Søgeresultater: 12

Ragnhild Aggers roman "Pigen" er en fortælling om tilblivelse. Den udkom første gang i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen, og den har mange selvbiografiske træk fra Ragnhild Aggers egen opvækst.

Det er gennem pigens bevidsthed, der langsomt udvikles og modnes, at vi får et indblik i verden, som den så ud i 1930’erne – med alt hvad det indebar af hverdagens pligter, forholdet til forældre og søskende, børn der blev brugt som arbejdskraft og drømmene, der fulgte med den voksende interesse for bøger og litteratur. Det er en fortælling om at blive voksen og om at indse, at der af og til er meget langt fra drøm til virkelighed.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

Rune vokser op i en østjysk landsby, og hans verdensbillede er præget af den tryghed, hans mor og far skaber for ham. Men han er også nysgerrig og selvrådende, og han forsøger hele tiden at lære verden bedre at kende, selvom denne viden meget vel kan medføre, at den tryghed, han tager for givet, forsvinder.

Mårhund er en dragende roman om Lars Peter, der vokser op på landet i 1980’erne, i landskabet ved Limfjorden og Vesterhavet. En ensom, følsom dreng, der prøver at leve op til sin far, en hård og trængt landmand. Drengen kan ikke gøre for, at han kan tale med de vilde dyr, og at det er ham, der ser den farlige mårhund, der må og skal dræbes. Eller så han den virkelig? Han fortæller sin far, skoleinspektøren og de store drenge om mårhunden, og hver gang er historien en lidt anden. I romanens anden del er Lars Peter voksen og næsten vendt hjem til sin fødeegn. Fra en lille ø i Limfjorden ser han over på det landskab, han ikke har besøgt i mange år. Han suges ind i øens liv igennem sit arbejde på plejehjemmet og igennem sit forhold til den frodige, frigjorte præst. Johannes Lilleøre (født 1974) er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og som forfatter fra Forfatterskolen. Johannes Lilleøre har tidligere udgivet romanen Nowhere (2012

Uhyggelig og meget stemningsmættet debutroman om et sted kaldet Ensomheden, hvor en gruppe religiøse tager til på deres årlige bøns- og bodsuge for at søge Gud - men oplever andre uforklarlige ting.

"Ensomheden er ikke bare god; den er fantastisk. Det er et enestående litterært værk." - Stephen King

"Få debutromaner er så fuldendte og har en så sikker beherskelse af sproget." – Telegraph

"Ensomheden er en kyststrækning ud for Lancashire med forræderiske strande og skumle understrømme – den perfekte ramme for denne uhyggelige, atmosfæriske fortælling om overtro og religiøs overbevisning." – Express

"Det særlig effektive består i beskrivelserne af denne står i beskrivelserne af denne dystre, men samtidig smukke vindblæste plet på Lancashires kyst, den langsomme opbygning af atmosfære, de mindeværdige karakterer og det varme forhold mellem to brødre." - Choice Magazine

"Mest af alt ligger styrken i Ensomheden i alt det, som Hurley tør udelade. Det er en roman om alt det usagte, det ufattelige, fyldt med mørke huller, som din fantasi er tvunget til at udfylde. Det kræver både selvtillid og talent at skrive således, og det efterlader læseren med et ønske om mere." - Observer

"Den er allerede blevet udråbet til at være en kommende klassiker, men Ensomheden er også en roman om en ulykkelig familie, broderskab, tro og en drengs udvikling." - Daily Express

"Drengeliv" fortæller om et lille samfund, stationsbyen, i det tilsyneladende trygge Danmark i 1950‘erne og begyndelsen af 60‘erne. Men midt i idyllen og drengeverdenens fantasi lurer en ny verdens genvordigheder.

Vi møder en række stærke og sære personligheder i Bjarne Nielsen Brovsts fortællinger. De kan læses hver for sig, men samlet giver de et danmarksbillede, tegnet med humor og fortælleglæde, som mange vil nikke genkendende til, og som ikke tidligere har fået stemme i dansk litteratur.

"Drengeliv" handler om dengang, Tommy Steel, Elvis Presley og Harald Nielsen var idolerne. Om dengang kyssene var poetiske. Om dengang drenge var mænd, og piger kvinder. Dengang inden The Beatles kom med kvindehår, og Twiggy lod sig drengeklippe.

Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Hvor ville det være dejligt, hvis man ved hjælp af bittesmå ritualer kunne kontrollere verden omkring sig. Sørge for, at dem, man elskede, havde det godt, og at der ikke skete nogen ulykker.

