Søgeresultater: 132

Danmark i 50-erne set gennem barneøjne. En roman om at forstå verden, selv om man ikke begriber den.

Solsorten fløjter sorgløst højt på himlen over Værløses villavejskvarterer i de tidlige 70ere. Inde i husene bag ligusterhækkene er stemningen mere trykket. Det er den i hvert fald hjemme hos Merle. Moren er hårdt plaget af en galopperende sygdom, og af og til slår farens tålmodighed ikke til, så er han pludselig forsvundet - enten ned i flasken eller af sted på valsen. Merles storesøster har sit at slås med, og Merle står helt alene med problemer, hun ikke er gammel nok til at løse i sine tidlige teenageår. Solsorten letter fra tagryggen, men Merle får aldrig lov at folde sine vinger ud; den første forelskelse omgærdes af skyld og skam, venner bliver til fjender og de voksne magter ikke at være voksne.

Romanen tegner et tidsbillede af den sorgmuntre optimisme, der prægede de tidlige 70ere og minder om, at selvom man har fået råd til både parcelhus og familiebil, er det ikke sikkert, man kan alt. Som en selvstændig forlængelse af Folkets skønhed møder vi nogle af de samme personer, vi kender fra tidligere. Blandt andre naboen fru Pryds og hendes datter Merete, som bliver Merles veninde. Men livet i de nye forstæder og forventningerne til børnene resulterer i helt andre udfordringer for bogens hovedpersoner.

"Selskabet gør op" er tredje og sidste bog i Christina Hesselholdts anmelderroste fortællekreds om Camilla og hendes selskab: familie, venner og bekendte. Fortællingerne står denne gang i i opbruddets, afskedens og dødens tegn. Camillas afdøde mor, som hidtil har spillet en birolle, træder tydeligt frem i Camillas erindring. Samtidig skal Alma og Christian skilles. Charles flytter fra Camilla. Selskabet gør op, og historien slutter.

Pressen om "Camilla and the Horse": ”En af Danmarks bedste prosaforfattere vrider sit talent i nye retninger.” - Information

Pressen om "Camilla og resten af selskabet": "Christina Hesselholdt er en af de danske forfattere, som for øjeblikket skriver allerbedst. Hendes prosa er levende, lysende, favnende og fascinerende ...  mon ikke, at også Christina Hesselholdt bliver læst om mange år og værdsat som en af de bedste forfattere i nyere dansk litteratur?" - Kristeligt Dagblad
 

Medrivende roman om en brutal og uskyldig barndom.

Lille Jeppe vokser op på et husmandssted i tressernes Thy. Af nød flytter familien til Norge, indtil sygdom tvinger dem tilbage til Nordjylland. Forskellene mellem morens sangglade, solidariske klan og farens stridbare, tonedøve familie kulminerer, mens landsbyens udstødte blomsterbarn Jeppe forelsker sig for første gang. En sorgmunter roman, for alle der vil vide noget om en svunden tid i provinsen og om at overleve som outsider.

Det år vi gik til begravelser handler om at være hjemløs i sin egen familie, om at finde sig selv i en ny sammenhæng og holde op med at flygte fra livet. Det er en stor og mangesporet fortælling om familie, kærlighed og identitet.

Min kone sætter bilen i gear og spørger, hvorfor jeg lyver om, hvor vi bor. Hvem var han? siger hun og bakker ud af parkeringspladsen. Bare kør, siger jeg. Den gode ven er en roman, hvor vi i løbet af et par efterårsmåneder i 1987 følger en 11-årig dreng. Anden del af historien foregår i 2013, hvor hovedpersonen er blevet gift og er blevet far til to sønner. Fra august til november 1987 sker der noget med drengen. Han bliver mobbet af klassekammeraterne, men der sker også noget andet i disse måneder. Han bliver undvigende og stille. Han vil ikke længere gå til spejder eller i skole. Han gør alt for at undgå at forlade hjemmet og spiller ofte syg. Hvad skete der egentlig? Vi møder den voksne mand, da hans hverdag og familieliv truer med at glide væk fra ham. Hvordan ser man på sine børn, når man selv bærer på en særlig indsigt i barndommens sårbarhed?

