Søgeresultater: 5

Familien Borgia blev allerede i deres samtid omkring år 1500 udsat for ondskabsfulde og udokumenterede angreb, hvor især Cesare blev anklaget for diverse voldsomheder, men de senere års forskning har vist, at familien ikke var mere kriminel eller voldsom end andre højtstående familier på dette tidspunkt. Imidlertid er det tydeligt fremgået, at der ved ensidigt at beskæftige sig med voldsomhederne er tale om en ukorrekt skildring af Cesare Borgias væremåde i forhold til den almindelige befolkning, der viser sig at have sat ham meget højt grundet de positive reformer, han indførte for dem i deres dagligdag. Hans nydannede hertugdømme blev et mønster for bønderne, men adelen hadede ham, og da det er adelen og overklassen, der har skrevet historien, har sandheden ladet vente på sig. Denne bog fortæller Cesare Borgias liv og den måde, han er blevet opfattet på i sin samtid. Uddrag af bogen Hans venner søgte at dæmpe ham. ”Tag det roligt,” sagde. ”Han hedder Michelotto og er den bedste mand til nærkamp i hele Italien. Han er lejemorder for Cesare Borgia og uhyre farlig, så dæmp dig.” ”Du skal ikke få problemer med mig,” sagde Michelotto roligt og rejste sig. Det, han havde hørt, skulle straks bringes videre til Cesare og paven. Han vendte ryggen til bordet og kantede sig forsigtigt forbi de fyldte bænke, men før han nåede ud ad døren, fik han pludselig en fornemmelse af fare. Han vendte sig hurtigt om og blev med fuld kraft ramt i panden af en karaffel fyldt med vin. Om forfatteren Torben Hangaard er uddannet historiker fra Odense Universitet og har tilbragt en længere årrække i Rom med særlig uddannelse i den italienske renæssance. Hans hovedemne har været studier i den betydning, familien Borgia har haft for renæssancen og den efterfølgende udvikling af kirkens historie. Som et naturligt led i sin interesse for historie og kultur uddannede han sig ligeledes i teologi for gennem 35 år at være beskæftiget som sognepræst i den danske folkekirke, samtidig med han har fortsat sit arbejde med forskning i den italienske renæssance, og han opholder sig så meget, det er muligt, i Rom.

Familieleksikon er en vidunderligt sprudlende roman, smukt og stilsikkert nyoversat af forfatter Majse Aymo-Boot, om en families rutiner og ritualer, fornærmelser og indforståede vittigheder, og om de sproglige udtryk, der binder familien sammen. Natalia Ginzburg er en af Elena Ferrantes yndlingsforfattere, og en af de mest afgørende stemmer i moderne italiensk litteratur.

