Søgeresultater: 30

"Den svundne tid er ej forbi" er historien om en følsom dreng og hans opvækst på en stor herregård. Historien låner elementer fra forfatterens egen barndom og opvækst på Svanholm Gods. Et litterært tidsbillede af en svunden tid.

Aage Dons (1903-1993) blev født på Svanholm Gods i Hornsherred, men følte sig aldrig hjemme i sit miljø, hvilket ses i hans forfatterskab, hvor han interesserer sig for ‘outsideren‘.

Efter at have forsøgt sig både som sanger og skuespiller debuterede Dons i 1935 med den delvist selvbiografiske roman "Koncerten". Allerede her viste han sine talenter for komposition og en kosmopolitisk orientering, skabt af Dons‘ mange rejseerfaringer. Dons modtog i 1951 De Gyldne Laurbær og i 1973 Kritikerprisen.

Med det hele … (1982) er en hudløs ærlig skildring af det fattige hvide underklassemiljø under den økonomiske depression i 1930’ernes Los Angeles. Den unge Henry Chinaski kæmper med tilværelsen i et barndomshjem præget af en passiv mor og en voldelig far, der lader sine frustrationer gå ud over sønnen i form af systematiske prygl. Tæsk er der også at finde i skolen, hvor børnene lader deres hårde opvækst gå ud over hinanden gennem slagsmål og mobning. Det er først, da Henry stifter bekendtskab med alkoholen, men især litteraturen, at han finder et fristed i en verden, der fremstår absurd og uretfærdig. Vi følger Henry fra hans første erindringer om sin barndom til Amerikas indtræden i 2. Verdenskrig.

I Skejby ligger en mand i respirator. Hvem er han? Hvorfor betyder det noget, at han ikke længere er sig selv? Og hvem er jeg i forhold til ham? De spørgsmål dukkede op, da nyheden om ulykken nåede frem til Asserbo. Dagligdagens rutiner blev ligegyldige og det menneske, jeg havde brugt et liv på at undertrykke, begyndte at tale i mig. Drengen, der ikke fik en barndom, råbte efter hjælp og den eneste, der nogensinde har kunnet redde ham, har altid næret uvilje. Hvorfor vil jeg ikke hjælpe mig selv? Vi lærte tidligt, at kærlighed ikke er noget man taler om, at følelser skal pakkes væk og omsorg er noget man ser i film eller hører om i skolen. Vi voksede op i et hjem, hvor vi af nødvendighed udviklede et andet sprog end det gængse, en slags dialekt der kun forstås og tales af tusmørkebørn: De, der vokser op i samfundets skygge. I Ravnetanker sætter Lasse Løager ord på, hvad der sker, når smerte invaderer et menneske og samtidigt trækker dybe spor og tråde tilbage til en barndom og opvækst i ensomheden. Ravnetanker er en sjælerystende, gribende og smuk bog om sorg, magtesløshed og kærlighedens frisættende kraft.

Med tredje og dramatiske del sætter Karin Smirnoff punktum for sin populære og elskede saga om den kantede og frihedselskende Jana Kippo.
Jana Kippo forlader Smalånger for at deltage i en udstilling i Stockholm. Dér stikker hendes fortid atter engang en kæp i hjulet, samtidig med at nye muligheder åbner sig. Måske indebærer det en chance for et værdigt liv. Med kærligheden og kunsten som kraft. Hvis ikke det var for John, Bror, Diana og de andre som kalder fra nord.
Med sine første bøger om Jana Kippo, Jeg tog ned til bror og Vi tog op med mor, har Karin Smirnoff etableret sig som en af Sveriges helt store fortællere, hyldet for sin særprægede stil og dybt skattet for sin menneskekundskab. Så tog jeg hjem afslutter den rå og medrivende fortælling om Jana Kippo og livet i de nordsvenske landsbysamfund.

