Søgeresultater: 47

I novellesamlingen "Uden is" skildrer Jutta Guldager forholdet mellem mennesker og de psykologiske mekanismer, der virker så skjulte for bevidstheden, men som er så styrende for relationen.

Indhold
"Allan"
"Tante Lauras kærlighed"
"Brombær"
"De mystiske barrikader"
"Dråben"
"Huset"
"Uden is"
"En mandfolkegave"
"Sanktvejtsdans"
"Englevagt"

Jutta Guldager er en dansk forfatter. Hun debuterede med novellesamlingen "Kys mig" i 1995. Jutta Guldager har sidenhen udsendt to bøger og skrevet bidrag til flere antologier.

Ragnhild Aggers roman "Pigen" er en fortælling om tilblivelse. Den udkom første gang i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen, og den har mange selvbiografiske træk fra Ragnhild Aggers egen opvækst.

Det er gennem pigens bevidsthed, der langsomt udvikles og modnes, at vi får et indblik i verden, som den så ud i 1930’erne – med alt hvad det indebar af hverdagens pligter, forholdet til forældre og søskende, børn der blev brugt som arbejdskraft og drømmene, der fulgte med den voksende interesse for bøger og litteratur. Det er en fortælling om at blive voksen og om at indse, at der af og til er meget langt fra drøm til virkelighed.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

En ung jurist vender hjem til sin nordjyske barndomsegn efter mange års fravær, hvor hjemstavnen har stået som et paradis i hans erindring. Alt ligner sig selv, men efterhånden som han bliver indviet i de begivenheder, der har fundet sted, siden han forlod egnen, forstår han, at intet er, som han husker, hvis det nogensinde har været det.

"Et gjensyn" er Jakob Knudsens mesterlige og anmelderroste debut, der markerer starten på et stort og indflydelsesrigt forfatterskab.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Jakob Knudsen (1858-1917) var en dansk præst, digter og forfatter. Jakob Knudsen har skrevet en række romaner og står endvidere bag salmerne "Se, nu stiger solen" og "Tunge, mørke natteskyer".

"Barndom. En historiebog om voksne" er en roman inddelt i tre dele, som giver et billede af barnet og barndommen – både barnet som aktør, barnet i den voksne og barndommen stående over for voksenlivet. Det gøres blandt andet ved at skildre begivenheder set fra både barnets synspunkt og den voksnes synspunkt, og samtidig skildres begivenhederne med en samfundskritisk tilgang til det mere og mere fremmedgjorte samfund, som børn indføres i.

Hugo Hørlych Karlsen (f. 1948) er en dansk forfatter, der fik sin litterære debut med digtsamlingen "Dans på glødende sne" (1972). Til trods for sin brede spændvidde som forfatter – Hørlych har blandt andet udgivet både romaner, børne- og ungdomsbøger, digte og fagbøger – har Hørlych altid haft barndommen som et gennemgående tema.

"'Barndom' er en kraftanstrengelse af et værk … Der kommer en sammenhængende verden ud af det – en kugle som rummer det ene livs sammenhæng, historiens udstrækning og øjeblikkets fylde … Værket indtager sin helt egen plads i både skøn- og faglitteraturens historie i Danmark."
- Søren Vinterberg, Information

"Hugo Hørlych Karlsen fortæller klart og tydeligt. Han analyserer, så enhver, forældre, personale på skoler og daginstitutioner, kan forstå de problemer, han lægger frem ... Hørlych Karlsen vil gerne gøre sit til at få sat tingene i skred, og det gør han, ikke ved at skrige op, ikke ved at være enøjet og dogmatisk, men ved at være fantastisk nuanceret."
- Bent Haller, DR

"Her er en klog og højst aktuel bog ... en bog om barnet inden i dig selv ... En relevant og opmærksom bog."
- Bettina Heltberg, Politiken

Rune vokser op i en østjysk landsby, og hans verdensbillede er præget af den tryghed, hans mor og far skaber for ham. Men han er også nysgerrig og selvrådende, og han forsøger hele tiden at lære verden bedre at kende, selvom denne viden meget vel kan medføre, at den tryghed, han tager for givet, forsvinder.

Matti og hans ven Niila vokser op i 1960'erne landsbyen Vittula tæt ved den svensk-finske grænse i den yderste afkrog af Sverige. Den moderne tid kommer kun langsomt til deres egn, og de lokale holder stædigt fast i stolte traditioner som brutal armlægning, langtidsophold i kogende saunaer og sanseløst druk. De to drenge opdager sammen rockmusikken, der kommer til dem som en åbenbaring og som viser vej til en ny livsform.

ANMELDELSE I UDPLUK:

Frisk importeret fra Sverige kommer her intet mindre end en litterær sensation.
[...]

