Søgeresultater: 3

"Og jeg vil skrive denne bog i anden person, altså bruge du-formen. Jeg tror, det er rigtigst at gøre det på den måde. Man må kunne skabe afstand til sin egen person for at kunne skrive ærligt om sig selv. Enhver forfatter er ikke så lidt af en sladrehank, men man skal passe på at munden ikke løber løbsk, og man skal være opmærksom på ikke at fremkomme med ond sladder – og det har du vist aldrig gjort, i hvert fald ikke bevidst…"

Angelo Hjorts "Den romerske sladrehank" er en erindringsroman om en barsk barndom og ungdom i Danmark. Den er skrevet i sikkerhed fra et skjul i Rom – og med distancen fra årene, der er gået.

I Erling Jepsens nye roman er alt ikke, som det synes.

Under Gram ligger Gramhavet, det trak sig tilbage for mange tusind år siden, men det ligger stadigvæk under det hele og giver en helt særlig, ikke sjældent lidt foruroligende klangbund til alt, hvad der foregår i Gram.

I Gram bor Erling og hans familie. Erlings far er ikke på nogen måde en vinder. Det går sløjt med forretningen, det lille mejeriudsalg, der er for langt mellem kunderne, og i privatlivet står det ikke bedre til: Konen, der stammer fra Hamburg og engang som barn har hilst på Goebbels, tager en gang imellem en tur til den tyske café i Haderslev, og det kan både manden og naboerne jo have deres teorier om, hvorfor hun gør. Datteren har det skidt, hun er i familiepleje og ser kun sjældent sine forældre og søskende. Der er noget her, man ikke taler om.

En roman om en drengs barndom i Warszawa i begyndelsen af 1880'erne. Drengen Fryc svinger mellem hjemmets og egne ambitioner, frygtsomhed, dødsangst og stor livsappetit. Alligevel bliver han allerede som otteårig en sensation som pianist i det lokale og nationale kulturmiljø. Dette er historien om lille Fryc - familien Chopins vidunderbarn.