Navnet Lucrezia Borgia forbindes med renæssancens værste sider såsom incest, politiske snigmord, seksuelt misbrug, giftintriger og en helt skrupelløs higen efter magt. Imidlertid er sandheden meget mere fascinerende end myten, for Lucrezia Borgia var hverken et uhyggeligt monster eller en forførende lille sag, der med anvendelse af vold søgte at fremme sine muligheder. Hun var derimod en målrettet kvinde, som brugte sin store skønhed og enestående intelligens til at sikre sig en central rolle i sin samtids politiske liv. Hendes liv blev en hård kamp som højt placeret kvinde i renæssancens Italien. Der blev ikke taget hensyn til hendes holdninger eller ønsker om et godt liv. Det måtte hun selv skabe og fandt både støtte og modstand hos sin broder, Cesare Borgia. Denne bog er blevet til efter mange års ophold i Rom og grundigt forarbejde med tilgængeligt kildemateriale og søger at give en så objektiv skildring som muligt af Lucrezia Borgias liv og valg. Med baggrund i det nævnte kildemateriale er bogen skrevet som roman og dermed let læselig. Uddrag af bogen Alexander brød ind i deres samtale. ”Selvfølgelig er I at betragte som familie, men din onkel vil præsentere dig for et forslag, som vi har drøftet her, og det er faktisk et rigtig godt forslag – men prøv at forklare dig, Ascanio.” Paven lænede sig tilbage og tog et æble fra fadet på bordet. Lucrezia hoppede ned ad skødet på Ascanio og satte sig på en stol. Hun så afventende fra den ene af de to mænd til den anden. ”Du har snart nået en alder, hvor du skal giftes,” begyndte Ascanio Sforza, ”og det har din fader og jeg drøftet for at give dig de bedst mulige forhold ved et bryllup. Du skal helst blive glad og lykkelig, så jeg har et forslag til dig.” Inden han nåede længere, afbrød Lucrezia ham. ”Jeg har været forlovet to gange uden at møde den, jeg skulle giftes med. Det blev aldrig aktuelt med de to, der begge var spanske adelsfolk. Den første giftede sig med en anden, og fader betalte den anden for at holde sig væk, så hvad nu? Skal jeg forloves igen uden at møde min kommende ægtemand, som jeg alligevel ikke skal giftes med?” Den unge pige var synligt både ophidset og vred over det forløb, hun havde været igennem. Om forfatteren Torben Hangaard er uddannet historiker fra Odense Universitet og har tilbragt en længere årrække i Rom med særlig uddannelse i den italienske renæssance. Hans hovedemne har været studier i den betydning, familien Borgia har haft for renæssancen og den efterfølgende udvikling af kirkens historie. Som et naturligt led i sin interesse for historie og kultur uddannede han sig ligeledes i teologi for gennem 35 år at være beskæftiget som sognepræst i den danske folkekirke, samtidig med han har fortsat sit arbejde med forskning i den italienske renæssance, og han opholder sig så meget, det er muligt, i Rom.

H.C. Andersen og Søren Kierke­gaard rejser sammen ned gennem Europa sidst i 1849 med Rom som endemål. Undervejs udveksler det umage par tanker om kærligheden, angsten, glæden, selvet, døden og livet derefter, men berører også deres kunstneriske virksomhed og den udeblevne anerkendelse, pressens tilta­gen­de dominans og den vildtvoksende natur­videnskab, folkestyrets frem­march og kristen­dommens krise. I dag­bogs­optegnelser fastholdes indtryk fra rejsen, den indre såvel som den ydre, mens en serie selvbiografiske tilbageblik gengiver nogle af de episoder i solisternes livshistorier, der bidrog til deres globale efter­mæle. Bogen er et livfuldt og sansemættet rejseeventyr, som bringer læseren vidt omkring i soli­sternes livsan­skuelser og værker, men også dybere ind i sig selv. Trods indbyrdes forskelle viser der sig mellem solisterne at være adskillige lig­he­der og derved ansatser til en gensidig sympati, som til forveks­ling ligner ven­skabet. Mod rejsens slutning modnes i den ene af solisterne en beslutning, der får livsomvæltende betydning.

70 år gammel og på højden af sin karriere maler den danske billedkunstner Kristian Zahrtmann Adam i Paradis. Et portræt af det første menneske, der emmer af begær og erotik. Året er 1913. Det Moderne Gennembrud har prædiket fremskridt og progressive tanker, men hvad angår seksualitet er rammerne smalle og konsekvenserne brutale: København har netop lagt scene til to store retsforfølgelser af homoseksuelle.

Og - midt i alt dette - fragter Zahrtmann palmer, eksotiske blomster og bananklaser fra drivhusene i Botanisk Have til sin mondæne villa på Frederiksberg for omdanne sit atelier til en jungle. For at male sin vision af Paradiset. Hvad gemmer der sig bag dette billede?

Rakel Haslund-Gjerrild har skrevet en roman, der med inspiration fra den historiske maler Kristian Zahrtmanns kunst og tid, beskriver et liv levet i kraftige komplementærfarver og paradokser. Det er en roman om intriger og krukkeri i århundredeskiftets kulturelite, om store kunstneriske triumfer - og om kærlighed på trods.