Søgeresultater: 22

Novellesamlingen Legehuset indeholder 27 historier, der spænder vidt i længde, miljø, karakterer og tema. Fælles for novellerne er, at de omhandler de almindelige danskeres liv. Personerne vil nogle gange gerne undslippe deres halvfesne virkelighed. Eller også bliver karaktererne overrumplet af noget, som bryder frem efter at have ligget og luret under overfladen. Den pludselige forstyrrelse er umiddelbart ubehagelig og svær at forholde sig til. Men det hænder, at personerne lærer af deres erfaringer og kommer videre. Det sker for eksempel, når der er kærlighed på spil. Vejen til at opnå kærligheden er selvsagt brolagt med forhindringer. Men igen, lærer vi ikke også noget af de erfaringer, vi går og høster? Det sker uden tvivl for flere af bogens karakterer. Sproget er enkelt og ligetil, uden de store armbevægelser. Mellem linjerne er der små afgrunde af alt det, der ikke bliver fortalt. Det holder læseren beskæftiget med fortolkningen.

I 1904, i en tid med fremskridtstro og virketrang over alt i Danmark, kommer den unge lærerinde frøken Høy til Thyregod for at drive en friskole. Det er midt på heden, og byen er i sin begyndelse. Med sig har frøken Høy fire pelargoniestiklinger, optændingsbrænde og en dagbog, som hun ikke når at skrive meget i, før hun er opslugt af sit nye liv.

Mere end tyve år senere finder hun dagbogen frem igen. Da ligger hendes mand, distriktslæge Bagge, for døden, og fru Bagge, der nu er blevet en moden kvinde, skal for alvor finde mening og kærlighed.

Romanen er hendes dagbog.

Mads har levet et velordnet liv. Han har gjort, hvad der blev forventet af ham, og han har været godt gift. Med Johanne. Nu er Johanne, blevet stærkt dement og anbringes på et plejehjem, hvor Mads ikke har lyst til at tilbringe ret meget tid. Og Johanne kan jo knap kende ham mere. Mads finder, at han stadigvæk må have noget til gode, og han indleder et forhold til en kvinde, han træffer på et værtshus. Senere, da Johanne er død, køber han et lille rækkehus i fjordbyen med en god udsigt. Nabokvinden, som også er alene, hedder Susanne. Udover at skildre Mads, hans kone, et par venner og de par kvinder, han møder, rummer Mogens Fjord Christensens roman fine, vedkommende skildringer af livet i den lille provins-fjordby, som forfatteren kender til bunds.

Vigand Bagge, distriktslæge i Thyregod i de første årtier af 1900-tallet, er dødeligt syg, men fortsætter sit liv, som om intet er i vejen. Om natten kan han ikke sove og sidder oppe og laver enten anagrammer eller skriver om hverdag og fortid og ægteskabet med Lilly, hvis dagbogsoptegnelser vi kender fra Ida Jessens En ny tid, hvori Lilly kredsede om den gådefulde ægtemand. Men bliver vi klogere på ham nu, hvor han selv har ordet?

Doktor Bagges anagrammer er en ægteskabshistorie og et psykologisk portræt.
 

Denne bog er skrevet til dem, der godt kan lide at læse en god historie. Personerne er hentet fra hverdagslivet og er derfor let genkendelige for de fleste. Der er tale om skæbner, som livet har leget med på forskellig vis med overraskende resultater til følge. Historierne foregår i en tidsramme på ca. 70 år fra 1940 og op til i dag. De er som store, blandede bolcher: hver enkelt er en oplevelse for sig, holder længe og giver en fin eftersmag.

