Søgeresultater: 10

Matti og hans ven Niila vokser op i 1960'erne landsbyen Vittula tæt ved den svensk-finske grænse i den yderste afkrog af Sverige. Den moderne tid kommer kun langsomt til deres egn, og de lokale holder stædigt fast i stolte traditioner som brutal armlægning, langtidsophold i kogende saunaer og sanseløst druk. De to drenge opdager sammen rockmusikken, der kommer til dem som en åbenbaring og som viser vej til en ny livsform.

ANMELDELSE I UDPLUK:

Frisk importeret fra Sverige kommer her intet mindre end en litterær sensation.
[...]

Sådan en succes gør mistænksom, men i dette tilfælde kan man godt slå sin interskandinaviske jantelovs-skepsis fra. Populærmusik fra Vittula er nemlig en fremragende bog, der endda - og det er sjældent - i en stejlt stigende kurve bliver bedre for hver side, man vender.

[...]
Stærkt, stærkt anbefalelsesværdig, både til litterære feinschmeckere og til alle de, der læser dem en enkelt bog eller to om året. En halv million svenskere tager ikke fejl: læs Populærmusik fra Vittula!
- Tue Andersen Nexø, Information

En medrivende roman om to ulykkelige unge, som må søge tilflugt i hinandens venskab og i kærligheden til grise. Om at være anderledes, udenfor, og om at prøve at overleve på trods. Svinekød spiser jeg helst ikke - men grisene kan jeg rigtig godt lide. De minder mig om kloge hunde (ja, det gør de altså!), og jeg ville ønske, de kunne få ordentlige levevilkår. Hos Jack Plum har de det godt, og de er nogle glade, dejlige dyr. Til gengæld er det kun grisene, der trives hjemme hos Jack Plum. Jack bor nemlig alene med sit fordrukne uhyre af en mor, der er lam og sidder i rullestol. Hun giver Jack skylden for sin vanskæbne: påstår, at fødslen af hans store grisehoved og vanskabte krop har ødelagt hendes liv. Jack hopper og springer for hende, kun for at blive råbt ad og slået. Grisene er hans daglige glæde. Han har skabt dem et paradis under huset, og om natten tager han dem med ud i skoven. På grund af sit uhyggelige udseende holder han sig for sig selv. Han har aldrig gået i skole og aldrig haft forbindelse til andre end den onde mor og den kærlige far, som forsvandt, da Jack var 12 år. Holly er som mange andre teenagepiger: indesluttet og usikker på sig selv. Hun møder Jack og hans grise, og de får et venskabeligt forhold til hinanden. Holly bliver fortrolig ikke blot med Jack, men også med de blide og forstående grise. Også Hollys far er væk, hun og moderen har altid levet meget tæt, men nu finder mor en kæreste, og det bliver Holly rasende og såret over. Holly bruger sine aftener og nætter sammen med Jack og grisene. Jack har aldrig vist sig med sine grise, men sammen med Holly opstår der en fare for opdagelse og forfølgelse, fordi hendes klassekammerater og hendes mor får mistanke om, at hun har hemmeligheder for dem. Jack og Holly udvikler et varmt og kærligt venskab, og da ulykkerne rasler ned over dem, står de sammen - men de er begge umodne, bange og vrede børn, og de er ikke i stand til at forudse konsekvenserne. "Pigtopia" - Griseriget - er en meget anderledes roman. Men jeg var optaget af den, mens jeg læste, for det er en god historie om ensomhed og venskab, ondskab og fortielser. Og grise. Prøv selv at læse den - om ikke andet så for grisenes skyld. ---- ANMELDELSE FRA LITTERATURSIDEN.DK ----

Det herlige Land er en gribende fortælling om en lille piges livtag med troen og tvivlen, med ensomhed og savn.

Judith McPherson er ti år gammel og bor alene med sin far i et hus fyldt med støvede, gamle ting og arvestykker fra den mor, hun aldrig har kendt. Judith ser på verden gennem den tro, hun er vokset op med, og hvor andre ser skrald, ser hun muligheder.

