Søgeresultater: 30

Vinderen af Politikens Romankonkurrence 2016 skriver med Søster, min søster en kærlig og humoristisk autofiktiv roman om sin opvækst med tvillingesøsteren, der er spastisk lammet. Det er en fortælling om at være givet det samme liv, men aldrig at have de samme muligheder.
Katrine og Stine bliver født tre måneder for tidligt som enæggede tvillinger. Katrine er sund og rask, hvorimod Stine har spastiske lammelser i arme og ben. Forældrene er unge, og efter tre år går de fra hinanden. Katrine og Stine er uadskillelige.
I barndomsårene pendler de fra mors nyvaskede sengetøj og faste rammer, til fars cigaretrøg og spontane udflugter. Mor står alene med alting, for det er ikke nemt at finde en kæreste, der harmonerer med kørestol og lift og livet som alenemor. Fars kæreste er sød, indtil den dag hun ikke er der længere efter fars gentagne affærer med enarmede tyveknægte.
I ungdomsårene flytter Katrine væk fra Stine for at begynde på et universitetsstudie, men hun har svært ved at løsrive sig. Tanker om Stines fremtid fylder mere end tanker om hendes egen. Hvad skal der ske med Stine, hvis Katrine ikke er der til at passe på hende? Og hvad skal der i det hele taget ske med Stine?

Marianne Horsdal har som professor ved SDU i mere end 30 år forsket i livsfortællinger. Nu har hun skrevet sin egen. Hendes fortællinger, der er en let fiktionalisering af hendes eget familie- og ungdomsliv, er en fascinerende-broget historie om et liv, der næsten er for kulørt til at være sandt. Stedet er trekanten mellem, Kerteminde, Staures hoved og Fyns hoved. Hun voksede op som datter af en herregårdsskytte og ”Filla” og var selv ung studerende, dengang ”senkapitalismen” buldrede derudaf med voldsomme forandringer. Dem oplevede hun en del af, men en meget stor del af fortællingernes dramatik fortælles gennem ”Gogo”, broren, der levede hele sit korte liv på kanten og endte med at falde ud over den. Ved siden af de unge, Marianne og Gogo, tegner bogen ikke mindst et portræt af herregårdsskytten, hendes far, en dybt anakronistisk (og derfor morsom) gammel Hug-af. Udover de mange familietrakasserier giver Marianne Horsdal et glimrende indblik i de regler, der var gældende i de feudale hierarkier. Men de smukke landskaber, og ”Danmarks bedste jagt ” i Hjerringe indrammer bogen. Det er følsomt at famle i fortiden for at finde det sted, hvortil man er bundet og knyttet, siger Marianne Horsdal. Hendes barndom og ungdom var gennemstrømmet af en feudal romantisk, som for længst er borte med blæsten. Som en Scarlet O’Hara af Hindsholm – uden land. ”Sproget er så sanseligt og rigt, at man kan gro blomster i det, sprogblomster. Feudale fortællinger er lige så smukke som deres titel.” skriver Knud Romer, der både har læst og inspireret forfatteren.

En samling noveller med en gennemgående jeg-figur, og nedslag i de øjeblikke der markerer overgangene i et liv. Vi følger barnets forvandling til voksen, med de meget konkrete og symbolske grænser der krydses. Bogens første halvdel koncentrerer sig især om barnets kamp for at forstå hvad de voksnes verden egentlig går ud på; de voldsomme ægteskaber, hvad der sker om natten når alle sover og begreber som sex og død. Anden halvdel domineres af ungdomsnoveller der kredser om ”dem der snubler undervejs”; trækkerdrengene, narkomanerne og de psykisk syge. Både i barndoms og ungdoms novellerne spiller selvmordet en væsentlig rolle, men trods det mørke emnevalg er novellerne holdt i et varmt, tæt sanset og poetisk sprog.

Det hverdagsagtige og det stedsbundne med erindrings-flashbacks er et væsentligt element i Ronilds forfatterskab også i denne samlings stornovelle "Guernica", udtrykt gennem den hårdkogte reporter Leo – en ronild’sk he-man - der af sit blad er sendt til Spanien for at dække 25-året for bombningen af Guernica, men i Madrid omdirigeres for i stedet at dække Europa-cup’en Real Madrid – Bianca.

Fortalt med krydsklip FORTID – en barndom med en far, der deltog som frivillig i den spanske borgerkrig, og NUTID med jalousitanker om hustruen hjemme og kollegaen, Walter, og fantasier om de mange damer, han selv vil nedlægge.

Ronilds tema: Kroppen som kobling til erindringen.

I samlingen er også titelhistorien "Fodring af slanger i vissent græs", en barsk fortælling – med minutiøst realistiske dyresituationer – om dyr og mennesker (Ronild havde selv en fortid som inspektør i Aarhus Zoo) om en mand, dyrepasser, der er blevet klemt fast i havens store slangebur med dens kvælerslange, mens besøgende går uantastet forbi. Og "En morders landskab" – med et berømt mord på en præsident, med sex, hævn, voldtægt. Ensomhed. Angst som ømhedsbehov. Ronilds tema: Krop, handling, følelser.