Lige siden hun var en lille pige, har Kacey været vild med den lidt ældre Jake. Siden han hjalp hende med at jage nogle drenge, der var onde ved en hundehvalp, på flugt, har hun været fortabt i ham. Gennem årene har hun beundret Jake på afstand og været næsten pinligt barnligt forelsket i ham. Men han har altid bare behandlet hende som sin lillesøster Reillys tavse og indadvendte klassekammerat, der var meget sød, men også lidt irriterende. Nu deler Kacey lejlighed med Reilly. De er begge singler og går ofte i byen sammen. En morgen bliver Kacey vækket af Reilly og de ondeste tømmermænd. Tømmermændene bliver endnu større, for mens hun klamrer sig til toilettet, dæmrer det for hende, at hun har sagt ja til at gifte sig med deres fælles ven Heath. Heaths mor er meget syg, og han vil gerne glæde hende ved at gifte sig, mens hun stadig lever. Og det har Kacey uforsigtigt indvilget i. Hun kan rigtig godt lide Heath og vil gerne hjælpe ham, men Reilly stiller spørgsmålstegn ved, om man kan gifte sig, bare fordi man gerne vil være en god ven? Oveni det hele vender Jake hjem fra den boreplatform, hvor han har arbejdet i flere år, og det er tydeligt, at han nu ser på Kacey med andre øjne. Kacey må spørge sig selv: Hvorfor lige nu? Carey Heywood er allerede udkommet med 13 bøger på dansk, og her er første bind i serien Kærlighedsgåder, der foregår delvist i Danmark. CAREY HEYWOOD er New York Times og USA Today bestsellerforfatter med 21 bøger udgivet og mange flere på vej. Hun er født og opvokset i Alexandria, Virginia. Hun bor sammen med sin mand, tre nogle gange bedårende børn, en gavtyv af en sort kat og deres fire kilo tunge angrebs-Yorkshire Terrier.

Viktor Vinblad var en mærkelig dreng. Han kunne synge salmer baglæns og løste "Fermats sidste sætning". Da en ung kvinde findes myrdet i den lille by, forsvinder Viktor sporløst i tredive år. Men nu er han efter sigende vendt tilbage. David Mörtberg vender hjem til byen for at finde ud af, hvad der egentlig skete med barndomsvennen Viktor - og for at komme overens med fortiden.

LUSKEFISEFORTÆLLINGER følger op på successen GUD TALER UD. Igen har Jens Blendstrup komponeret frit over sin egen historie og fortæller om barndommen i en bog, der også kunne bære titlen Once upon a time in a Villakvarter. Vi møder vennerne Neger Thomas og Klunke og Mumi, den snusfornuftige lærerinde fru Granat, den lidt skræmmende fru Fedesen og hendes fristed. Vi mærker de glohede asfaltveje, lattergassen i tandlægestolen og ikke mindst den lurende skræk for atomudslip, de sindssyge fra galeanstalten, puberteten og alt det andet, der er så svært at forstå.

Barnet fra Thy er tredje bind i Maria Hellebergs slægtshistorie, som også omfatter romanerne Kvinderne fra Thy og Søstrene fra Thy. Bogen kan læses selvstændigt.

Maria bliver født i 1956. Tiden er præget af opbrud: Nye tankestrømme vinder frem, "den gamle verden" udfordres. Marias forældre er progressive og intellektuelle, de hylder den nye tids idealer og byder forandringerne velkommen. Alting synes muligt. Men et eskalerende alkoholmisbrug, en hemmelig affære og et snigende vanvid truer med at splitte familien ad.

Barnet fra Thy er en fortælling om en far på kollisionskurs, en desillusioneret mor – og et nysgerrigt enebarn i kernen af et smuldrende ægteskab. En barsk, humoristisk og livsbekræftende erindringsroman om at vokse op i 1950’ernes og 1960’ernes Danmark. En intens fortælling om at være barn i efterkrigstiden - og til alle tider.

Historien er inspireret af Maria Hellebergs egen barndom.

Med det hele … (1982) er en hudløs ærlig skildring af det fattige hvide underklassemiljø under den økonomiske depression i 1930’ernes Los Angeles. Den unge Henry Chinaski kæmper med tilværelsen i et barndomshjem præget af en passiv mor og en voldelig far, der lader sine frustrationer gå ud over sønnen i form af systematiske prygl. Tæsk er der også at finde i skolen, hvor børnene lader deres hårde opvækst gå ud over hinanden gennem slagsmål og mobning. Det er først, da Henry stifter bekendtskab med alkoholen, men især litteraturen, at han finder et fristed i en verden, der fremstår absurd og uretfærdig. Vi følger Henry fra hans første erindringer om sin barndom til Amerikas indtræden i 2. Verdenskrig.