Søgeresultater: 2

Øjne som ser er skrevet ud fra min stærke erindring om følelser, dufte og sindsstemninger fra jeg blev født og frem til tiårsalderen. Det er en kærlig, meget ærlig og til tider meget skræmmende fortælling om en tid og en opvækst set gennem en lille piges øjne. Opvæksten fandt sted i en arbejderfamilie i Lemvig med en hjemmegående mor, søstre og en far, der måtte slide hårdt i det for at skaffe mad på bordet. Det er en fortælling, hvor jeg som voksen vender tilbage til barndommen og hudløst ærligt fortæller om livet i en familie med meget trange kår, hvor børn ikke måtte ses og ofte slet ikke høres. Opdragelsesmetoden var trusler og straf. Den røde tråd i bogen er øjnene, der ser alt og husker alt. Det er en identitetsskabende bog om at skabe tabte eller aldrig erhvervede redskaber til at begå sig blandt andre mennesker.

Det er en historie om Judith og hendes familie, som tegner et liv fyldt med skuffelser, dramaer og stridigheder, men også med en evne til at overleve, tilgive og forsones. Sceneriet viser nogle af de umenneskelige forhold, der udspillede sig på daværende institutioner som børnehjem og en lukket psykiatrisk afdeling i efterkrigstiden, og hvordan personlig småborgerlig moral og stolthed krævede sine ofre. På vejen gennem trængslerne viser Judith en vilje til at kæmpe mod uretfærdighed og alt det, hun brænder for, samtidigt med at hun bevarer troen på sin familie og på sig selv. Forløsende er personernes nærmest ubønhørlige ærlighed og en aldrig svigtende sans for humor, der er livgivende for familiens dynamik og sammenhold. Opløftende er især Judiths franske bedstefars visionære og musikalske forståelse for livets til tider djævelske skæbnespil.