Søgeresultater: 88

I novellesamlingen "Uden is" skildrer Jutta Guldager forholdet mellem mennesker og de psykologiske mekanismer, der virker så skjulte for bevidstheden, men som er så styrende for relationen.

Indhold
"Allan"
"Tante Lauras kærlighed"
"Brombær"
"De mystiske barrikader"
"Dråben"
"Huset"
"Uden is"
"En mandfolkegave"
"Sanktvejtsdans"
"Englevagt"

Jutta Guldager er en dansk forfatter. Hun debuterede med novellesamlingen "Kys mig" i 1995. Jutta Guldager har sidenhen udsendt to bøger og skrevet bidrag til flere antologier.

En ung jurist vender hjem til sin nordjyske barndomsegn efter mange års fravær, hvor hjemstavnen har stået som et paradis i hans erindring. Alt ligner sig selv, men efterhånden som han bliver indviet i de begivenheder, der har fundet sted, siden han forlod egnen, forstår han, at intet er, som han husker, hvis det nogensinde har været det.

"Et gjensyn" er Jakob Knudsens mesterlige og anmelderroste debut, der markerer starten på et stort og indflydelsesrigt forfatterskab.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Jakob Knudsen (1858-1917) var en dansk præst, digter og forfatter. Jakob Knudsen har skrevet en række romaner og står endvidere bag salmerne "Se, nu stiger solen" og "Tunge, mørke natteskyer".

Rune vokser op i en østjysk landsby, og hans verdensbillede er præget af den tryghed, hans mor og far skaber for ham. Men han er også nysgerrig og selvrådende, og han forsøger hele tiden at lære verden bedre at kende, selvom denne viden meget vel kan medføre, at den tryghed, han tager for givet, forsvinder.

Edith Gustafsson, født ca. 1900, kommer fra landet og er ud af en stor søskendeflok. Egl. er hun uønsket, hvad moderen ikke lægger skjul på. Edith får som den eneste i flokken en studentereksamen og flytter til København, men afbryder sine universitetsstudier for i stedet at arbejde i en børnehave. Her træffer hun en kollegas bror, Robert Falck, ingeniør og enkemand, som hun gifter sig med. Han er en blid, ordentlig, lidt reserveret mand, som Edith godt ved ikke til fulde kan tilfredsstille eller modsvare den voldsomme, også seksuelle lidenskab, der ligger dybt i hende.

Romanens ramme er Roberts dødsleje. Edith kaldes til hospitalet en nat, og siddende ved hans seng reflekterer hun over sit liv. Det har på alle måder været et udmærket liv, men måske også et lidt resigneret og almindeligt liv, hvor en masse ønsker og håb ikke er blevet indfriet, og hvor blusset altid har stået lidt lavt. Der har været engagement i både arbejde, politik og familie, men alt er holdt i tømme. Edith Falck er aldrig for alvor kommet op at flyve.

Barndomshistorier fra Besættelsen: Ikke erindringer, men en række intense, uhyggelige og rørende små fortællinger og øjebliksbilleder, der på én gang poetisk og ligefremt beskriver barnets oplevelse af forældrenes kærlighed og drømme, skolehverdagen og krigens realitet.

Inge Pedersen er forfatter og debuterede i 1982 med digtsamlingen Leve med kulden.

Mårhund er en dragende roman om Lars Peter, der vokser op på landet i 1980’erne, i landskabet ved Limfjorden og Vesterhavet. En ensom, følsom dreng, der prøver at leve op til sin far, en hård og trængt landmand. Drengen kan ikke gøre for, at han kan tale med de vilde dyr, og at det er ham, der ser den farlige mårhund, der må og skal dræbes. Eller så han den virkelig? Han fortæller sin far, skoleinspektøren og de store drenge om mårhunden, og hver gang er historien en lidt anden. I romanens anden del er Lars Peter voksen og næsten vendt hjem til sin fødeegn. Fra en lille ø i Limfjorden ser han over på det landskab, han ikke har besøgt i mange år. Han suges ind i øens liv igennem sit arbejde på plejehjemmet og igennem sit forhold til den frodige, frigjorte præst. Johannes Lilleøre (født 1974) er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og som forfatter fra Forfatterskolen. Johannes Lilleøre har tidligere udgivet romanen Nowhere (2012

Med rystende ben gik han op ad den lange gang. Halleluja, lød det fra flere sider. Hal-le-lu-ja. Stavelserne ekkoede rundt i hans hoved, slog smut i hjernens. Han måtte redde sig selv. Jorden gik under i morgen. Dan knælede foran stolen, bøjede hovedet og foldede sine svedige hænder. Ældstebrorens hånd brændte mod hans nakke. Dan åbnede munden, en lyd slap ud, hans stemme var ikke hans længere, bare en pibende lyd, som når man trykkede på de bidedyr, hunde fik. Kære Gud, tilgiv mig for alle mine synder ... Jeg har svaret min mor igen ... Jeg har løjet og bandet ... kigget på piger på pigestranden, næsten kysset Rebekka ... og rørt ved min tissemand ... Helligrøv er Daniel Zimakoffs første autobiografiske roman for voksne.

