Søgeresultater: 48

Dr. Dampe kæmpede i 1810'erne for demokratiets indførelse og enevældens afskaffelse. Frederik VI arresterede ham og lod ham sidde i fangenskab i mere end 30 år. Da han blev løsladt, var han fuldstændig glemt af sine landsmænd. Harris' skildring af dr. Dampes liv er et engageret forsvarsskrift for en mand, der om nogen kæmpede for det, der ved et tilsyneladende fingerknips blev indført i 1849.

Hun var datter af hertugen af Augustenborg og prinsesse Louise Augusta, Struensee og dronning Caroline Mathildes "kærlighedsbarn". Fra forældrene arver hun sin skønhed, men også det helvede, som de gjorde hendes barndomshjem til efter deres ægteskabs sammenbrud. Hun ville for enhver pris væk hjemmefra og forelsker sig voldsomt i sin ti år ældre gudfar, prins Christian Frederik. Han er fraskilt og har rygte som skørtejæger, alligevel gør hun ham og deres ægteskab til sit livs projekt. Hun kommer på en hård prøve, men hårdest da de pludselig ser ud til at skulle blive Danmarks næste kongepar: Christian den Ottende og dronning Caroline Amalie. Med Dronningeskolen har Maria Helleberg skrevet en stor roman om det tredje led i den kvindelinje, som dramatisk har præget vores historie.

”Altafgørende for projektets kunstneriske succes er imidlertid Hellebergs eksemplariske stilistiske cool og fortællemæssige underspil (nu og da grænsende til decideret minimalisme). Her skal ikke tegnes familietræer eller prales med belæsthed, her skal med respekt og solidaritet fortælles klart og præcist i og fra det enkelte nu, så det bliver så godt som nyt.”
- Lars Bukdahl, Weekendavisen
 

Barndomshistorier fra Besættelsen: Ikke erindringer, men en række intense, uhyggelige og rørende små fortællinger og øjebliksbilleder, der på én gang poetisk og ligefremt beskriver barnets oplevelse af forældrenes kærlighed og drømme, skolehverdagen og krigens realitet.

Inge Pedersen er forfatter og debuterede i 1982 med digtsamlingen Leve med kulden.

Med rystende ben gik han op ad den lange gang. Halleluja, lød det fra flere sider. Hal-le-lu-ja. Stavelserne ekkoede rundt i hans hoved, slog smut i hjernens. Han måtte redde sig selv. Jorden gik under i morgen. Dan knælede foran stolen, bøjede hovedet og foldede sine svedige hænder. Ældstebrorens hånd brændte mod hans nakke. Dan åbnede munden, en lyd slap ud, hans stemme var ikke hans længere, bare en pibende lyd, som når man trykkede på de bidedyr, hunde fik. Kære Gud, tilgiv mig for alle mine synder ... Jeg har svaret min mor igen ... Jeg har løjet og bandet ... kigget på piger på pigestranden, næsten kysset Rebekka ... og rørt ved min tissemand ... Helligrøv er Daniel Zimakoffs første autobiografiske roman for voksne.

I romanen PARCELHUS genbesøger forfatteren Pablo Llambias sin opvækst i den lille by Gug ved Aalborg. Med de konservatorieuddannede forældre og den argentinske far var deres lille hjem med det store klaver en eksotisk størrelse midt i det gryende parcelhus-Danmark. Det var et kulturelt hjem og ved at gå helt tilbage til de første mennesker, der ankom til Gug i den tidlige jernalder, skriver Pablo Llambias historien om menneskets brug af redskaber og bearbejdning af omgivelserne og viser på den måde, hvordan kunst og liv ikke kan adskilles.

Caner Cansis STOPPESTEDER er en autofiktiv coming-of-age-fortælling om en andengenerationsindvandrers opvækst i det mangfoldige Aarhus V.

Marianne Horsdal har som professor ved SDU i mere end 30 år forsket i livsfortællinger. Nu har hun skrevet sin egen. Hendes fortællinger, der er en let fiktionalisering af hendes eget familie- og ungdomsliv, er en fascinerende-broget historie om et liv, der næsten er for kulørt til at være sandt. Stedet er trekanten mellem, Kerteminde, Staures hoved og Fyns hoved. Hun voksede op som datter af en herregårdsskytte og ”Filla” og var selv ung studerende, dengang ”senkapitalismen” buldrede derudaf med voldsomme forandringer. Dem oplevede hun en del af, men en meget stor del af fortællingernes dramatik fortælles gennem ”Gogo”, broren, der levede hele sit korte liv på kanten og endte med at falde ud over den. Ved siden af de unge, Marianne og Gogo, tegner bogen ikke mindst et portræt af herregårdsskytten, hendes far, en dybt anakronistisk (og derfor morsom) gammel Hug-af. Udover de mange familietrakasserier giver Marianne Horsdal et glimrende indblik i de regler, der var gældende i de feudale hierarkier. Men de smukke landskaber, og ”Danmarks bedste jagt ” i Hjerringe indrammer bogen. Det er følsomt at famle i fortiden for at finde det sted, hvortil man er bundet og knyttet, siger Marianne Horsdal. Hendes barndom og ungdom var gennemstrømmet af en feudal romantisk, som for længst er borte med blæsten. Som en Scarlet O’Hara af Hindsholm – uden land. ”Sproget er så sanseligt og rigt, at man kan gro blomster i det, sprogblomster. Feudale fortællinger er lige så smukke som deres titel.” skriver Knud Romer, der både har læst og inspireret forfatteren.

