Søgeresultater: 9

Henrik, Søren og Jens har to ting til fælles. De er alle tre gift med en thaikvinde, og de er alle tre trætte af omverdenens fordomme omkring dem, deres ægteskaber og deres koner. Nu tropper de sammen op på scenen foran de mennesker, som de altid har følt så ned på dem. De fortæller hver især deres historie om ægteskab, kærlighed og ikke mindst deres koner.

”Vi elsker thaidamer” er et rørende skuespil, der i den grad lægger op til debat. Det udkom første gang i 2015.

Andreas Garfield (f. 1976) er en dansk dramatiker, der står bag en lang række anmelderroste skuespil. Han er uddannet dramatiker fra dramatikeruddannelsen ved Århus Teater i 2007. Samme år modtog han Reumert Talentpris for sit stykke ”Hjem kære hjem”. Andreas Garfields skuespil er blevet opført i blandt andet Norge, Sverige og Canada og udmærker sig ved deres hypernaturalistiske dialog og psykologiske indsigt.

Marie har allerede fået et barn med en tilfældig mand, da hun bliver husbestyrerinde for Villy på Fjordagergård ved Løgstør. Hun er gravid igen, da hun ankommer, men Villy, der hurtigt tilbyder hende ægteskab, tvinger hende til at bortadoptere barn nummer to. Marie og Villy lever sammen i hen ved tyve år, slider og slæber i et landbrug, der er præget af krise, og hvor truslen om konkurs er en tro følgesvend. De er to ensomme mennesker, der lever lidenskabsløst, nærmest fremmede for hinanden, under samme tag.
Det er en roman om hårde eksistensvilkår, det er en landbrugs- og hjemstavnshistorie, men det er først og fremmest en kvindeskildring.
"Det du ikke ved" er en selvstændig fortsættelse af "Vejs ende" (2006) – kanalhusene med arkitekten Holger, hans bibliotekarkone Anne og deres adoptivdatter Lærke er bifigurer i dette naturskønne, men barske og hårde romanlandskab.

Læs mere om forfatteren, Lisbeth Brun: http://gyldendal.dk/lisbeth-brun

Frederik vokser op på Als i tyskertiden. Frederiks forældre går ikke så meget op i de nationale modsætninger, men ønsker sig tilbage til hertugdømmernes tid, hvor dansk og tysk levede i harmoni.
– Men ellers er det nu nok bedre at støtte det store Tyskland end det lille Danmark, siger Frederiks far, da de i 1920 får chancen for at afgive deres stemme ved valget forud for Genforeningen.
Farbroren, som tager Frederik i bagerlære, stemmer dansk. Frederik ved ikke, hvad han selv mener og er lettet, da han kort efter afstemningen flytter til Fyn og slipper for at skulle tage stilling. På Fyn gifter han sig med Maren. Det bliver til 4 børn og egen bagerforretning. 1930’ernes krise slår imidlertid hårdt og rammer også dem, så måske har Frederiks søskende en pointe, når de taler om Hitler, der lover Tysklands genrejsning og arbejde til alle?
Da 2. Verdenskrig bryder ud, og Frederik får tilbudt arbejde i Tyskland, synes han ikke, han har noget valg, og Maren støtter ham. Der er jo børnene at tage hensyn til. Senere da bomberne falder over Kiel, er valgmulighederne også begrænsede, da han søger ly og varme i en ung kvindes arme.

Linda Lassens dramatiske realisme har de nationale modsætninger og Frederiks mange valg som omdrej¬ningspunkt, men bag de ydre forhold fokuserer Linda Lassen ikke mindst på den svære opgave det er at blive sig selv. Er uddannet lærer og psykolog. Debuterede i 1997. Har i årenes løb udgivet en lang række romaner for børn og unge – og de senere år voksenromaner, bl.a. Håbets år – historisk roman om Gertrud Rask og Hans Egede, 2011, Men sko må jeg ha’– roman om vandrelærerinden Henriette Gubi, 2014 og Forsvar for Martha, 2016.Linda Lassens romaner er alle karakteriseret ved en høj grad af historisk og psykologisk realisme, der bringer dem tæt på en historisk dokumentarisme. Linda Lassen bor med sin mand i Gråsten.

