Søgeresultater: 10

På Fælleden i den fiktive tyske provinsby Paulstadt ligger flere generationer af byens borgere begravet. De har set byen vokse og forandre sig fra et lokalt landbrugssamfund til en moderne provinsby med indvandring og udkantsproblematikker. Nu vågner 29 af dem en sidste gang for at fortælle deres historie. Robert Seethaler er født i Wien i 1966 og bor i dag i Berlin og i Wien. Han fik sit internationale gennembrud med romanen Et helt liv, der udkom på dansk i 2016, og som blev nomineret til den prestigefyldte Man Booker International Prize.

På Næsset bor en gruppe mennesker, der er viklet ind i hinanden, fordi de er i familie, naboer, elskende, venner. Blandt dem bor også nogle gamle mænd, der snart skal dø. Det er dem, der fortæller historierne om kirketjeneren Inge, der får mange ting betroet, men som aldrig kan holde sin mund; om den unge mand, der aften efter aften står afklædt foran et spejl for at betragte sin krop, der er deformeret af børnelammelse; om Thorleif, der i sin ungdom svigtede Klara og nu beder om tilgivelse, men får døren smækket i hovedet. De fortæller om Vagn, der hver evig eneste dag savner sin bortrejste søster, og de fortæller om den stærkt populære præstevikar Esbern, som meget kontant sørger for, at den jomfruelige organist mister sin mødom.

Romanens kor af gamle mænd lægger en skæbnetung, nogle gange ildevarslende uhygge over det hele. Hvad er det, de gerne vil sige? Og hvad er det, de stadig ikke fortæller, selv om de siger, at de vil fortælle det hele?

Hestehullerne er Tina Månssons forfatterdebut.

”Stationsbyen Broum ligger i den del af landet, hvor Poul udtales, så det rimer på skovl, hvor det er almen viden, at en grå Ferguson startes ved at føre gearstangen i nordvestposition, og hvor sproget er rigt på øgenavne, men fattigt på udråbstegn.” Denne første sætning sætter scenen i romanen. De efterfølgende sider giver et muntert tidsbillede af livet i Vestjylland midt i 1960´erne og bestræbelserne med at bringe førsteholdet i fodbold op i serie 1. De mest centrale personer er udtagelseskomiteen, der udgøres af Skummeren, dennes bror, Søren, Bajong og Tolveren. Vi er med på møderne i frisørsalonen, hvor problemerne diskuteres: ”Han er så let på fødderne, at han kan vende på en tintallerken med lort på,” påstår Tolveren indædt. ”Han har et fodskifte som en etbenet stepdanser,” supplerer Søren. Bogen er et muntert tidsbillede og henvender sig til folk, der tror på de lyse sider af tilværelsen. Niels Chr. Larsen, f. 1950, Økonom og født og opvokset i Tarm i Vestjylland.

Da den yderst excentriske og ekstremt velhavende forfatterinde Frieda Haxby flytter ud på heden i Exmoor, har hendes voksne, og helt igennem almindelige, børn svært ved at forstå og acceptere det. De beslutter sig for at "frelse" hende, men den beslutning kommer til at få store konsekvenser for deres egne liv.

Margaret Drabble (f. 1939) er en engelsk forfatter og samfundskritiker, der har vundet en lang række priser for sin litteratur. Endvidere er Margaret Drabble blevet udnævnt som "Dame Commander of the Order of the British Empire" i 2008. Margaret Drabble debuterede som forfatter i 1963 med romanen "A Summer Bird-Cage", og sidenhen er det blevet til en lang række anmelderroste romaner.

Efter tre års pause med lyrikken er Nikolaj Zeuthen tilbage med en større samling såkaldte "viceværtsdigte".

Der er tale om en omgang uforfalsket knækprosa hvor forfatterens viceværtsarbejde står som tyngdepunkt for små observationer og historier. Vi lærer om fejeteknikker, ukrudtsbekæmpelse og systemer og mærker inden for gulvvask. Da der skal anlægges en ny græsplæne i gården bliver det især dramatisk. Det er i bogens sidste afsnit: "Forår".

Bogen kan læses som en alternativ fagbog, men også som dagbogsoptegnelser hvor livet i og omkring en andelsforening er i fokus.

Det er endnu en ristet rune for det prekariat som også blev beskrevet i Zeuthens roman Buemundet Guitarfisk.

Forfatteren selv kalder viceværtsdigtene for et "ambient værk": På godt og ondt et lyrikkens svar på den type elektroniske album hvor kunstneren simpelthen bare falder i søvn henover keyboardet.