Bestsellerforfatteren Barbara O’Neal udkommer nu for første gang på dansk, og med denne gribende fortælling om familiehemmeligheder, drama og romantik vil hun uden tvivl tage sine nye danske læsere med storm. Kits søster har været død i femten år, da Kit en dag ser hende i nyhederne på tv. Hendes søster, Josie, døde i et terrorangreb, men bag journalisten på tv-skærmen får Kit et kort glimt af en kvinde, der ligner søsteren på en prik. Ligheden er så slående, at også Kits mor er rystet, og Kit beslutter sig for at rejse til New Zealand, i håb om at Josie stadig er i live. I sin søgen efter søsteren må hun se fortiden i øjnene, og hun konfronteres med de mørke hemmeligheder, som har stået mellem hende og hendes søster siden deres barndom. Dengang vi troede på havfruer er en fortælling om det til tider vanskelige, men også ubrydelige forhold mellem søstre. I romanen stiller Barbara O’Neal skarpt på familiehemmeligheder og på, hvor svært det kan være at lægge fortiden bag sig, når den stadig spøger i nutiden.

Jens-Martin Eriksen vender hjem til Aalborg i Natten er Jordens skygge. Denne universelle roman tager læseren med på en fortælling om ensomhed og social fortabelse, uskrevne regelsæt, lokal- og parallelsamfund, overlevelse og flugt.

Jana og Brors mor er død og vil begraves i sin hjemstavn i det nordlige Sverige, tæt på den finske grænse. Tvillingerne arver hendes barndomshjem og opdager hurtigt, at livet i Kukkojärvi er anderledes end i Smalånger. De fleste i byen lever efter strenge religiøse regler, hvor forbuddene er mange.

En stationsby i Vestjylland danner baggrund for minder om alt fra skrigende soldater og en blotter til barnets sanselige leg med ler. I barnets åbenbarende verden er alle oplevelser, alle møder med verden, lige markante og mærkbare. Birgit Filskovs kortroman, Et lille stykke glas, er en drømmeagtig erindring om livet på landet, og om alle de både stille og støjende eksistenser og begivenheder, der ligger i hi i fortidens hule. Beskrivelserne er simple, svævende og smukke, og med et følsomt øje griber Filskov fat i selve sansningen som oplevelse, der bliver lige så vigtig som det sansede.

En ung dreng trækker en bue med blikket fra den ene ende af haven til den anden, og bliver ramt af alle indtrykkene; kirsebærtræet, smørret der smelter på bordet og sprinkleren, som langsomt cirkulerer rundt ude i haven. Pelargonie er en billedrig og original debutroman, der på fornemste vis skildrer forandringens og opvækstens vilkår. Det er en opvækstroman uden handling. I et nostalgisk tilbageblik tilbage på barndommen må den unge mand stille sig selv spørgsmålet: Har en dreng, der forsvinder, stadigvæk et navn? "Her er hverdagens objekter og hændelser beskrevet med følsomhed og kærlighed. Bogen fremstår som åbenhjertig, men samtidig gådefuld. Vi kommer tæt på en roman, der ikke som det første vil «blive set», men blive læst." - FORLAGSLIV.

Arresø har en ny farve hver dag. I denne roman leverer forfatteren en kulørt og humoristisk palet af brudstykker fra opvæksten ved den store sø. En opvækst med GRU-blade, gyserfilm og glamrock. Men også med tab og troløshed - og en magisk ring. Det hele er sandt, alt er virkelig sket. Mere eller mindre. Bogen er en selvstændig fortsættelse af den autobiografiske kortroman, Mistet herredømme.

Hjemme hos kørelæreren er ægteskabet kørt fast. Husets yngste søn må navigere mellem et par forældre, som lever i ufred og konstant modarbejder hinanden, indtil der ikke længere er nogen farbar vej tilbage. En tragikomisk roman om et ægteskabs langsomme set fra et barns synspunkt.

"Korngult hår, grå øjne" er en raffineret fortalt roman om hvordan et helt almindeligt menneske bliver glødende nynazist.