Søgeresultater: 30

Viktor Vinblad var en mærkelig dreng. Han kunne synge salmer baglæns og løste "Fermats sidste sætning". Da en ung kvinde findes myrdet i den lille by, forsvinder Viktor sporløst i tredive år. Men nu er han efter sigende vendt tilbage. David Mörtberg vender hjem til byen for at finde ud af, hvad der egentlig skete med barndomsvennen Viktor - og for at komme overens med fortiden.

”Hver dag står der en ny idiot op.” “Hvad mener du med, at der hver dag står en ny idiot op?” spurgte jeg. “Nå ja, det er et gammelt købmandsudtryk. Der findes jo idioter. Man skal bare finde dem. Eller bedre endnu: lade idioterne finde dig.” “Hvorfor det?” Far så medlidende på mig. “For at man kan sælge dem noget dumt, din idiot, derfor.” Vi befinder os i 1980’erne, og Arnos forældre drømmer om, at successen venter lige om hjørnet, da faren får arbejde hos en bilforhandler. Hele familien rykker til Frankrig, og børnene begynder i en dyr privatskole. Men inden længe begynder Arnos forældre at opføre sig mærkeligt … Arno erfarer, at hans far er en svindler. Deres nyfundne rigdom er baseret på stjålne penge, og Interpol er i hælene på dem. Det, børnene troede, var et eventyr, udvikler sig til en hæsblæsende flugt gennem Europa. I Hver dag en ny idiot tager Arno Frank læseren med på en tour de force gennem hans egen familiehistorie, som emmer af både tragikomiske episoder, håb og dyb skuffelse. Der er udpræget omsorgssvigt på spil, og samtidig formår fortælleren, den unge Arno, at formidle sin familiefortælling på indlevende, underholdende og livsbekræftende vis. Arno Frank er født i 1971 i den tyske by Kaiserslautern. Han er forfatter og journalist og skriver for en række medier, heriblandt Die Zeit, Dummy, Spiegel Online, taz, Fluter og Musikexpress.

Da Glenn er fem år og hans lillebror, René, er tre, tager deres far sit eget liv. FARSKIBET er en desperat insisterende fortælling i og om hans fravær. Om to efterladte drenge og deres mor, om to teenagesønner og deres mor, om to voksne brødre og deres mor – alt sammen i lyset af tragedien, der blev til tragedierne, der blev til dette: et sorgfuldt og rasende vidnesbyrd om en familie ødelagt af giftig maskulinitet. En brutal erindringsroman om klasse, køn, vold og svigt.

Vinderen af Politikens Romankonkurrence 2016 skriver med Søster, min søster en kærlig og humoristisk autofiktiv roman om sin opvækst med tvillingesøsteren, der er spastisk lammet. Det er en fortælling om at være givet det samme liv, men aldrig at have de samme muligheder.
Katrine og Stine bliver født tre måneder for tidligt som enæggede tvillinger. Katrine er sund og rask, hvorimod Stine har spastiske lammelser i arme og ben. Forældrene er unge, og efter tre år går de fra hinanden. Katrine og Stine er uadskillelige.
I barndomsårene pendler de fra mors nyvaskede sengetøj og faste rammer, til fars cigaretrøg og spontane udflugter. Mor står alene med alting, for det er ikke nemt at finde en kæreste, der harmonerer med kørestol og lift og livet som alenemor. Fars kæreste er sød, indtil den dag hun ikke er der længere efter fars gentagne affærer med enarmede tyveknægte.
I ungdomsårene flytter Katrine væk fra Stine for at begynde på et universitetsstudie, men hun har svært ved at løsrive sig. Tanker om Stines fremtid fylder mere end tanker om hendes egen. Hvad skal der ske med Stine, hvis Katrine ikke er der til at passe på hende? Og hvad skal der i det hele taget ske med Stine?

Marianne Horsdal har som professor ved SDU i mere end 30 år forsket i livsfortællinger. Nu har hun skrevet sin egen. Hendes fortællinger, der er en let fiktionalisering af hendes eget familie- og ungdomsliv, er en fascinerende-broget historie om et liv, der næsten er for kulørt til at være sandt. Stedet er trekanten mellem, Kerteminde, Staures hoved og Fyns hoved. Hun voksede op som datter af en herregårdsskytte og ”Filla” og var selv ung studerende, dengang ”senkapitalismen” buldrede derudaf med voldsomme forandringer. Dem oplevede hun en del af, men en meget stor del af fortællingernes dramatik fortælles gennem ”Gogo”, broren, der levede hele sit korte liv på kanten og endte med at falde ud over den. Ved siden af de unge, Marianne og Gogo, tegner bogen ikke mindst et portræt af herregårdsskytten, hendes far, en dybt anakronistisk (og derfor morsom) gammel Hug-af. Udover de mange familietrakasserier giver Marianne Horsdal et glimrende indblik i de regler, der var gældende i de feudale hierarkier. Men de smukke landskaber, og ”Danmarks bedste jagt ” i Hjerringe indrammer bogen. Det er følsomt at famle i fortiden for at finde det sted, hvortil man er bundet og knyttet, siger Marianne Horsdal. Hendes barndom og ungdom var gennemstrømmet af en feudal romantisk, som for længst er borte med blæsten. Som en Scarlet O’Hara af Hindsholm – uden land. ”Sproget er så sanseligt og rigt, at man kan gro blomster i det, sprogblomster. Feudale fortællinger er lige så smukke som deres titel.” skriver Knud Romer, der både har læst og inspireret forfatteren.

