Søgeresultater: 11

Et sommerhus i Sejerøbugten danner rammen for familieliv i tre generationer i 1990´erne.

Varme sommerdage og et ros af børn skildres gennem en pige på vej ind i teenageårene. Der sker forskydninger i familien, i forholdet til de andre børn og til det liv, der venter forude, mens årstiderne skifter, og sommerhuset giver øjeblikke af lykke, eufori og bristede illusioner.

Amalie Laulund Trudsø har en fantastisk fornemmelse for den unge piges følelsesliv og skriver om sommerhuset og landskabet dér, så længslen efter somre med bål på stranden, ro og mættede øjeblikke, dansende myg og duften af fyrretræer, forplanter sig akut til læseren.

Pressen skriver: 

»Med en ung piges syn på sommerlivet […] anslår den selvbiografiske roman et tema om samklang mellem landskab og krop. Den har fokus på steder, situationer og sansninger, skildrer på én gang et hjørne af dansk kulturhistorie og tegner et portræt af en pige på vej til at blive kvinde.« 
– Eva Pohl, Berlingske 

»Trudsø lykkes med at fortælle en både personlig og universel historie.« 
**** – Bjørn Bredal, Politiken 

»’Sommerhus’ er skrevet med barnets rene sansning og følelsesmæssige tilknytning til familien og et sted. Trudsø skriver genkendende og gør et stykke dansk kulturhistorie yderst levende i det flimrende solhav og i den mørke skov.«
***** – Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet

Plejebarnet Molly bliver efter et tyveri fra det lokale bibliotek idømt samfundstjeneste, hvor hun skal hjælpe den velhavende 91-årige enke Vivian med at rydde op på hendes loft. Loftet er proppet med kasser fra Vivians lange liv, og efterhånden som lågene kommer af, afdækkes sandheden om Vivians fortid. En sandhed, hun selv har forsøgt at fortrænge hele sit liv. Vivian var nemlig togbarn.

"Svin" er en moderne slægtskrønike om to brødre, som kastes i vidt forskellige retninger gennem livet – den ene som dødsdromkører i et omrejsende tivoli, guitarist i et danseband og flittig gæst på de brune værtshuse, den anden som driftig svinefarmer.

Da Helge og Claus i 1968 mister deres mor, rives tæppet væk under familien. Deres far har svært ved at magte både familielandbruget og drengene, og de to brødre forsøger på hver deres måde at klare sig gennem tabet.

Over fyrre år følger vi de to drenge blive mænd og deres bestræbelser på at finde sig selv og en plads i tilværelsen. Alt imens forandrer verden sig omkring dem, og livsformer og værdier opløses. Med sig har de den fælles barndom og ikke mindst opgaven med at holde den svære balance mellem at være mand – eller svin.

Som om er en roman om kernefamilien og dens opløsning, om kunstnerliv, og om kampen for sammenhæng og tilhørsforhold i en tid, hvor selv de nærmeste relationer pludselig kan hænge i en tynd tråd.

Fanny er gift med en mand, som hun har to børn med, men ægteskabet er i krise. En morgen vågner hun op, vaklende og blind på det ene øje. I undtagelsestilstand og ude af stand til at gøre noget, konfronteres hun med den sårbarhed, der var en fast del af hendes barndom og de gentagelsesmønstre, der plantedes i hende.

I tilbageblik spejles den voksne kriseramte Fanny i den 14-årige Fanny, der er mærket af opvæksten i en familie præget af frisind, politisk engagement og kærlighed, men også af psykisk sygdom, misbrug og en konstant overhængende trussel om splittelse og utryghed.

Pressen skriver:

»Som om rummer den mest elegante prosa, jeg længe har læst … traditionen fra Tove Ditlevsen og Kirsten Thorup er spillevende i denne roman, hvor Stoltz slår sit navn fast som en af tidens vigtigste prosaister.«
– Marie Louise Kjølbye, Information

»Teksten virker så stærkt, at man er i det intime autofiktive rum med forfatteren [...] Stoltz holder sin Fanny frem med bævende hjerte, og jeg tager som læser imod hende med en følelse af taknemmelighed. Tak for tilliden. Og tak for niveauet.«
***** – Bjørn Bredal, Politiken

»At læse Kristina Stoltz’ gode prosa er godt, også når det gør lidt ondt.«
**** – Søren Kassebeer, Berlingske

»Bogen engagerer og udfordrer; dens nysgerrighed og bekymring fortjener respekt.«
– Linea Maja Ernst, Weekendavisen

»Hvor Knausgård brugte tusinder af sider på at udbasunere sin families liv, bruger Kristina Stoltz blot en knivspids.«
**** – Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet

»Som om beskriver ikke bare det smertelige sammenbrud eminent, den lader også det udsatte barn i en kaotisk og ustabil voksenverden komme til orde. Fortællingen er følelsesfuld og dybt bevægende uden at tippe over.«
**** – Anna Møller, Kristeligt Dagblad