Pressen skriver:

»fintfølende rent socialt og ømt humoristisk… uforpligtende fest med ironisk distance til det hele og hinanden.«
– Kamilla Löfström, Information

»Nikolaj Zeuthen er en primær skønlitterær joker og trickster, næst efter Pablo Llambías den mest uforudsigelige forfatter, vi har… Stilen og tonen, bristefærdigt nøgtern, perlende post-ironisk, holdes sikkert hele vejen igennem, men i særklasse hypnotiske er og bliver de omstændeligt mikroskopiske beskrivelser af det vildt konkrete håndens arbejde.«
– Lars Bukdahl, Weekendavisen

»Dansk zenmester sætter ikke en sætning forkert i sine viceværtsdigte… hysterisk morsom.«
– Alexander Vesterlund, Politiken

››Nikolaj Zeuthen griber hverdagens øjeblikke og fastholder dem i ord -og undervejs viser han en imponerende evne som iagttager. Det er flot digter-håndværk.‹‹ 
 – Avisen Danmark

»"Viceværtsdigte" understreger igen-igen Zeuthens overlegne gehør for hverdagens små sociale drejebøger og rollespil… varmt, skarpt og famlende præcist. «
– Jyllands-Posten

Sydbank Herning holder sin årlige julefrokost. I banken arbejder Maria som kasserer. Hun er single, barnløs og har et forhold til sin gifte chef, og intet af det stemmer overens med det voksenliv, hun havde forestillet sig. Hun vil være effektiv og fokuseret på at opnå den succes, som er passende, når man bor i Danmarks mest succesfulde by. Det er tid til at generobre kontrollen, synes Maria.

Sarah Skyt Perssons debutroman Sku det være en anden gang? forløber over en uge i december og er en morsom og fed satire på det moderne liv.

"Mit navn er Perry L. Crandall, og jeg er ikke retarderet. Bedste sagde altid til mig, at L’et stod for Lucky. “Mister Perry Lucky Crandall, hold med at brokke dig!” plejede hun at skænde. “Du har to gode øjne og to gode ben, og du er så ærlig, som dagen er lang.” Hun kaldte mig altid heldig og ærlig. At være ærlig betyder, at man ikke ved bedre." En sjov, gribende og klog roman om at være en rig underdog, hvis IQ egentlig fortæller meget lidt om, hvor klog han er. Perrys IQ er på 76, men han er ikke dum. Hans bedstemor lærte ham alt, hvad han havde brug for at vide for at overleve: Hun lærte ham at skrive ting ned, så han ikke glemmer dem. Hun lærte ham at købe lottokuponer hver uge. Og hvad vigtigst er, lærte hun ham, hvem han skal stole på! Da Bedste dør, er Perry efterladt uden værge, kun 31 år gammel. Så vinder han 12 millioner dollars i Washington State Lottery, hvilket resulterer i, at han får mere familie, end han ved, hvad han skal gøre med. Hans hverdag fyldes op med folk, der både vil kramme og narre Perry på samme tid, og Perry skal forsøge at navigere i dette miskmask og holde fast i dem, der er rigtige venner. Lotto handler om tillid, loyalitet - og om, hvornår mennesket er dygtig, og hvornår det bare er dum, selvom det måske har en IQ på over 80.

Det var næppe næstekærlighed, der drev den elskelige Judith til at forkæle Liselejes forsumpede skæbner med cognac og natlige middage. Til gengæld var det muligvis en slags kærlighed, der drev Jørgen til at søge sin mors anerkendelse

- koste hvad det ville. Men hvor langt falder æblet fra stammen?

SLAGTEREN I LISELEJE er en grum, overrumplende og vittig fortælling, en rejse gennem kontrastfyldte sind i en verden af sandhed og bedrag, sødme og syre, perversion og vanvid, skønhed og gru

SLAGTEREN I LISELEJE er Ane Riels prisbelønnede debutroman fra 2013. Senere fulgte HARPIKS (2015), som er solgt til flere lande og har vundet flere danske og internationale priser.

Hovedpersonen og fortælleren, Asle, er maler, enkemand og bor i et hus i Dylgja, hvor han tidligere boede sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene og hans eneste venner er naboen Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin et par timers kørsel syd for Dylgja. I andet bind står Asle igen og ser på billedet med de to streger som krydser hinanden og tænker over at de gode billeder lyser i mørket. Og han tænker på barndommen. På dengang han og Søsteren gik den forbudte tur ned til Fjorden. På nabodrengen som faldt i vandet og druknede og på Skaldepanden som børn skal tage sig i agt for.

”Hun var rullet forholdsvist stramt af tapet at være. Muligvis fordi der var gået så mange år, inden hun fandt ud af, det var tapet, hun i virkeligheden var.” Fanden og 39 andre hverdagsmagiske, småmorbide skyggefortællinger er et sprogligt sprudlende og humoristisk tidsbillede, hvor forfatterens litterære mikroskop sætter fokus på menneskets skyggefulde facetter. Forfatteren Karoline Hedegaard Brander (f. 1973) er født i Nordsjælland, men bor nu på en vindblæst bakketop i Nordjylland efter en årrække at have boet med sin familie i Asien og Afrika.