Søgeresultater: 88

I novellesamlingen "Uden is" skildrer Jutta Guldager forholdet mellem mennesker og de psykologiske mekanismer, der virker så skjulte for bevidstheden, men som er så styrende for relationen.

Indhold
"Allan"
"Tante Lauras kærlighed"
"Brombær"
"De mystiske barrikader"
"Dråben"
"Huset"
"Uden is"
"En mandfolkegave"
"Sanktvejtsdans"
"Englevagt"

Jutta Guldager er en dansk forfatter. Hun debuterede med novellesamlingen "Kys mig" i 1995. Jutta Guldager har sidenhen udsendt to bøger og skrevet bidrag til flere antologier.

En ung jurist vender hjem til sin nordjyske barndomsegn efter mange års fravær, hvor hjemstavnen har stået som et paradis i hans erindring. Alt ligner sig selv, men efterhånden som han bliver indviet i de begivenheder, der har fundet sted, siden han forlod egnen, forstår han, at intet er, som han husker, hvis det nogensinde har været det.

"Et gjensyn" er Jakob Knudsens mesterlige og anmelderroste debut, der markerer starten på et stort og indflydelsesrigt forfatterskab.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Jakob Knudsen (1858-1917) var en dansk præst, digter og forfatter. Jakob Knudsen har skrevet en række romaner og står endvidere bag salmerne "Se, nu stiger solen" og "Tunge, mørke natteskyer".

Rune vokser op i en østjysk landsby, og hans verdensbillede er præget af den tryghed, hans mor og far skaber for ham. Men han er også nysgerrig og selvrådende, og han forsøger hele tiden at lære verden bedre at kende, selvom denne viden meget vel kan medføre, at den tryghed, han tager for givet, forsvinder.

Edith Gustafsson, født ca. 1900, kommer fra landet og er ud af en stor søskendeflok. Egl. er hun uønsket, hvad moderen ikke lægger skjul på. Edith får som den eneste i flokken en studentereksamen og flytter til København, men afbryder sine universitetsstudier for i stedet at arbejde i en børnehave. Her træffer hun en kollegas bror, Robert Falck, ingeniør og enkemand, som hun gifter sig med. Han er en blid, ordentlig, lidt reserveret mand, som Edith godt ved ikke til fulde kan tilfredsstille eller modsvare den voldsomme, også seksuelle lidenskab, der ligger dybt i hende.

Romanens ramme er Roberts dødsleje. Edith kaldes til hospitalet en nat, og siddende ved hans seng reflekterer hun over sit liv. Det har på alle måder været et udmærket liv, men måske også et lidt resigneret og almindeligt liv, hvor en masse ønsker og håb ikke er blevet indfriet, og hvor blusset altid har stået lidt lavt. Der har været engagement i både arbejde, politik og familie, men alt er holdt i tømme. Edith Falck er aldrig for alvor kommet op at flyve.

Barndomshistorier fra Besættelsen: Ikke erindringer, men en række intense, uhyggelige og rørende små fortællinger og øjebliksbilleder, der på én gang poetisk og ligefremt beskriver barnets oplevelse af forældrenes kærlighed og drømme, skolehverdagen og krigens realitet.

Inge Pedersen er forfatter og debuterede i 1982 med digtsamlingen Leve med kulden.

Mårhund er en dragende roman om Lars Peter, der vokser op på landet i 1980’erne, i landskabet ved Limfjorden og Vesterhavet. En ensom, følsom dreng, der prøver at leve op til sin far, en hård og trængt landmand. Drengen kan ikke gøre for, at han kan tale med de vilde dyr, og at det er ham, der ser den farlige mårhund, der må og skal dræbes. Eller så han den virkelig? Han fortæller sin far, skoleinspektøren og de store drenge om mårhunden, og hver gang er historien en lidt anden. I romanens anden del er Lars Peter voksen og næsten vendt hjem til sin fødeegn. Fra en lille ø i Limfjorden ser han over på det landskab, han ikke har besøgt i mange år. Han suges ind i øens liv igennem sit arbejde på plejehjemmet og igennem sit forhold til den frodige, frigjorte præst. Johannes Lilleøre (født 1974) er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og som forfatter fra Forfatterskolen. Johannes Lilleøre har tidligere udgivet romanen Nowhere (2012

Med rystende ben gik han op ad den lange gang. Halleluja, lød det fra flere sider. Hal-le-lu-ja. Stavelserne ekkoede rundt i hans hoved, slog smut i hjernens. Han måtte redde sig selv. Jorden gik under i morgen. Dan knælede foran stolen, bøjede hovedet og foldede sine svedige hænder. Ældstebrorens hånd brændte mod hans nakke. Dan åbnede munden, en lyd slap ud, hans stemme var ikke hans længere, bare en pibende lyd, som når man trykkede på de bidedyr, hunde fik. Kære Gud, tilgiv mig for alle mine synder ... Jeg har svaret min mor igen ... Jeg har løjet og bandet ... kigget på piger på pigestranden, næsten kysset Rebekka ... og rørt ved min tissemand ... Helligrøv er Daniel Zimakoffs første autobiografiske roman for voksne.