Lone Hørslevs første roman. En sjov, intens, rørende og sært livsbekræftende bog om ferier. Ferier som en slags livets sorte huller, hvor fortælleren Lone "som damp fra en gryde kartofler" kan lade forestillinger, tanker og fragmenter strømme ud.

Barndom, opvækst og ungdom er Tolstojs debutroman. Den semibiografiske dannelsesroman blev udgivet i tre dele mellem 1852 og 1857, og den blev omgående en succes. Den store russiske forfatter Ivan Turgenjev var imponeret og spåede Tolstoj en stor litterær karriere. I Barndom er hovedpersonen Nikolai Irténjev, søn af en rig godsejer, blot 10 år gammel. Mennesker, steder og begivenheder er levende skildret fra barnets umiddelbare perspektiv, som beriges af den voksnes ironiske, tilbageskuende forståelse. I løbet af Nikolais opvækst og ungdom hos sin bedstemor i Moskva hører vi bl.a. om hans uddannelse, hans begyndende kærlighedsliv, hans litterære ambitioner og hans moralske kampe, som alt sammen er med til at forme og modne ham som mand. Allerede i dette første litterære forsøg demonstrerer Tolstoj sin evne til gennem en række bipersoner at beskrive sin hovedpersons indre liv, og der er i det hele taget mange af de samme teknikker og temaer, som genfindes i hans senere værker.

En samling noveller med en gennemgående jeg-figur, og nedslag i de øjeblikke der markerer overgangene i et liv. Vi følger barnets forvandling til voksen, med de meget konkrete og symbolske grænser der krydses. Bogens første halvdel koncentrerer sig især om barnets kamp for at forstå hvad de voksnes verden egentlig går ud på; de voldsomme ægteskaber, hvad der sker om natten når alle sover og begreber som sex og død. Anden halvdel domineres af ungdomsnoveller der kredser om ”dem der snubler undervejs”; trækkerdrengene, narkomanerne og de psykisk syge. Både i barndoms og ungdoms novellerne spiller selvmordet en væsentlig rolle, men trods det mørke emnevalg er novellerne holdt i et varmt, tæt sanset og poetisk sprog.

"Og jeg vil skrive denne bog i anden person, altså bruge du-formen. Jeg tror, det er rigtigst at gøre det på den måde. Man må kunne skabe afstand til sin egen person for at kunne skrive ærligt om sig selv. Enhver forfatter er ikke så lidt af en sladrehank, men man skal passe på at munden ikke løber løbsk, og man skal være opmærksom på ikke at fremkomme med ond sladder – og det har du vist aldrig gjort, i hvert fald ikke bevidst…"

Angelo Hjorts "Den romerske sladrehank" er en erindringsroman om en barsk barndom og ungdom i Danmark. Den er skrevet i sikkerhed fra et skjul i Rom – og med distancen fra årene, der er gået.

Samlingen består af 60 digte, der beskriver hver sit år i forfatterens liv, fra de allerførste sansninger af omverdenen, over den gradvise opdagelse af verden, af sproget og dets finurligheder, livet på den gård, hvor hun voksede op, skolegang, pubertet, litteratur, fremtidsplaner, rejser, ophold i Thy-lejren, rockmusikken, studier, politik, kærlighed, om at blive digter, om mødet med andre forfattere, om at få børn, have børn, blive ældre og have gamle forældre, se gentagelser og notere sig tidens gang

Der er menneskeknogler i haven, kys under gadelamper, oversvømmelse, gadefest, flirt og hævn i novellesamlingen Egne veje. Novellerne foregår på otte danske veje, hvor forfatterne selv bor. Forfatterne leger med tanken: Hvad sker der bag facaderne? Hvilke dramaer og hemmeligheder gemmer der sig?

"Jorim er mit navn" er fortællingen om kunstneren, der genfortæller om sin barndom og ungdom, hvor farens lange skygge i form af mislykkedes kunstner kastes og mørklægger den unge musikers opvækst.