Søgeresultater: 3

Da Jonas Gardells seneste romanværk, trilogien Tør aldrig tårer bort uden handsker, udkom i Sverige, blev den af avisen Dagens Nyheters læsere kåret som en af de tre største kulturelle begivenheder i Sverige gennem de sidste 150 år. En helt uhørt stor ære! Trilogien omhandlede et homoseksuelt kærestepar og kampen mod AIDS i 80’erne, men i den nye roman, Til minde om en betingelsesløs kærlighed skriver Jonas Gardell for første gang autofiktivt og giver læseren et indblik i en på samme tid benhård og kærlighedsfyldt opvækst.

At ingen af jer på noget tidspunkt har spurgt mig om min historie, har jeg oplevet og oplever som en stor sorg . Sådan formulerer Bergljot, den ældste datter i familien, sig i en mail til sine søskende, efter en voldsom diskussion om forskuddet på deres arv. Omdrejningspunktet i arveopgøret er fordelingen af to hytter, der ligger ved siden af hinanden på Hvaler i Østfold i det sydøstlige Norge. Et barndomssted, som alle har et forhold til. To af døtrene har taget sig af stedet og forældrene i mange år. De skal arve hytterne. Men så er der de to andre børn, som delvist har brudt med familien. Hvorfor melder de sig ind i fordelingen af arven? Under diskussionen om arv kommer en anden fortælling frem - en fortælling, som sætter voldsomme kræfter i gang. Bergljot opdager, at der skal mod til for at fortælle sin version af familiehistorien. Men ved at tage sine egne oplevelser alvorligt og prøve at sætte ord på dem, er det muligt at komme videre.

Der bor en familie på et øde sted dybt inde i skoven. Urd er den tredjeyngste i en søskendeflok på otte. Hun har et skarpt blik for alle slags dyr og insekter, døde og levende: ravne, ræve, krager og fluer, dyreskeletter og kranier; og er optaget af mørke og afsides steder: drømme, grotter, huller i jorden og skjulte rum i huset. Faren er skovhugger og ofte væk i uger og måneder i træk. Når han kommer hjem, sover han i en ombygget bus der står tæt ved huset. Moren drikker kaffe og ryger i køkkenet, og hun tager lange bade på alle tider af døgnet. Der er knaphed på mad og ømhed. En skyggeagtig skikkelse dukker op i skoven. En rævesaks mellem træerne bliver hele tiden spændt op igen. Huset går langsomt i opløsning; ting forsvinder fra alle rum, og rotterne er på vej fra byen, de snuser sig frem til familien. Skabelon er skrevet i et knapt og usentimentalt sprog, samtidig med at fortællingen har en sværmerisk, gotisk og mørkt romantisk kvalitet, hvor virkeligheden og det sandsynlige med ét kan sættes til side.