"Hun havde det fint. Det var det første, jeg så. Hun lå fladt på ryggen i ambulancens hule under et af de der vaffelmønstrede tæpper, og hun havde mudder i ansigtet, og der stak slanger ud fra under tæppet, og en bippende skærm, der lignede en gammel computermodel, stod parkeret mellem hendes fødder som en lille hund, og hun var meget bleg, og hendes ansigt var underligt hævet under en iltmaske, men hun havde det fint." En helt almindelig formiddag bliver Adam kontaktet af sin 15-årige datters skole. Der er sket et uheld. Miriam faldt om og stoppede med at trække været grundet en allergisk reaktion – selvom hun ikke ellers er allergisk. Nu tager familien hul på en ny virkelighed, hvor ens børn kan falde om når som helst, og hvor de skal forsøge at udholde en hverdag, der ligger som en tynd skal over den lurende katastrofe. Sarah Moss blev uddannet på Oxford universitet og underviser i øjeblikket i creative writing på Warwick universitet. Hun har udgivet seks romaner, og hendes værker er tre gange blevet nomineret til Wellcome Book Prize. I Tidevandszonen er Sarah Moss’ første udgivelse på dansk.

"tyvetusind bundskruer har jeg
det er en uges arbejde.
ind med skruen, tilbage med hånden
trykke med begge hænder på håndtagene,
ned går stemplet og op og ind med den næste.
jeg tænker en del på tiden
på at få tiden til at gå hurtigt.
undlade at se på uret
tænker jeg for meget på tiden går den langsomt
kan jeg få kroppen og armene
til at arbejde, ligesom uden for mig selv
så kan jeg drømme, tænke på andre ting
på konen, hvad hun ønsker sig
på børnene, hvordan de skal klare sig …"

Lean Nielsens skuespil fortæller om den unge fabriksarbejder Jan, som lever et stressende og monotomt liv, hvor der ikke er plads til meget andet end pligter – over for familien, fabrikken og samfundet.

Den danske forfatter og digter Lean Nielsen blev født i 1935 og debuterede i 1969 med digtsamlingen "Fru Jensen in memoriam". Herefter udgav han den ene digtsamling efter den anden, og i 1982 sprang han ud som prosaist med novellesamlingen "Ned ad trappen, ud på gaden".

Vaniljehuset er en slægtshistorie om ambitioner og svigt og den svære kunst at stræbe efter de rigtige mål i livet.

I slutningen af 1800-tallet vokser skomagerens søn Dusinius op i Odense som den tolvte i en søskendeflok. De trange forhold i barndomshjemmet gør ham sulten efter rigdom og anseelse, og allerede som otteårig er Dusinius i gang med at købe billigt og sælge dyrt. Som ung mand grundlægger han et handelsfirma - Vaniljehuset - som snart bliver et af landets førende.

Under et ophold på Hareskov Kuranstalt i 1929 ser den ældre, hjertesvage Dusinius tilbage på sit omtumlede liv, sin barndoms trængsler, sin ungdoms forvirrede kærlighedsforhold og de lyssky forretningsforbindelser han fik under Første Verdenskrig og som endnu forfølger ham.

Fortidens fodspor er den tredje og sidste roman i en sammenhængende trilogi, der foregår i vores tid. Det er en fordel, hvis man har læst de to forrige bøger, Drømmen om den danske prins og Den lange vej til Joanna, men det er ikke en forudsætning. Denne roman kan sagtens stå alene som en spændende fortælling om et familiedrama, der her får sin foreløbige afslutning. Det er op til læseren at forestille sig, hvad der videre sker med de personer, der er tilbage, men én ting er sikkert: Livet fortsætter, uanset hvilken tid vi befinder os i, og hvilke menneskeskæbner der tegner historien, mens vi er her. Mennesker fødes, og mennesker dør. Det er der ikke noget nyt i. Det uforudsigelige er, hvordan livet former sig undervejs, hvilke valg vi træffer, og hvilke konsekvenser det får. Uddrag af bogen Stine kigger ud i haven. Sandkassen er tom. Joannas lyserøde hue ligger forladt på trækanten. Stine øjne spejder søgende rundt, men hun kan ikke få øje på hende. Med bankende hjerte løber hun ud i haven. Joanna er ingen steder. Så ser hun, at døren ned til den gamle frugtkule står åben. Da hun kommer nærmere, kan hun høre, der er nogen dernede. Det er Joanna. Hun maser med de tomme frugtkasser. De fleste har hun fået stablet sammen i det ene hjørne. Nu vender hun sig stolt mod sin mor: – Joanna arbejder ligesom far! Stine ler, løfter sin datter op og svinger hende rundt, mens hun tænker, at det vil hun fortælle Johannes. Måske vil det glæde ham, at hans barn tænker på ham, når han ikke er hjemme. Hun gemmer sit ansigt i Joannas bløde krøller og hvisker glad: – Din lille røver! Du må ikke sådan gå og gemme dig. Mor blev rigtig bange. Joanna ler tilbage, henrykt over at have magt til at gøre sin mor bange. Om forfatteren Hanne Bistrup er sprunget ud som forfatter i en moden alder. Hendes bøger omhandler menneskeskæbner fra mange forskellige miljøer. De handler om vores allesammens kamp for at få så meget ud af livet, som vi evner, uanset alder og herkomst. Hendes bøger er skrevet i et letlæseligt sprog, så de kan nå ud til rigtig mange mennesker. Hanne Bistrup siger selv: ”Det er min klare ambition at fortælle historier, der kan vække genkendelse og eftertænksomhed hos læseren. Man må gerne både le og græde undervejs. Mine bøger skal ses som afslappende underholdning for folk i en hektisk og fortravlet tid. Det er altid mentalt stimulerende at slappe af med en god bog!

