Søgeresultater: 3

70 år gammel og på højden af sin karriere maler den danske billedkunstner Kristian Zahrtmann Adam i Paradis. Et portræt af det første menneske, der emmer af begær og erotik. Året er 1913. Det Moderne Gennembrud har prædiket fremskridt og progressive tanker, men hvad angår seksualitet er rammerne smalle og konsekvenserne brutale: København har netop lagt scene til to store retsforfølgelser af homoseksuelle.

Og - midt i alt dette - fragter Zahrtmann palmer, eksotiske blomster og bananklaser fra drivhusene i Botanisk Have til sin mondæne villa på Frederiksberg for omdanne sit atelier til en jungle. For at male sin vision af Paradiset. Hvad gemmer der sig bag dette billede?

Rakel Haslund-Gjerrild har skrevet en roman, der med inspiration fra den historiske maler Kristian Zahrtmanns kunst og tid, beskriver et liv levet i kraftige komplementærfarver og paradokser. Det er en roman om intriger og krukkeri i århundredeskiftets kulturelite, om store kunstneriske triumfer - og om kærlighed på trods.

I 1920'erne mødtes en række unge digtere på Universitetets frokoststue. Blandt dem var Tom Kristensen, Rud. Broby-Johansen, Jens August Schade, Johannes Weltzer og Knud Bruun-Rasmussen. Nogle af dem fandt sammen om at udgive lyriktidsskriftet Klinte, der stadig findes hundrede år efter, nu som Hvedekorn. Det var en bevæget tid med kongekup og genforening. Tom Kristensen kom også i den gruppe, der blev kaldt Valby-Parnasset, sammen med bland andre Emil Bønnelycke og Harald H. Lund. Broby-Johansen hentede den jyske digter William Waagner til København. Klinte skildrer hele denne flok brogede digtere, hvis liv på godt og ondt flettede sig sammen i denne tid.

Østrig-Ungarn var inden krigen en stormagt bestående af mange småstater og lande. Omkring år 1900 var Wien en metropol, der kunne fortjene prisen som et af de vigtigste samlingssteder for kunst og kultur. Store navne fra denne tid er at finde inden for flere kunstarter – malerkunst med Gustav Klimt som førende inden for den nye jugendstil, musik med Strauss-brødrene og Gustav Mahler, digtekunst med Rainer Maria Rilke, bare for at nævne nogle. Dertil kom psykoanalytikeren Sigmund Freud, som udbredte nye opfattelser om psykisk sundhed og sygdom – ideer, der også påvirkede kulturlivet. Det blomstrende kulturliv var desuden et nybrud og opbrud med gamle værdier såsom patriarkat, biedermeier, bornerthed og naturalisme. Havde denne kunstneriske guldalder, som også var i opposition til gamle værdier, noget at gøre med den kommende krig?