Søgeresultater: 10

Barndomshistorier fra Besættelsen: Ikke erindringer, men en række intense, uhyggelige og rørende små fortællinger og øjebliksbilleder, der på én gang poetisk og ligefremt beskriver barnets oplevelse af forældrenes kærlighed og drømme, skolehverdagen og krigens realitet.

Inge Pedersen er forfatter og debuterede i 1982 med digtsamlingen Leve med kulden.

Alis’ far er svært plaget efter at være blevet mishandlet under besættelsen. Han har brug for morfin til at dæmpe smerterne, men lægerne har sat ham på den sorte liste. Med barnets uendelige loyalitet følger Alis sin far på hans togter for at skaffe morfin. Hun udøver barnlig magi for at hjælpe sin far, og de to holder sammen imod hele verden. Et dybt rørende portræt af et barns måde at håndtere virkeligheden på.

Jelne er en ung kvinde i slutningen af tyverne, og hendes verden er netop faldet fra hinanden – igen. Kæresten er skredet, og det går op for hende, at hun endnu en gang er ladt alene i verden. En bog om at længes efter samhørighed og om at opdage, at erindringer ikke altid er, hvad de giver sig ud for.

Peter går ikke i børnehave. Han går hjemme og passer sin syge, krævende mor – og venter længselsfuldt på besøg af sin far. Med en stige kan Peter kravle op og kigge ind ad vinduet til den lykkelige familie på første sal. Her ser han den barndom med kærlighed og omsorg, som han selv kun oplever uden for hjemmet – i samværet med gartneren og nabodrengen.

Mange år senere inviterer Peter sine forældre til middag for at gøre op med sin fortid. Han forsøger at finde kærligheden under sine forældres svigt og ligegyldighed og lader dem forstå, at han er parat til at tilgive. Det bliver en aften med uventede gæster i den fjerde stol for enden af bordet ...

"Drengen på stigen" er fortællingen om en barndom, der netop er en dom – for livet. Men det er også en fortælling om venskab, kærlighed og forsøg på tilgivelse.

Lene arbejder som kassedame i Føtex, mens hun arbejder på sin debutroman, der i hvert fald ikke skal handle om hendes opvækst i Høje Taastrup med en egyptisk far med store planer og en dansk mor, der ikke altid kunne se de store muligheder i grillbaren Cocktail eller i at sælge paraplyer og grimme vindjakker.

Men det går ikke så godt med det store projekt, ideen og energien udebliver, og imens går livet med kassedifferencer i Føtex, med den ambitiøse kæreste Johan, der ikke kan se, hvorfor det skal være så svært, og ikke mindst med forholdet til forældrene og den store arabiske familie.

Medrivende roman om en brutal og uskyldig barndom.

En kvinde lejer et hvidt rum, hvor hun kan tænke frit. Men fortiden spøger. En gammel vandmølle, som har tilhørt hendes mødrene slægt i generationer, bliver jævnet med jorden. Hun bliver konfronteret med sin stedbundethed og forsøger at gøre sig fri. Samtidig er hun opslugt af et kærlighedsforhold, der bliver mere og mere destruktivt. Manden og matriarkatet, Morten og Mor, kæmper mod hinanden i hende.

Jævnet med jorden er en kollage af 68 brudstykker, der tilsammen fortæller en spændende, sørgelig og til tider tragikomisk historie om at miste og slippe bindinger. Det handler om sentimentalitet og kynisme. Om idyl og gru. Om lidenskab og lidelse. I sidste ende handler det om at turde falde med åbne øjne. Som faldende kvinde.
 

Emma, en ca. 30-årig dansk kvinde, er bosat i Nepal, hvor hun arbejder som freelancefotograf. Hun rejser hjem til Danmark for at deltage i sin mormors begravelse, og da hun ankommer til den lille jyske provinsby, hvor morfaderen bor, og hvor hun selv delvis er vokset op, træder hun ind i sin barndom og dens traumer. Hendes historie, der oprulles igennem romanen, er fuld af omsorgssvigt og tragiske hændelser.
Emmas mor Alice, der har haft en tryg, borgerlig opvækst, rejser som 17-årig til København, hvor hun får job som fotomodel, men da hun optræder nøgen og dermed forarger hjembyens småborgerskab, bryder hendes far forbindelsen med hende. Alice får et par år senere Emma, og mor og datter flytter meget rundt, bl.a. bor de på det socialistiske landbrugskollektiv Farmen, hvor moderen er kæreste med kollektivets leder. En brand i Farmens kostald afslører, hvor hult kollektivets idealer og forskrifter om at være "kærlighedens soldater" i virkeligheden er, og det får Alice til at forlade stedet og søge tilbage til sine forældre, som hun nu i mange år har været uden kontakt med.
Mormoderen og morfaderen - som Emma aldrig har set - bliver nu det hårdt prøvede barns faste holdepunkt. Alice, der indimellem har arbejde som kassedame hos den lokale købmand, ryger ud i et alkoholmisbrug, der ender tragisk. Ved den voksne Emmas hjemkomst - og gennem de mange samtaler, som morfaderen og Emma har i det tomme hus - falder flere ting på plads. Det ender med forsoning og for Emmas vedkommende med en form for accept af de vilkår, hun har været underlagt. Der er en grund til, at hun altid har rejst rundt i verden som freelancer, bange for bindinger og med en frysende usikkerhed på alt.