Søgeresultater: 35

Angus er en fattig dreng, der bor på øen St. Helena i Sydatlanten, hvor han lever som faderløs med sin moder og sine søskende. Hans liv ændrer sig for altid, da han møder den unge videnskabsmand Edmond Halley som kommer til øen fra London for at udføre sine videnskabelige undersøgelser af stjernehimlen.

Marianne Horsdal har som professor ved SDU i mere end 30 år forsket i livsfortællinger. Nu har hun skrevet sin egen. Hendes fortællinger, der er en let fiktionalisering af hendes eget familie- og ungdomsliv, er en fascinerende-broget historie om et liv, der næsten er for kulørt til at være sandt. Stedet er trekanten mellem, Kerteminde, Staures hoved og Fyns hoved. Hun voksede op som datter af en herregårdsskytte og ”Filla” og var selv ung studerende, dengang ”senkapitalismen” buldrede derudaf med voldsomme forandringer. Dem oplevede hun en del af, men en meget stor del af fortællingernes dramatik fortælles gennem ”Gogo”, broren, der levede hele sit korte liv på kanten og endte med at falde ud over den. Ved siden af de unge, Marianne og Gogo, tegner bogen ikke mindst et portræt af herregårdsskytten, hendes far, en dybt anakronistisk (og derfor morsom) gammel Hug-af. Udover de mange familietrakasserier giver Marianne Horsdal et glimrende indblik i de regler, der var gældende i de feudale hierarkier. Men de smukke landskaber, og ”Danmarks bedste jagt ” i Hjerringe indrammer bogen. Det er følsomt at famle i fortiden for at finde det sted, hvortil man er bundet og knyttet, siger Marianne Horsdal. Hendes barndom og ungdom var gennemstrømmet af en feudal romantisk, som for længst er borte med blæsten. Som en Scarlet O’Hara af Hindsholm – uden land. ”Sproget er så sanseligt og rigt, at man kan gro blomster i det, sprogblomster. Feudale fortællinger er lige så smukke som deres titel.” skriver Knud Romer, der både har læst og inspireret forfatteren.

"Der er nok for Ebbe at være bange for. Skydebanen nede bag Sortevejen og katastroferne inde i fjernsynet. Hestene, der kan sparke, og vandet, der kan komme og oversvømme gården, hvis dæmningen bryder sammen. Men heldigvis er der også Otto. Tættere på Jorden end jorden er historien om at slå det ihjel, du elsker. Og om hjælpen, der kommer, når det, du frygter mest, pludselig træder frem af mørket."

Datteren handler om Elsa, barn af velfærdsstaten, Sveas barnebarn og Ragnar og Elisabets datter. Vi kender dem alle fra Sveas søn, første bog i Lena Anderssons fortælling om Folkehjemmet, den svenske velfærdsstat. Dette er fortællingen om, hvad der videre skete.

Plejebarnet Molly bliver efter et tyveri fra det lokale bibliotek idømt samfundstjeneste, hvor hun skal hjælpe den velhavende 91-årige enke Vivian med at rydde op på hendes loft. Loftet er proppet med kasser fra Vivians lange liv, og efterhånden som lågene kommer af, afdækkes sandheden om Vivians fortid. En sandhed, hun selv har forsøgt at fortrænge hele sit liv. Vivian var nemlig togbarn.

En familie, et sommerhus, en uge. Hedebølge og VM i fodbold. Stine er tilbage i den by, hun for længst har forladt. Den by, hvor Verdensmesteren tågede rundt i sin medicindøs, hvor Lissen fik sine øgenavne, og hvor Jesper Kerles kom for sent. VM er en fortælling om at stå midt i livet. At se tilbage og finde hjem.

Et barns uforglemmelige beretning om kærligheden til familien, sorgen over at miste og glæden ved at få en ny chance i livet.

Napoli 1946. Syvårige Amerigo hutler sig igennem til­værelsen sammen med sin mor i et af Napolis fattigste kvarterer. Men da hans mor får mulighed for at sende ham nordpå vinteren over, slår hun til. Amerigo bliver sat på et tog til Bologna, og da vinteren er omme, er hans liv ændret for altid.

40 år senere vender han tilbage til Napoli for at be­grave sin mor og finde svar på de spørgsmål, han har båret rundt på siden barndommen. 

Drengen fra Napoli giver stemme til de 70.000 børn, der i tog krydsede den italienske halvø efter krigen. I Norditalien fik børnene mulighed for et bedre liv, men adskillelsen havde også store menneskelige konse­kvenser. 

Frygten for at arve deres skygger er en digtsamling om en familie ramt af misbrug om skyggerne det kaster ind i voksenlivet om at flygte fra sig selv ind i noget der oprindelig er en løsning men som bliver en forbandelse om at hele igennem kærlighed og tilgivelse

I et fattigt kvarter i Oslo under den tyske besættelse vokser en flok børn op under trange og nådesløse kår. De hutler sig igennem tilværelsen ved at svindle og stjæle efter alle kunstens regler. Og de viger ikke tilbage for også at udnytte tyskerne. Men som krigsårene går, og voksenlivets alvor begynder at trænge sig på, må de hver især finde deres plads i en tumultarisk verden.

I De uværdige tegner Roy Jacobsen et både varmt og brutalt portræt en barndom i en desperat tid.

Roy Jacobsen har to gange været indstillet til Nordisk Råds litteraturpris og blev, som den første nordmand nogensinde, i 2017 shortlistet til Booker-prisen for romanen De usynlige. Hans bøger er oversat til 43 sprog.

Da Jonas Gardells seneste romanværk, trilogien Tør aldrig tårer bort uden handsker, udkom i Sverige, blev den af avisen Dagens Nyheters læsere kåret som en af de tre største kulturelle begivenheder i Sverige gennem de sidste 150 år. En helt uhørt stor ære! Trilogien omhandlede et homoseksuelt kærestepar og kampen mod AIDS i 80’erne, men i den nye roman, Til minde om en betingelsesløs kærlighed skriver Jonas Gardell for første gang autofiktivt og giver læseren et indblik i en på samme tid benhård og kærlighedsfyldt opvækst.

Alt det her er en kortroman om social angst, selvforsvar og mursejlere. Skønt skrevet med stor poetisk præcision kunne den angstplagede hovedpersons fortælling godt virke traurig, men med sin underliggende knastørre humor går den rent hjem, denne historie om en 80'er barndom i blokkene og en nutid med fiktive tarmproblemer, der dækker over social angst. Har man angst, kan et godt trick være at tælle langsomt og koncentreret til hundrede. Hovedpersonen i Alt det her når ikke helt til hundrede, men hun når langt. Kortromanen er et eksperiment, tænkt som hvis man taber en stak diasbilleder på gulvet og derefter tager dem op og ser dem i den rækkefølge, de nu ligger i. Zenia Johnsen romandebuterede i 2016 med den anmelderroste og ligeledes forfriskende eksperimenterende "postkort-roman" Hjerneskælv, der med stor humor og indlevelse lader læseren opleve en traumatisk hjernerystelse set indefra.

'Ting jeg tænker på' er en poetisk romancollage, som gennem nedslag følger en kvindes opvækst i Danmark fra 1970’erne og frem til i dag. Her er forvandlingskugler i en iskiosk ved Tranum, Silvo-pudsemiddel, blommetrifli i portionsglas, TV-Shoppen, dymomaskiner, bygotto og speedway fra Vojens.