**** – Jon Helt Harder, Jyllands-Posten 

Noget der hjælper er en roman om tab og venskaber, om indre styrke og om en ung piges seksuelle opvågning. Bogens klare og afdæmpede sprog tegner et smukt portræt af en sårbar og selvstændig ung kvinde, som med et rigt indre liv og en fintfølende interesse for naturen går sine egne veje mod sammenbrud og frigørelse. Mona Høvring har udgivet tre romaner, blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2013 og har udgivet 5 digtsamlinger. “Der er noget usædvanligt forførende og berusende over måden, Mona Høvring skriver på” MORGENBLADET “Nøjagtig, glasklar og med et så intenst, næsten meditativt, sprog, at hun nærmest hensætter læseren i en slags rus” DAGBLADET

Den ældre forfatter Juan Diego er på vej til Filippinerne, og sammen med ham rejser hans drømme og minder om barndommen og hans tidlige ungdom i Mexico.
14-årige Juan har en 13-årig søster, som hedder Lupe, og hun tror, at hun kan forudse deres fremtid. Og så kan Lupe læse de flestes tanker, og hun kan som regel regne ud, hvad de værste ting, som er hændt en person, er - en evne hun gør flittigt brug af.

Lupe kan dog ikke forudse fremtiden med samme nøjagtighed, men det er en frygtelig byrde at tro, man ved, hvad der vil ske i fremtiden – især hvis der vil ske noget, for et menneske man holder af. For hvad vil en 13-årig drive sig selv til at gøre, hvis hun tror, det kan ændre begivenhederne?

John Irving vender tilbage med en historie, der centrerer sig omkring de temaer, han har har været elsket og beundret for, siden han i sin tid etablerede sig som forfatter.

"Mysteriernes Allé" er historien om Juan Diego og om de ting, der hændte ham i hans fortid i Mexico, der pludselig kolliderer med hans fremtid. En aldeles fascinerende roman om skæbne og minder. John Irving er født i Exeter, New Hampshire, i 1942. Han debuterede med romanen Slip bjørnene fri i 1968, og siden er det blevet til tolv romaner. John Irving bor i Vermont og Toronto med sin familie.

Marie bor i Spanien, men da hendes morfar bliver alvorligt syg, tvinges hun til at rejse hjem og se både ham og de skygger, han har kastet over familien, i øjnene.

"Jorim er mit navn" er fortællingen om kunstneren, der genfortæller om sin barndom og ungdom, hvor farens lange skygge i form af mislykkedes kunstner kastes og mørklægger den unge musikers opvækst.

Girafhuset handler om en drengs opvækst med en tyrannisk og egensindig far og om hans tilblivelse som menneske i 1960’ernes danske provins.

Daniel, hans mor og hans lillesøster er statister i et hjem, der fungerer som en evig skueplads for farens humørsvingninger, hans voldsomme aggressioner og for hans skiftende kunstneriske og politiske interesser. Uden for den krigszone som hjemmet udvikler sig til, kæmper Daniel for at etablere et normalt drengeliv med legekammeraterne i periferien af Aalborgs industrikvarterer.

Gennem sit voksne liv mister han i lange perioder kontakten til sin far, indtil et alvorligt sygdomsforløb binder dem sammen igen og en gammel spådom går i opfyldelse.

»En gribende fortælling om en usædvanlig far-søn-relation. Jeg har levet i denne roman; nu lever den i mig«
– Einar Már Guðmundsson

Pressen skriver:

»En barsk og poetisk og rent ud betagende fortælling.«
****** – Otto Pretzmann, Nordjyske Stiftstidende

»Girafhuset kan varmt anbefales - den rager op over de fleste danske romaner i disse år.«
***** – Marie Louise Wedel Bruun, Elle

»Gorm Henrik Rasmussen har mange skibe i søen i sin vidtforgrenede roman. Den sejler fint af sted.«
**** – May Schack, Politiken

***** – Julia, Femina

»Hvad Gorm Henrik Rasmussen gør, er ikke at tage sin læser ved hånden – man har mere fornemmelse af selv at gå hele vejen, tilbage til for et halvt århundrede siden, fra Vejgård til Hasseris, som havde man oplevet handlingen dér.«
– Erik Skyum-Nielsen, Information

I Erling Jepsens nye roman er alt ikke, som det synes.

Under Gram ligger Gramhavet, det trak sig tilbage for mange tusind år siden, men det ligger stadigvæk under det hele og giver en helt særlig, ikke sjældent lidt foruroligende klangbund til alt, hvad der foregår i Gram.

I Gram bor Erling og hans familie. Erlings far er ikke på nogen måde en vinder. Det går sløjt med forretningen, det lille mejeriudsalg, der er for langt mellem kunderne, og i privatlivet står det ikke bedre til: Konen, der stammer fra Hamburg og engang som barn har hilst på Goebbels, tager en gang imellem en tur til den tyske café i Haderslev, og det kan både manden og naboerne jo have deres teorier om, hvorfor hun gør. Datteren har det skidt, hun er i familiepleje og ser kun sjældent sine forældre og søskende. Der er noget her, man ikke taler om.

En roman om en uforglemmelig barndom i 1990’ernes Nigeria og en historie om rivalisering og broderkærlighed, mytisk og universel. Set gennem familiens skæbne er romanen også en fortælling om Afrika og dets voldsomme politiske, økonomiske og religiøse modsætninger iblandet kontinentets episke skønhed.