i pavens krig mod katharerne. Sætter sig op mod paven. Kætter! Nu er broder Vital en mand på flugt Han ønskede sig et klosterliv i bøn og arbejde, men hans evner tvang ham ud i kirkepolitik og i kejserlige og kongelige problemer. På trods af stemplet som kætter lovede paven ham et otium i sikkerhed bag klostrets mure, men stærke kræfter ville forhindre at Vital nåede over klostermuren. Skulle et liv i bøn og arbejde forblive et fromt ønske, eller ....? Mod kættere kendte paven kun et middel, bålet! Men der var i 1100-tallet andre kræfter på spil end de pavelige.

Dan Borre er pensionist og nyder tilværelsen i Sydfrankrig. Da han bliver kontaktet af sin ven, den tidligere franske elitesoldat Georges Duvalier, er han dog nødt til at træde til og hjælpe med en mission i Amazonas-regnskoven i det sydamerikanske land Fransk Guyana. Han får til opgave at gå i dialog med indianerstammerne i området for på den måde at få dæmmet op for de brasilianske guldgraveres rovdrift på naturen og den mafiadrevne kriminalitet.
Men i Fransk Guyana står Borre pludselig over for sit livs udfordring, og det er næsten umuligt at vide, hvem der er ven, og hvem der er fjende i den barske, mørke regnskov. Jan Larson (f.1947) er en dansk forfatter og tidligere forretningsmand. Efter en lang erhvervskarriere sprang Jan Larson i 2007 ud som skønlitterær forfatter med spændingsromanen "Diamanthandleren". Siden debuten har han udgivet en hel række spændingsromaner.