Sådan tænker bogens hovedperson Anders. Anders har jinx, og laver regler og systemer for alt i sit liv. Fra farven på hans lighter (som skal være blå) til måden, han arrangerer sine kontaktlinser. Intet må være overladt til tilfældighederne. Men disse små regler vokser sig større og større, og snart er Anders fanget i et fængsel af mystiske ritualer og foruroligende tvangstanker.

"Han løber på tagene om natten" er inspireret af forfatterens eget liv og kamp med den psykiske lidelse OCD.

"Svin" er en moderne slægtskrønike om to brødre, som kastes i vidt forskellige retninger gennem livet – den ene som dødsdromkører i et omrejsende tivoli, guitarist i et danseband og flittig gæst på de brune værtshuse, den anden som driftig svinefarmer.

Da Helge og Claus i 1968 mister deres mor, rives tæppet væk under familien. Deres far har svært ved at magte både familielandbruget og drengene, og de to brødre forsøger på hver deres måde at klare sig gennem tabet.

Over fyrre år følger vi de to drenge blive mænd og deres bestræbelser på at finde sig selv og en plads i tilværelsen. Alt imens forandrer verden sig omkring dem, og livsformer og værdier opløses. Med sig har de den fælles barndom og ikke mindst opgaven med at holde den svære balance mellem at være mand – eller svin.

"Og jeg vil skrive denne bog i anden person, altså bruge du-formen. Jeg tror, det er rigtigst at gøre det på den måde. Man må kunne skabe afstand til sin egen person for at kunne skrive ærligt om sig selv. Enhver forfatter er ikke så lidt af en sladrehank, men man skal passe på at munden ikke løber løbsk, og man skal være opmærksom på ikke at fremkomme med ond sladder – og det har du vist aldrig gjort, i hvert fald ikke bevidst…"

Angelo Hjorts "Den romerske sladrehank" er en erindringsroman om en barsk barndom og ungdom i Danmark. Den er skrevet i sikkerhed fra et skjul i Rom – og med distancen fra årene, der er gået.

"Jorim er mit navn" er fortællingen om kunstneren, der genfortæller om sin barndom og ungdom, hvor farens lange skygge i form af mislykkedes kunstner kastes og mørklægger den unge musikers opvækst.

På den anden side af et vellykket terapiforløb fortæller Klara sin historie om en barndom med incest og psykisk vanrøgt, det strukturerede, succesfulde arbejdsliv og om det sammenbrud, der førte til terapeuten. HÆNDER er en intens fortælling om at komme ud af fortidens skygge og finde sig en berettigelse til at leve.

Den ældre forfatter Juan Diego er på vej til Filippinerne, og sammen med ham rejser hans drømme og minder om barndommen og hans tidlige ungdom i Mexico.
14-årige Juan har en 13-årig søster, som hedder Lupe, og hun tror, at hun kan forudse deres fremtid. Og så kan Lupe læse de flestes tanker, og hun kan som regel regne ud, hvad de værste ting, som er hændt en person, er - en evne hun gør flittigt brug af.

Lupe kan dog ikke forudse fremtiden med samme nøjagtighed, men det er en frygtelig byrde at tro, man ved, hvad der vil ske i fremtiden – især hvis der vil ske noget, for et menneske man holder af. For hvad vil en 13-årig drive sig selv til at gøre, hvis hun tror, det kan ændre begivenhederne?

John Irving vender tilbage med en historie, der centrerer sig omkring de temaer, han har har været elsket og beundret for, siden han i sin tid etablerede sig som forfatter.

"Mysteriernes Allé" er historien om Juan Diego og om de ting, der hændte ham i hans fortid i Mexico, der pludselig kolliderer med hans fremtid. En aldeles fascinerende roman om skæbne og minder. John Irving er født i Exeter, New Hampshire, i 1942. Han debuterede med romanen Slip bjørnene fri i 1968, og siden er det blevet til tolv romaner. John Irving bor i Vermont og Toronto med sin familie.

Jess Ørnsbo, 84 år, skriver i Sidste udkald digte og prosatekster om at vokse op hos en tavs kartoffelhandler på Vesterbro, om sin studietid i Polen i 1950’erne, om forårets apopleksi og hukommelsens tomrum og om træerne og skovens brunst.

Bogen rummer også en udsat overlevers fortælling om at tro på kærligheden, selvom man kun er en lille dreng, og historien om en svantevit-dyrker på flugt fra Svantevits tjener, der har stjålet af gudegaverne.

Jess Ørnsbo er dansk dramatik og poesis grand old man med 15 digtsamlinger og godt 25 skuespil bag sig. I Sidste udkald viser han med usvækket kraft, hvad sproget kan i hænderne på ham.