Marianne Horsdal har som professor ved SDU i mere end 30 år forsket i livsfortællinger. Nu har hun skrevet sin egen. Hendes fortællinger, der er en let fiktionalisering af hendes eget familie- og ungdomsliv, er en fascinerende-broget historie om et liv, der næsten er for kulørt til at være sandt. Stedet er trekanten mellem, Kerteminde, Staures hoved og Fyns hoved. Hun voksede op som datter af en herregårdsskytte og ”Filla” og var selv ung studerende, dengang ”senkapitalismen” buldrede derudaf med voldsomme forandringer. Dem oplevede hun en del af, men en meget stor del af fortællingernes dramatik fortælles gennem ”Gogo”, broren, der levede hele sit korte liv på kanten og endte med at falde ud over den. Ved siden af de unge, Marianne og Gogo, tegner bogen ikke mindst et portræt af herregårdsskytten, hendes far, en dybt anakronistisk (og derfor morsom) gammel Hug-af. Udover de mange familietrakasserier giver Marianne Horsdal et glimrende indblik i de regler, der var gældende i de feudale hierarkier. Men de smukke landskaber, og ”Danmarks bedste jagt ” i Hjerringe indrammer bogen. Det er følsomt at famle i fortiden for at finde det sted, hvortil man er bundet og knyttet, siger Marianne Horsdal. Hendes barndom og ungdom var gennemstrømmet af en feudal romantisk, som for længst er borte med blæsten. Som en Scarlet O’Hara af Hindsholm – uden land. ”Sproget er så sanseligt og rigt, at man kan gro blomster i det, sprogblomster. Feudale fortællinger er lige så smukke som deres titel.” skriver Knud Romer, der både har læst og inspireret forfatteren.

Alis’ far er svært plaget efter at være blevet mishandlet under besættelsen. Han har brug for morfin til at dæmpe smerterne, men lægerne har sat ham på den sorte liste. Med barnets uendelige loyalitet følger Alis sin far på hans togter for at skaffe morfin. Hun udøver barnlig magi for at hjælpe sin far, og de to holder sammen imod hele verden. Et dybt rørende portræt af et barns måde at håndtere virkeligheden på.

Tre mennesker mødes tilfældigt og lukkes inde i et lille rum sammen. For at bekæmpe stilheden i rummet fortæller pigen Ranva en livshistorie om matematik, røde pølser og romkugler. Om en magisk kagedåse, der aldrig bliver tom, en landevejsridder uden hest eller rustning, en usynlig ballerina, en psykiatrisk patient, som er sygeligt fascineret af menneskelige sekreter. En historie om Kærlighed, følelsesmæssig besættelse og forløsning.
 Ranva er vokset op i 1970’erne og har haft en idyllisk, tryg barndom på trods af et særdeles følsomt sind. På grænsen mellem barn og voksen ændrer omstændighederne sig, og hendes menneskesyn tvinges til at antage en mere dyster form. Med humor og selvindsigt serverer hun barnlige glade minder og senere mere barske hændelser for sine tilhørere, der til sidst selv får en rolle i historien. UDGANG handler om barndommens ubekymrede lethed og om at leve med sine livsvilkår som voksen. Hanne Mølgaard, f. 1971. Uddannet lægesekretær. UDGANG er en autofiktiv fortælling inspireret af fem års arbejde på et psykiatrisk hospital, men 
også baseret på hændelser i forfatterens eget liv.

Ti minutter efter sin fars død, træder Thomas ind på Odense Sygehus. Uvilkårligt tænker han tilbage på sin opvækst i 1970’erne og 1980’erne: En barndom med kejtet danseskoleundervisning, tossede familieferier, stævner i dykkerklubben og spirende seksualitet. Men når voksne mænd taler om mænd og damer, når klassekammerater taler om køn og kærester, får Thomas en snigende følelse af ikke helt at høre til.

Da Thomas som voksen møder Sidsel og får børn, vokser fornemmelsen af at være en gåde for sig selv. Livet i kernefamilien ender i depressionens mørke, og han beslutter sig for at opsøge Overbecks lyskabinet. I lyskabinettet oplyser Overbecks lamper skridt for skridt de stier, som Thomas er gået ad hele sit liv. Og da Thomas møder Nora med det lysende blik, kan han gøre op med sin fortælling. Sammen skaber de – midt i Thomas’ familieliv med Sidsel og børn - et lukket rum, hvor han kan komme tættere på gåden.

Lyskabinettet er en roman om at blive fri fra fortællingerne om sig selv. Om at finde nye måder at være mand, partner og far på.

Pressen skriver:

»Fortæller indlevende og hæderligt historien om en mand, der farer vild i sit eget mørke...«
– **** Børsen

»Man kan også, og med rette, synes jeg, kalde romanen for en moderne dannelsesroman [...] Læst sådan er Lyskabinettet ikke bare elementært underholdende, men også god at blive klog på.«
– ***** Berlingske

»Morten Ramsland løfter modigt dynerne og afslører et eksistentielt skisma om heterogen kønsidentifikation i et overvejende homogent samfund; et område, som endnu ikke er så oplyst i mainstreamlitteraturen.«
– Jyllands-Posten 

»Aldrig før er en ung mands vej til at finde sin seksuelle identitet blevet skildret med så stor indlevelse og med så mange nuancer på dansk […] det er forrygende læsning, som for mig at se overhaler Ramslands fænomenale Hundehoved med flere længder.«
– ***** Dagbladenes Bureau

»Ramsland har beriget dansk litteratur med et imponerede værk med stor menneskelig indsigt.« 
– Litteratursiden

"Den som blinker er bange for døden" er en selvbiografisk roman om et
enebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960'ernes Nykøbing Falster.

Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser - en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid. Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og ivslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.

Knud Romer er født i 1960, uddannet i litteraturvidenskab og har arbejdet i reklamebranchen. Han har medvirket i Lars von Triers film Idioterne, har skrevet filmmanuskripter og er en hyppig bidragyder til aviser og magasiner.
Pt. er han med i det kulturelle debatprogram, Smagsdommerne, på DR2. Den som blinker er bange for døden er hans første roman. Den har modtaget BG Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær.

"'Den som blinker er bange for døden', er helt og aldeles fantastisk"
- Politiken