"Jeg skal op på barrikaderne, gider du give mig en hånd?"

John er 75 år. Han har levet et langt og stilfærdigt liv, men verden er i forandring, og ifølge John er det ikke til det bedre. De fleste af dem, han holder af, er døde, og de unge har overtaget verden. Alt det, John sætter pris på, har mistet sin værdi, og det er tid til at tage sagen i egen hånd: John indleder et alderdomsoprør i håb om at kunne vinde det tabte tilbage.
Men det er ikke uden omkostninger at være rebel i den tredje alder. For verden af i dag er insisterende, og de nye generationer foretrækker fremtiden. Tilbage er kun John, hans gamle ven Ole i sin kørestol og en løftet stok som våben mod alt, der er nyt.

Med "Johns saga" har den anmelderroste forfatter Torben Munksgaard fundet sin indre pensionist frem og skriver rørende og humoristisk om den følelse mennesker i alle aldre kan have af at verden udvikler sig for hurtigt, og at alt var bedre i "gamle dage". Torben Munksgaard (f. 1975) debuterede i 2007 med "Retrograd", der blev oversat til svensk, norsk og finsk. Siden har han udgivet "Den perfekte mand, en selvbiografi" (2009), "Sort hund" (2012) og "I virkeligheden" (2014). I 2013 modtog Torben Munksgaard Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium.

Det tredje rige er den selvstændige efterfølger til Morgenstjernen og Ulvene fra evighedens skov. Nitten år gamle Line forelsker sig i Valdemar, frontfigur i det myteomspundne band Domen, og trækkes ind i en hemmelig, fascinerende og skræmmende verden. Politimanden Geir efterforsker et makabert trippeldrab, men den teori han til sidst danner sig, kan han ikke fortælle nogen om. Kunstneren Tove laver billeder inspireret af eventyrernes understrømme af seksualitet og død. En dag hører hun en stemme, som taler til hende, som vil hende noget. Bedemanden Syvert bliver urolig, da der ikke rapporteres om nye døde. Noget er i bevægelse i verden, det er, som om den er hjemsøgt - men af hvad og hvorfor?

Efter en provokeret abort i 1970’erne bryder Kajsa op fra studiebyen Aarhus og slår sig ned i byen mellem hav og fjord i Vestjylland, hvor hun bliver svømmelærer og møder den jævnaldrende Kristian, der er vendt tilbage til sin barndomsby efter en årrække at have arbejdet som ingeniør i Grønland. Og for at være tæt på sin gamle far. I bogen, følger vi Kajsa og Kristians liv fra midt-80’erne, glæden over en sen kærlighed, moderskab i moden alder, et børnefamilieliv. Stærke familierelationer og de svigt, ingen kan sige sig fri for, men også de skygger psykisk sårbarhed og demens kaster mellem generationerne. Romanen skildrer Kajsas liv gennem alle årene, romanen er både en indtrængende skildring og et næsten sociologisk portræt af et ganske almindeligt menneskes liv, indtil hun senere dør, hvornår fortæller romanen ikke – som en gammel kone. Karen Borg-Hansen er debutant.