"Peter Ronilds ny novellesamling er ligesom tidligere bøger en beskrivelse af brutalitet og ensomhed. Her er et menneske, som plages af tanker og følelser, og som kan gøre rede for, hvad der sker med ham. Det er stor kunst". Thomas Vinding.

Peter Ronild (1928 – 2001) var uddannet journalist og skrev i en årrække for flere dagblade bl.a. Politiken. Efter sin debut med den anmelderroste "I morgen kommer paddehatteskyen" arbejdede han som skønlitterær forfatter, TV-dramatiker, journalist og skuespiller. Desuden dramatiske arbejder for radio og film.

Peter Ronilds værker er kendetegnet ved naturalismens biologiske livssyn og ved en blanding af realisme og symbolisme, fremherskende i modernismen. Han udfordrede, inspireret af "den ny franske roman", med nye litterære udtryk og kompositionsformer.

Niels Legêne Thomsen er opvokset i Rødovre, hvor han var med til at danne Danmarks første punk- og noiseband, No Knox. Efter en årrække som støjkunstner debuterede han i 1991 med digtsamlingen Kærlighed tegner lyst på Forlaget Vindrose. To digtsamlinger, en novellesamling samt 18 tavse år senere vender forfatteren tilbage til poesien og hjem til Rødovre med en bog om sprogets og forstadens grænser. Det handler om at flytte sig fra noget, som flytter med. Og om at se frem og gå tilbage. Det handler om at være på vej mod det ene sted, vi alle skal hen.

"Og jeg vil skrive denne bog i anden person, altså bruge du-formen. Jeg tror, det er rigtigst at gøre det på den måde. Man må kunne skabe afstand til sin egen person for at kunne skrive ærligt om sig selv. Enhver forfatter er ikke så lidt af en sladrehank, men man skal passe på at munden ikke løber løbsk, og man skal være opmærksom på ikke at fremkomme med ond sladder – og det har du vist aldrig gjort, i hvert fald ikke bevidst…"

Angelo Hjorts "Den romerske sladrehank" er en erindringsroman om en barsk barndom og ungdom i Danmark. Den er skrevet i sikkerhed fra et skjul i Rom – og med distancen fra årene, der er gået.

Samlingen består af 60 digte, der beskriver hver sit år i forfatterens liv, fra de allerførste sansninger af omverdenen, over den gradvise opdagelse af verden, af sproget og dets finurligheder, livet på den gård, hvor hun voksede op, skolegang, pubertet, litteratur, fremtidsplaner, rejser, ophold i Thy-lejren, rockmusikken, studier, politik, kærlighed, om at blive digter, om mødet med andre forfattere, om at få børn, have børn, blive ældre og have gamle forældre, se gentagelser og notere sig tidens gang

Der er menneskeknogler i haven, kys under gadelamper, oversvømmelse, gadefest, flirt og hævn i novellesamlingen Egne veje. Novellerne foregår på otte danske veje, hvor forfatterne selv bor. Forfatterne leger med tanken: Hvad sker der bag facaderne? Hvilke dramaer og hemmeligheder gemmer der sig?

"Jorim er mit navn" er fortællingen om kunstneren, der genfortæller om sin barndom og ungdom, hvor farens lange skygge i form af mislykkedes kunstner kastes og mørklægger den unge musikers opvækst.

Med Amager som scene har Maria Gerhardt skrevet en digtsamling om sejre og nederlag og om præcis det sted på banen midt imellem mand og kvinde. Høkeren står og hænger omkring trænerskuret jeg vinker til ham han vinker tilbage med en øl i hånden han plejede at styre Sjællandsbroen bestemte hvornår klappen skulle gå op så skibene kunne sejle igennem det er min farfar der adopterede min far der adopterede mig der har adopteret min søn min farfar råber og selvfølgelig er jeg bedre end nogensinde manglen på biologi kalder på præstation

Selvportræt med dyr er en erindringsbog. Ved hjælp af efterbilleder fra fortiden tegner den et poetisk, grumt, kærligt og kritisk portræt af barndom, ungdom og opbrud i en ret almindelig familie i 60’erne og 70’erne. Er det overhovedet muligt at frigøre sig i forhold til familien?

Samtidig er bogen et portræt af det sammenfiltrede kaos af huller, sammenhænge, bedrag og fantasi, som udgør vores historie om os selv.

Læs mere om forfatteren, Christian Yde Frostholm: http://gyldendal.dk/christian-yde-frostholm

En familie, et sommerhus, en uge. Hedebølge og VM i fodbold. Stine er tilbage i den by, hun for længst har forladt. Den by, hvor Verdensmesteren tågede rundt i sin medicindøs, hvor Lissen fik sine øgenavne, og hvor Jesper Kerles kom for sent. VM er en fortælling om at stå midt i livet. At se tilbage og finde hjem.