H.C. Andersen og Søren Kierke­gaard rejser sammen ned gennem Europa sidst i 1849 med Rom som endemål. Undervejs udveksler det umage par tanker om kærligheden, angsten, glæden, selvet, døden og livet derefter, men berører også deres kunstneriske virksomhed og den udeblevne anerkendelse, pressens tilta­gen­de dominans og den vildtvoksende natur­videnskab, folkestyrets frem­march og kristen­dommens krise. I dag­bogs­optegnelser fastholdes indtryk fra rejsen, den indre såvel som den ydre, mens en serie selvbiografiske tilbageblik gengiver nogle af de episoder i solisternes livshistorier, der bidrog til deres globale efter­mæle. Bogen er et livfuldt og sansemættet rejseeventyr, som bringer læseren vidt omkring i soli­sternes livsan­skuelser og værker, men også dybere ind i sig selv. Trods indbyrdes forskelle viser der sig mellem solisterne at være adskillige lig­he­der og derved ansatser til en gensidig sympati, som til forveks­ling ligner ven­skabet. Mod rejsens slutning modnes i den ene af solisterne en beslutning, der får livsomvæltende betydning.

I sommeren 1783 udsendes Paul Isert til tjeneste som læge ved de danske slaveforter på Guineakysten i Vestafrika, hvor han snart involveres i den blodige Sagbadrekrig, som i 1784 udkæmpes øst for Voltafloden.

I krigslejren i Ada møder han Notsekvinden Adikie Asaleh, kaldet Tetele, en kommende seerpræst og politisk aktør. Han møder også Teteles bror, den unge, beundrede officer Adi Ayajo Asaleh, hvis liv tager en uventet drejning i krigen.

"I de levendes verden" følger de tre i tiden for den transatlantiske slavehandel, mens de på hver sin måde må kæmpe for liv og sjæl midt i voldsomme og uforudsigelige begivenheder.

Romanen forsøger at tilnærme sig både den europæiske og den afrikanske virkelighed. "I de levendes verden" er en stor fortælling om menneskers kamp for frihed og om møder med det andet og den anden.

Øjne som ser er skrevet ud fra min stærke erindring om følelser, dufte og sindsstemninger fra jeg blev født og frem til tiårsalderen. Det er en kærlig, meget ærlig og til tider meget skræmmende fortælling om en tid og en opvækst set gennem en lille piges øjne. Opvæksten fandt sted i en arbejderfamilie i Lemvig med en hjemmegående mor, søstre og en far, der måtte slide hårdt i det for at skaffe mad på bordet. Det er en fortælling, hvor jeg som voksen vender tilbage til barndommen og hudløst ærligt fortæller om livet i en familie med meget trange kår, hvor børn ikke måtte ses og ofte slet ikke høres. Opdragelsesmetoden var trusler og straf. Den røde tråd i bogen er øjnene, der ser alt og husker alt. Det er en identitetsskabende bog om at skabe tabte eller aldrig erhvervede redskaber til at begå sig blandt andre mennesker.

Hovedpersonen i Marianne Larsens roman DEN FORELSKEDE UNGE fra 2007 er en 5 ½ år gammel pige. Hun fortæller om en enkelt sommerdag med sin helt egen indlevelse og barnlige, sansemættede tilgang til en verden. Gennem pigens flakkende og svævende tankerække hører læseren om hendes families liv i Bomhuset i en lille by.

DEN FORELSKEDE UNGE er en barndomsskildring, der foregår i landlige omgivelser et sted på Sjælland i slutningen af 1950’erne.

"Og jeg vil skrive denne bog i anden person, altså bruge du-formen. Jeg tror, det er rigtigst at gøre det på den måde. Man må kunne skabe afstand til sin egen person for at kunne skrive ærligt om sig selv. Enhver forfatter er ikke så lidt af en sladrehank, men man skal passe på at munden ikke løber løbsk, og man skal være opmærksom på ikke at fremkomme med ond sladder – og det har du vist aldrig gjort, i hvert fald ikke bevidst…"

Angelo Hjorts "Den romerske sladrehank" er en erindringsroman om en barsk barndom og ungdom i Danmark. Den er skrevet i sikkerhed fra et skjul i Rom – og med distancen fra årene, der er gået.