Søgeresultater: 34

Ragnhild Aggers roman "Pigen" er en fortælling om tilblivelse. Den udkom første gang i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen, og den har mange selvbiografiske træk fra Ragnhild Aggers egen opvækst.

Det er gennem pigens bevidsthed, der langsomt udvikles og modnes, at vi får et indblik i verden, som den så ud i 1930’erne – med alt hvad det indebar af hverdagens pligter, forholdet til forældre og søskende, børn der blev brugt som arbejdskraft og drømmene, der fulgte med den voksende interesse for bøger og litteratur. Det er en fortælling om at blive voksen og om at indse, at der af og til er meget langt fra drøm til virkelighed.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

Rune vokser op i en østjysk landsby, og hans verdensbillede er præget af den tryghed, hans mor og far skaber for ham. Men han er også nysgerrig og selvrådende, og han forsøger hele tiden at lære verden bedre at kende, selvom denne viden meget vel kan medføre, at den tryghed, han tager for givet, forsvinder.

Et sommerhus i Sejerøbugten danner rammen for familieliv i tre generationer i 1990´erne.

Varme sommerdage og et ros af børn skildres gennem en pige på vej ind i teenageårene. Der sker forskydninger i familien, i forholdet til de andre børn og til det liv, der venter forude, mens årstiderne skifter, og sommerhuset giver øjeblikke af lykke, eufori og bristede illusioner.

Amalie Laulund Trudsø har en fantastisk fornemmelse for den unge piges følelsesliv og skriver om sommerhuset og landskabet dér, så længslen efter somre med bål på stranden, ro og mættede øjeblikke, dansende myg og duften af fyrretræer, forplanter sig akut til læseren.

Pressen skriver: 

»Med en ung piges syn på sommerlivet […] anslår den selvbiografiske roman et tema om samklang mellem landskab og krop. Den har fokus på steder, situationer og sansninger, skildrer på én gang et hjørne af dansk kulturhistorie og tegner et portræt af en pige på vej til at blive kvinde.« 
– Eva Pohl, Berlingske 

»Trudsø lykkes med at fortælle en både personlig og universel historie.« 
**** – Bjørn Bredal, Politiken 

»’Sommerhus’ er skrevet med barnets rene sansning og følelsesmæssige tilknytning til familien og et sted. Trudsø skriver genkendende og gør et stykke dansk kulturhistorie yderst levende i det flimrende solhav og i den mørke skov.«
***** – Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet

Mårhund er en dragende roman om Lars Peter, der vokser op på landet i 1980’erne, i landskabet ved Limfjorden og Vesterhavet. En ensom, følsom dreng, der prøver at leve op til sin far, en hård og trængt landmand. Drengen kan ikke gøre for, at han kan tale med de vilde dyr, og at det er ham, der ser den farlige mårhund, der må og skal dræbes. Eller så han den virkelig? Han fortæller sin far, skoleinspektøren og de store drenge om mårhunden, og hver gang er historien en lidt anden. I romanens anden del er Lars Peter voksen og næsten vendt hjem til sin fødeegn. Fra en lille ø i Limfjorden ser han over på det landskab, han ikke har besøgt i mange år. Han suges ind i øens liv igennem sit arbejde på plejehjemmet og igennem sit forhold til den frodige, frigjorte præst. Johannes Lilleøre (født 1974) er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og som forfatter fra Forfatterskolen. Johannes Lilleøre har tidligere udgivet romanen Nowhere (2012

Ny roman af Lone Aburas.

Det kommer til at ske er en fortælling om at have en dårlig barndom og få succes på at skrive om den og derefter blive konfronteret med de mennesker, man skrev om, der ikke er tilfredse og vil hævne sig.

Det hverdagsagtige og det stedsbundne med erindrings-flashbacks er et væsentligt element i Ronilds forfatterskab også i denne samlings stornovelle "Guernica", udtrykt gennem den hårdkogte reporter Leo – en ronild’sk he-man - der af sit blad er sendt til Spanien for at dække 25-året for bombningen af Guernica, men i Madrid omdirigeres for i stedet at dække Europa-cup’en Real Madrid – Bianca.

Fortalt med krydsklip FORTID – en barndom med en far, der deltog som frivillig i den spanske borgerkrig, og NUTID med jalousitanker om hustruen hjemme og kollegaen, Walter, og fantasier om de mange damer, han selv vil nedlægge.

Ronilds tema: Kroppen som kobling til erindringen.

I samlingen er også titelhistorien "Fodring af slanger i vissent græs", en barsk fortælling – med minutiøst realistiske dyresituationer – om dyr og mennesker (Ronild havde selv en fortid som inspektør i Aarhus Zoo) om en mand, dyrepasser, der er blevet klemt fast i havens store slangebur med dens kvælerslange, mens besøgende går uantastet forbi. Og "En morders landskab" – med et berømt mord på en præsident, med sex, hævn, voldtægt. Ensomhed. Angst som ømhedsbehov. Ronilds tema: Krop, handling, følelser.

"Peter Ronilds ny novellesamling er ligesom tidligere bøger en beskrivelse af brutalitet og ensomhed. Her er et menneske, som plages af tanker og følelser, og som kan gøre rede for, hvad der sker med ham. Det er stor kunst". Thomas Vinding.

Peter Ronild (1928 – 2001) var uddannet journalist og skrev i en årrække for flere dagblade bl.a. Politiken. Efter sin debut med den anmelderroste "I morgen kommer paddehatteskyen" arbejdede han som skønlitterær forfatter, TV-dramatiker, journalist og skuespiller. Desuden dramatiske arbejder for radio og film.