Som en flugt fra drillerierne i skolen bygger hun en model af det forjættede land, som hun kalder Det herlige Land. Måske, tænker hun, kunne hun lave sne af barberskum, bomuldsstof og lim? Måske ville skolen så være lukket på mandag?

Da Judith vågner næste dag, er verden udenfor hendes vindue helt hvid. Hun har udført sit første mirakel. Og det bliver starten på alle hendes problemer …

Grace McCleen er født i 1981 i Wales, England. Hun har læst ved universiteterne i Oxford og York, inden hun blev forfatter og musiker på fuld tid. Det herlige Land er hendes første roman, og den blev tildelt debutantprisen the Desmond Elliott Prize i 2012.

Niels Legêne Thomsen er opvokset i Rødovre, hvor han var med til at danne Danmarks første punk- og noiseband, No Knox. Efter en årrække som støjkunstner debuterede han i 1991 med digtsamlingen Kærlighed tegner lyst på Forlaget Vindrose. To digtsamlinger, en novellesamling samt 18 tavse år senere vender forfatteren tilbage til poesien og hjem til Rødovre med en bog om sprogets og forstadens grænser. Det handler om at flytte sig fra noget, som flytter med. Og om at se frem og gå tilbage. Det handler om at være på vej mod det ene sted, vi alle skal hen.

En samling noveller med en gennemgående jeg-figur, og nedslag i de øjeblikke der markerer overgangene i et liv. Vi følger barnets forvandling til voksen, med de meget konkrete og symbolske grænser der krydses. Bogens første halvdel koncentrerer sig især om barnets kamp for at forstå hvad de voksnes verden egentlig går ud på; de voldsomme ægteskaber, hvad der sker om natten når alle sover og begreber som sex og død. Anden halvdel domineres af ungdomsnoveller der kredser om ”dem der snubler undervejs”; trækkerdrengene, narkomanerne og de psykisk syge. Både i barndoms og ungdoms novellerne spiller selvmordet en væsentlig rolle, men trods det mørke emnevalg er novellerne holdt i et varmt, tæt sanset og poetisk sprog.

Øjne som ser er skrevet ud fra min stærke erindring om følelser, dufte og sindsstemninger fra jeg blev født og frem til tiårsalderen. Det er en kærlig, meget ærlig og til tider meget skræmmende fortælling om en tid og en opvækst set gennem en lille piges øjne. Opvæksten fandt sted i en arbejderfamilie i Lemvig med en hjemmegående mor, søstre og en far, der måtte slide hårdt i det for at skaffe mad på bordet. Det er en fortælling, hvor jeg som voksen vender tilbage til barndommen og hudløst ærligt fortæller om livet i en familie med meget trange kår, hvor børn ikke måtte ses og ofte slet ikke høres. Opdragelsesmetoden var trusler og straf. Den røde tråd i bogen er øjnene, der ser alt og husker alt. Det er en identitetsskabende bog om at skabe tabte eller aldrig erhvervede redskaber til at begå sig blandt andre mennesker.

Dette er en bog, der er helt tæt på barnets oplevelser og sansninger, tæt på den lille bys klaustrofobi, men samtidig lader forstå, at der er højere til loftet i hele verden, end man skulle tro, og at der er andre rum at længes imod.

To mænd mødes tilfældigt en tidlig morgen på broen over til Ulvøya i Oslo. Tommy og Jim. De har ikke set hinanden i 35 år, men engang havde de været venner så langt tilbage som de kunne huske. Et venskab der var lige så naturligt som det at trække vejret. «En perle af en roman.» DAGSAVISEN «Suverænt ... oprørende og gribende.» POLITIKEN ***** ***** BERLINGSKE ****** JYLLANDS-POSTEN

Ti, tyve tredive er en skæv og surrealistisk roman om et menneskes vilje til at hele barndommens sår og åbne sig for verden og livet.