Foruroligende anderledes udkantskrimi fra nordjyske Helle Mogensen Anne Lebæk har levet i selvvalgt eksil i København og aldrig set sig tilbage, siden hun forlod sin vestjyske barndomsby Hvertsund. Det er femten år siden.

Fem kvinder mødes i en have uden for Teheran. Langt fra samfundet og familiens bånd finder de en ny start. Men hvad har en rig enke, en ung prostitueret, to gammeljomfruer og en skolelærer, der gerne vil være et træ, egentlig til fælles?

I Kvinder uden mænd skildrer Shahrnush Parsipur fem kvinder i et samfund domineret af mænd – deres liv, deres drømme og deres håb – og fortæller undervejs en poetisk og magisk historie om kærlighed, undertrykkelse og frihed i 1950’ernes Iran.

Udkommer i Gyldendals SKALA-serien for genopdagede mesterværker fra det 20. århundrede.

“Parsipur er en modig, talentfuld kvinde og frem for alt en stor forfatter.”
- Marjane Satrapi, forfatteren bag Persepolis

Merete Just fortæller i romanen sin egen slægts historie fra august 1914 til august 2001. Methine har tjent hos Grev Schimmelmann på godset Lindenborg og har lært finere husholdning, hvordan man renser nøglehuller og boner gulve. Hun er gift med en sindig gårdsejer på slægtsgården i Himmerland. Almanakken siger 1914, alt er veltilpasset og normalt. Det ændrer sig med ét slag, da Methine bliver mor for fjerde gang. Datteren Ebba er smuk, men længe om alting og har svært ved at lære. I landsbyen siger de, at hun er en ”skifting” og burde anbringes på et asyl.

”Hvor er livet sært! Tænker I somme tider på at for hver af os er der på et givet tidspunkt sket noget som har drejet vores skæbne i den ene eller den anden retning?” Hovedpersonerne i Irène Némirovskys noveller oplever et flashback og ser sig pludselig indhentet af fortiden. En oplevelse har haft afgørende betydning for deres liv, men var der tale om skæbne eller tilfældighed, og kunne deres liv have formet sig helt anderledes? Irène Némirovsky er født i Kiev i 1903. I kølvandet på Oktoberrevolutionen flygter hun og hendes familie til udlandet og slår sig ned i Paris. På grund af sin jødiske afstamning bliver hun under den tyske besættelse deporteret til koncentrationslejren Auschwitz, hvor hun dør i 1942. Bag sig har hun en enestående litterær karriere. Både læsere og anmeldere har været enige om at anerkende hendes talent.

Nanna og John flytter fra Sjælland til Jylland, fordi John får nyt arbejde. Nanna må sige farvel til sin familie, til sine venner og sit arbejde. Hun kommer til en anden verden. Der er ikke noget arbejde til hende, der er ikke nogen som vil tale med hende - ikke før hun får kontakt med en gammel mand, som aldrig går udenfor sit hus.

Med Historie om et ægteskab slog Geir Gulliksen for alvor sit navn fast som en af Skandinaviens førende samtidsforfattere. Nu er han tilbage med en ny roman, Se på os nu, der fortsætter undersøgelsen af vores moderne kærlighedsrelationer med en eksplosiv skildring af, hvordan forelskelse og utroskab raserer et forhold og en familie.
I Se på os nu møder vi 50-årige Hans, der har været gift med Ingunn i 14 år. Til et bryllup havner han ved siden af den meget yngre Harriet, som er nybagt mor, og som han modstræbende, men desto mere heftigt får en lidenskabelig affære med. Romanen er en indgående skildring af alle de følelser, kræfter og konsekvenser, denne affære sætter i spil.