Peter Ronilds værker er kendetegnet ved naturalismens biologiske livssyn og ved en blanding af realisme og symbolisme, fremherskende i modernismen. Han udfordrede, inspireret af "den ny franske roman", med nye litterære udtryk og kompositionsformer.

Plejebarnet Molly bliver efter et tyveri fra det lokale bibliotek idømt samfundstjeneste, hvor hun skal hjælpe den velhavende 91-årige enke Vivian med at rydde op på hendes loft. Loftet er proppet med kasser fra Vivians lange liv, og efterhånden som lågene kommer af, afdækkes sandheden om Vivians fortid. En sandhed, hun selv har forsøgt at fortrænge hele sit liv. Vivian var nemlig togbarn.

"Svin" er en moderne slægtskrønike om to brødre, som kastes i vidt forskellige retninger gennem livet – den ene som dødsdromkører i et omrejsende tivoli, guitarist i et danseband og flittig gæst på de brune værtshuse, den anden som driftig svinefarmer.

Da Helge og Claus i 1968 mister deres mor, rives tæppet væk under familien. Deres far har svært ved at magte både familielandbruget og drengene, og de to brødre forsøger på hver deres måde at klare sig gennem tabet.

Over fyrre år følger vi de to drenge blive mænd og deres bestræbelser på at finde sig selv og en plads i tilværelsen. Alt imens forandrer verden sig omkring dem, og livsformer og værdier opløses. Med sig har de den fælles barndom og ikke mindst opgaven med at holde den svære balance mellem at være mand – eller svin.

Efter moderens utallige forsøg på at abortere kommer Annesisse til verden i en fattig del af 1930‘ernes Danmark. Helt fra starten er livet fuld af klø, ydmygelser, angst og fortvivlelse, men Annesisse formår alligevel at skabe sig sine egne glæder i sin egen verden.



"Annesisses verden" er første bog i trilogien om det uønskede barn Annesisse og hendes indre og ydre liv.

Erik Pouplier (f. 1926) har ved siden af sit arbejde som journalist skabt sig et omfattende og mangfoldigt forfatterskab. Mange af Erik Poupliers romaner foregår i Provence i Frankrig, og han har endvidere skrevet flere uformelle og hyggelige guidebøger om regionen baseret på hans mange ferier og ophold der.

Som om er en roman om kernefamilien og dens opløsning, om kunstnerliv, og om kampen for sammenhæng og tilhørsforhold i en tid, hvor selv de nærmeste relationer pludselig kan hænge i en tynd tråd.

Fanny er gift med en mand, som hun har to børn med, men ægteskabet er i krise. En morgen vågner hun op, vaklende og blind på det ene øje. I undtagelsestilstand og ude af stand til at gøre noget, konfronteres hun med den sårbarhed, der var en fast del af hendes barndom og de gentagelsesmønstre, der plantedes i hende.

I tilbageblik spejles den voksne kriseramte Fanny i den 14-årige Fanny, der er mærket af opvæksten i en familie præget af frisind, politisk engagement og kærlighed, men også af psykisk sygdom, misbrug og en konstant overhængende trussel om splittelse og utryghed.

Pressen skriver:

»Som om rummer den mest elegante prosa, jeg længe har læst … traditionen fra Tove Ditlevsen og Kirsten Thorup er spillevende i denne roman, hvor Stoltz slår sit navn fast som en af tidens vigtigste prosaister.«
– Marie Louise Kjølbye, Information

»Teksten virker så stærkt, at man er i det intime autofiktive rum med forfatteren [...] Stoltz holder sin Fanny frem med bævende hjerte, og jeg tager som læser imod hende med en følelse af taknemmelighed. Tak for tilliden. Og tak for niveauet.«
***** – Bjørn Bredal, Politiken

»At læse Kristina Stoltz’ gode prosa er godt, også når det gør lidt ondt.«
**** – Søren Kassebeer, Berlingske

»Bogen engagerer og udfordrer; dens nysgerrighed og bekymring fortjener respekt.«
– Linea Maja Ernst, Weekendavisen

»Hvor Knausgård brugte tusinder af sider på at udbasunere sin families liv, bruger Kristina Stoltz blot en knivspids.«
**** – Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet

»Som om beskriver ikke bare det smertelige sammenbrud eminent, den lader også det udsatte barn i en kaotisk og ustabil voksenverden komme til orde. Fortællingen er følelsesfuld og dybt bevægende uden at tippe over.«
**** – Anna Møller, Kristeligt Dagblad

**** – Jon Helt Harder, Jyllands-Posten 

Disse tekster har været offentliggjort i forskellige sammenhænge gennem årene, men de er alle gennemskrevne på ny til denne bog. De spænder vidt i indhold: fra de klart selvbiografiske, der fortæller om barndommen, om glæden ved læsning og om udviklingen fra det første digt til det meget omfattende forfatterskab over præcise børneskildringer til ret så utraditionelle "julehistorier" - for slet ikke at tale om titelnovellens rene gys. Men uanset historiernes karakter viser de alle Cecil Bødkers evne til på overrumplende vis at blande realisme og fantasi.

"Der er magi i de velkomne erindringsbilleder ... tilstanden barn genoplevet med mavekildren og klarsyn." - Steffen Larsen, Aktuelt.

Gennem en lille drengs oplevelser skildres livet i et nordjysk landsbymiljø under den tyske besættelse.