Det er en historie om Judith og hendes familie, som tegner et liv fyldt med skuffelser, dramaer og stridigheder, men også med en evne til at overleve, tilgive og forsones.
Sceneriet viser nogle af de umenneskelige forhold, der udspillede sig på daværende institutioner som børnehjem og en lukket psykiatrisk afdeling i efterkrigstiden, og hvordan personlig småborgerlig moral og stolthed krævede sine ofre.
På vejen gennem trængslerne viser Judith en vilje til at kæmpe mod uretfærdighed og alt det, hun brænder for, samtidigt med at hun bevarer troen på sin familie og på sig selv.
Forløsende er personernes nærmest ubønhørlige ærlighed og en aldrig svigtende sans for humor, der er livgivende for familiens dynamik og sammenhold. Opløftende er især Judiths franske bedstefars visionære og musikalske forståelse for livets til tider djævelske skæbnespil.