Sådan en succes gør mistænksom, men i dette tilfælde kan man godt slå sin interskandinaviske jantelovs-skepsis fra. Populærmusik fra Vittula er nemlig en fremragende bog, der endda - og det er sjældent - i en stejlt stigende kurve bliver bedre for hver side, man vender.

[...]
Stærkt, stærkt anbefalelsesværdig, både til litterære feinschmeckere og til alle de, der læser dem en enkelt bog eller to om året. En halv million svenskere tager ikke fejl: læs Populærmusik fra Vittula!
- Tue Andersen Nexø, Information

Mårhund er en dragende roman om Lars Peter, der vokser op på landet i 1980’erne, i landskabet ved Limfjorden og Vesterhavet. En ensom, følsom dreng, der prøver at leve op til sin far, en hård og trængt landmand. Drengen kan ikke gøre for, at han kan tale med de vilde dyr, og at det er ham, der ser den farlige mårhund, der må og skal dræbes. Eller så han den virkelig? Han fortæller sin far, skoleinspektøren og de store drenge om mårhunden, og hver gang er historien en lidt anden. I romanens anden del er Lars Peter voksen og næsten vendt hjem til sin fødeegn. Fra en lille ø i Limfjorden ser han over på det landskab, han ikke har besøgt i mange år. Han suges ind i øens liv igennem sit arbejde på plejehjemmet og igennem sit forhold til den frodige, frigjorte præst. Johannes Lilleøre (født 1974) er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og som forfatter fra Forfatterskolen. Johannes Lilleøre har tidligere udgivet romanen Nowhere (2012

"Og jeg vil skrive denne bog i anden person, altså bruge du-formen. Jeg tror, det er rigtigst at gøre det på den måde. Man må kunne skabe afstand til sin egen person for at kunne skrive ærligt om sig selv. Enhver forfatter er ikke så lidt af en sladrehank, men man skal passe på at munden ikke løber løbsk, og man skal være opmærksom på ikke at fremkomme med ond sladder – og det har du vist aldrig gjort, i hvert fald ikke bevidst…"

Angelo Hjorts "Den romerske sladrehank" er en erindringsroman om en barsk barndom og ungdom i Danmark. Den er skrevet i sikkerhed fra et skjul i Rom – og med distancen fra årene, der er gået.

Peter går ikke i børnehave. Han går hjemme og passer sin syge, krævende mor – og venter længselsfuldt på besøg af sin far. Med en stige kan Peter kravle op og kigge ind ad vinduet til den lykkelige familie på første sal. Her ser han den barndom med kærlighed og omsorg, som han selv kun oplever uden for hjemmet – i samværet med gartneren og nabodrengen.

Mange år senere inviterer Peter sine forældre til middag for at gøre op med sin fortid. Han forsøger at finde kærligheden under sine forældres svigt og ligegyldighed og lader dem forstå, at han er parat til at tilgive. Det bliver en aften med uventede gæster i den fjerde stol for enden af bordet ...

"Drengen på stigen" er fortællingen om en barndom, der netop er en dom – for livet. Men det er også en fortælling om venskab, kærlighed og forsøg på tilgivelse.

“Hvordan vi lever” er en samling forbundne fortællinger. For­tæl­lingerne kredser om drengen Adam, som efter sine forældres skilsmisse i 80’erne, flytter med faren fra Jylland til Farum Midtpunkt på Sjælland. Hans forhold til faren er præget af beundring – indtil Adam en dag må sande, at faren ikke kan klare alt. Samlingen følger den unge og tidligt voksne Adam i mødet med en ny og rå verden, som han modvilligt langsomt bliver en del af.

"Jorim er mit navn" er fortællingen om kunstneren, der genfortæller om sin barndom og ungdom, hvor farens lange skygge i form af mislykkedes kunstner kastes og mørklægger den unge musikers opvækst.

"Det var mørkt i det hvide værelse, da min far slog min farmor ihjel. Jeg var der. Carl var der også, men ham opdagede de aldrig. Alt var anderledes dengang. Det var før, min fars ting var begyndt at fylde så meget, at vi ikke længere kunne komme ind i stuen. Og før min mor var blevet så stor, at hun ikke længere kunne komme ud af soveværelset. Men det var efter, at de havde meldt mig død, så slap jeg for at komme i skole.

Pigen Liv vokser op på en lille isoleret ø med sine forældre. Hun sætter ingen spørgsmålstegn ved det liv, familien lever. Selvom faderen holder hende skjult i en gammel container, er hun aldrig i tvivl om, at han elsker hende. HARPIKS er en rå, mørk og kærlig fortælling om en familie på kanten. Om angsten for at miste, om mord og paranoia - og om utilsigtet ondskab.

HARPIKS er Ane Riels anden roman, den er solgt til flere lande og har modtaget både danske og internationale priser. Hun debuterede i 2013 med den prisbelønnede roman SLAGTEREN I LISELEJE.