Søgeresultater: 284

Jess Ørnsbo, 84 år, skriver i Sidste udkald digte og prosatekster om at vokse op hos en tavs kartoffelhandler på Vesterbro, om sin studietid i Polen i 1950’erne, om forårets apopleksi og hukommelsens tomrum og om træerne og skovens brunst.

Bogen rummer også en udsat overlevers fortælling om at tro på kærligheden, selvom man kun er en lille dreng, og historien om en svantevit-dyrker på flugt fra Svantevits tjener, der har stjålet af gudegaverne.

Jess Ørnsbo er dansk dramatik og poesis grand old man med 15 digtsamlinger og godt 25 skuespil bag sig. I Sidste udkald viser han med usvækket kraft, hvad sproget kan i hænderne på ham.

Danmark i 50-erne set gennem barneøjne. En roman om at forstå verden, selv om man ikke begriber den.

Lene arbejder som kassedame i Føtex, mens hun arbejder på sin debutroman, der i hvert fald ikke skal handle om hendes opvækst i Høje Taastrup med en egyptisk far med store planer og en dansk mor, der ikke altid kunne se de store muligheder i grillbaren Cocktail eller i at sælge paraplyer og grimme vindjakker.

Men det går ikke så godt med det store projekt, ideen og energien udebliver, og imens går livet med kassedifferencer i Føtex, med den ambitiøse kæreste Johan, der ikke kan se, hvorfor det skal være så svært, og ikke mindst med forholdet til forældrene og den store arabiske familie.

Sjælen marineret består af tre dele. Første del, Før, indeholder en lille suite af digte om oplevelser og stemninger, der først og fremmest lever i digterens erindring fra barndommen, ungdommen og voksenlivet. Tredje del, Siden, består af en række digte om digterens nutidige møder med verdens i dens store og små udfoldelser og ikke mindst af en håndfuld kærlighedsdigte.
Imellem de to dele, Før og Siden, præsenterer Benny Andersen i afsnittet Drømmebilleder en helt ny side af sin digtning. I lange, slyngende og barokke digte og prosastykker drages vi bogstavelig talt med ind i digterens surrealistiske drømmeverden, befolket af alt fra hekse, hunde og tandløse sangerinder til John Wayne, Klaus Rifbjerg og Tintin.

Solsorten fløjter sorgløst højt på himlen over Værløses villavejskvarterer i de tidlige 70ere. Inde i husene bag ligusterhækkene er stemningen mere trykket. Det er den i hvert fald hjemme hos Merle. Moren er hårdt plaget af en galopperende sygdom, og af og til slår farens tålmodighed ikke til, så er han pludselig forsvundet - enten ned i flasken eller af sted på valsen. Merles storesøster har sit at slås med, og Merle står helt alene med problemer, hun ikke er gammel nok til at løse i sine tidlige teenageår. Solsorten letter fra tagryggen, men Merle får aldrig lov at folde sine vinger ud; den første forelskelse omgærdes af skyld og skam, venner bliver til fjender og de voksne magter ikke at være voksne.

Romanen tegner et tidsbillede af den sorgmuntre optimisme, der prægede de tidlige 70ere og minder om, at selvom man har fået råd til både parcelhus og familiebil, er det ikke sikkert, man kan alt. Som en selvstændig forlængelse af Folkets skønhed møder vi nogle af de samme personer, vi kender fra tidligere. Blandt andre naboen fru Pryds og hendes datter Merete, som bliver Merles veninde. Men livet i de nye forstæder og forventningerne til børnene resulterer i helt andre udfordringer for bogens hovedpersoner.

En række fantastiske små fortællinger om at vokse op i en lille provinsby i en ikke så fjern fortid, om at lave drengestreger og være på kant med en rivaliserende gruppe. En fortryllet lille barndomsbog for voksne.

Jenny er lykkelig. Hun bor i en lille by, er glad for sin kæreste og arbejdet i banken. Tilsyneladende kører hendes tilværelse på skinner nu, selvom hun har haft en trist barndom og ikke længere er på talefod med sine forældre. Men da Jocke forlader Jenny pr. post, og hun efterfølgende opdager, at det er til fordel for hendes bedste veninde, ændres alting. I løbet af et par timer har Jenny pakket sine ting og sagt jobbet op for at tage til Stockholm, hvor hun ikke kender en sjæl, men begynder fra scratch. Efter en del søvnløse nætter på et luset hotel får Jenny arbejde som assistent hos en ejendomsmægler og som ”hundesitter” for Greta, hvis ejere Bo og Per tager Jenny under deres vinger. De bliver venner og Jennys faste holdepunkter lige indtil, tingene tager en uventet drejning og tvinger Jenny tilbage til sin barndoms by og sit gamle liv.

En lille nordjysk landsby og dens beboere skildres gennem drengen Esben, der oplever overgangen mellem barndom og pubertet i tiden fra befrielsen i 1945 til han får realeksamen.

"Den svundne tid er ej forbi" er historien om en følsom dreng og hans opvækst på en stor herregård. Historien låner elementer fra forfatterens egen barndom og opvækst på Svanholm Gods. Et litterært tidsbillede af en svunden tid.

Aage Dons (1903-1993) blev født på Svanholm Gods i Hornsherred, men følte sig aldrig hjemme i sit miljø, hvilket ses i hans forfatterskab, hvor han interesserer sig for ‘outsideren‘.

Efter at have forsøgt sig både som sanger og skuespiller debuterede Dons i 1935 med den delvist selvbiografiske roman "Koncerten". Allerede her viste han sine talenter for komposition og en kosmopolitisk orientering, skabt af Dons‘ mange rejseerfaringer. Dons modtog i 1951 De Gyldne Laurbær og i 1973 Kritikerprisen.

Da Mias søster igen får bank af kæresten Jacob, får Mia nok. Hun vil stoppe Jacob, men opgøret med ham bliver til Mias egen kamp med fortiden, en kamp på liv og død.

"Mia" er en mørk, intens, tæt, næsten klaustrofobisk skrevet roman om en dybt ensom kvinde.
 

Lille Jeppe vokser op på et husmandssted i tressernes Thy. Af nød flytter familien til Norge, indtil sygdom tvinger dem tilbage til Nordjylland. Forskellene mellem morens sangglade, solidariske klan og farens stridbare, tonedøve familie kulminerer, mens landsbyens udstødte blomsterbarn Jeppe forelsker sig for første gang. En sorgmunter roman, for alle der vil vide noget om en svunden tid i provinsen og om at overleve som outsider.

"Selskabet gør op" er tredje og sidste bog i Christina Hesselholdts anmelderroste fortællekreds om Camilla og hendes selskab: familie, venner og bekendte. Fortællingerne står denne gang i i opbruddets, afskedens og dødens tegn. Camillas afdøde mor, som hidtil har spillet en birolle, træder tydeligt frem i Camillas erindring. Samtidig skal Alma og Christian skilles. Charles flytter fra Camilla. Selskabet gør op, og historien slutter.

Pressen om "Camilla and the Horse": ”En af Danmarks bedste prosaforfattere vrider sit talent i nye retninger.” - Information

Pressen om "Camilla og resten af selskabet": "Christina Hesselholdt er en af de danske forfattere, som for øjeblikket skriver allerbedst. Hendes prosa er levende, lysende, favnende og fascinerende ...  mon ikke, at også Christina Hesselholdt bliver læst om mange år og værdsat som en af de bedste forfattere i nyere dansk litteratur?" - Kristeligt Dagblad