Marianne Horsdal har som professor ved SDU i mere end 30 år forsket i livsfortællinger. Nu har hun skrevet sin egen. Hendes fortællinger, der er en let fiktionalisering af hendes eget familie- og ungdomsliv, er en fascinerende-broget historie om et liv, der næsten er for kulørt til at være sandt. Stedet er trekanten mellem, Kerteminde, Staures hoved og Fyns hoved. Hun voksede op som datter af en herregårdsskytte og ”Filla” og var selv ung studerende, dengang ”senkapitalismen” buldrede derudaf med voldsomme forandringer. Dem oplevede hun en del af, men en meget stor del af fortællingernes dramatik fortælles gennem ”Gogo”, broren, der levede hele sit korte liv på kanten og endte med at falde ud over den. Ved siden af de unge, Marianne og Gogo, tegner bogen ikke mindst et portræt af herregårdsskytten, hendes far, en dybt anakronistisk (og derfor morsom) gammel Hug-af. Udover de mange familietrakasserier giver Marianne Horsdal et glimrende indblik i de regler, der var gældende i de feudale hierarkier. Men de smukke landskaber, og ”Danmarks bedste jagt ” i Hjerringe indrammer bogen. Det er følsomt at famle i fortiden for at finde det sted, hvortil man er bundet og knyttet, siger Marianne Horsdal. Hendes barndom og ungdom var gennemstrømmet af en feudal romantisk, som for længst er borte med blæsten. Som en Scarlet O’Hara af Hindsholm – uden land. ”Sproget er så sanseligt og rigt, at man kan gro blomster i det, sprogblomster. Feudale fortællinger er lige så smukke som deres titel.” skriver Knud Romer, der både har læst og inspireret forfatteren.

”Ramsland skriver litteraturhistorie med HUNDEHOVED.”
- Johannes Møllehave

"Der er nok for Ebbe at være bange for. Skydebanen nede bag Sortevejen og katastroferne inde i fjernsynet. Hestene, der kan sparke, og vandet, der kan komme og oversvømme gården, hvis dæmningen bryder sammen. Men heldigvis er der også Otto. Tættere på Jorden end jorden er historien om at slå det ihjel, du elsker. Og om hjælpen, der kommer, når det, du frygter mest, pludselig træder frem af mørket."

"jeg ser på Vagn, med de korte bukser med røde striber ned ad siden, jeg ser på den lille krop, han vil gerne sige det til nogen, han vil gerne at nogen gør noget, det er svært at tale om med nogen, han ligger ved kanten af diget, jeg kigger på ham, han er stille, der sker ikke noget, det er sket, Vagn kommer ikke i gang, den kortærmede er trukket helt op, ryggen er allerede blå og gul og med sorte streger af jord, her lige på grænsen af Hvam Mejeriby, det virker som om der er uendeligt langt hjem, uanset om hjem er ude i fremtiden eller et sted på den anden side af digerne" Vagn og Jan bor i den lille landsby Hvam Mejeriby. Vagn er seks år gammel da han første gang bliver forulempet af den noget ældre nabodreng, Jan. Det er begyndelsen på en lang række af voldshandlinger, der varer i syv år. Her er jeg er en fortælling om vold og udstødelse af fællesskabet set fra et barn, samtidig beskriver Vagn Remme Larsen, hvordan han viderefører sine oplevelser til sine egne børn. Vagn Remme Larsen, født 1971, har en lang række af udgivelser bag sig. Derudover har han optrådt på de fleste scener i Danmark, lavet punk sammen med bandet Clean Boys, skrevet sammen med Rune T. Kidde, lavet stand up sammen med Carsten Bang.

Han har tænkt på, om Kirstens den lille en dag vil lære at ride, nede hos morfar. De kunne trække hende rundt ude på folden, hun ville ikke engang behøve saddel. – Du er jo glad for den hest. – Vi bruger hende ikke mere. Der er ikke det, traktoren ikke kan gøre bedre end hende. Hunden er det eneste firbenede væsen på en gård, der har brug for et navn, det sagde far altid, og hvor mange gange har han ikke selv sagt det til børnene, når de græd over en kalv, der skulle slagtes. Skulle de lege med dem, så skulle de også være klar til at spise dem, når den tid kom. Men svin og kreaturer er nu noget andet. Det er upraktisk med numre til heste. Sofie Jørgensens novelle Hesten er en stærk tekst fra en bondekultur, som ikke er mere. Centralt i handlingen står Anton, som må træffe et valg. Der er følelsesmæssigt meget på spil. Hvad vælger han? Stilhed før storm består foruden Hesten af 16 andre kortprosatekster fra både udvalgte debutanter og etablerede forfattere. De berører temaer som opvækst, ungdom, livets gang og ikke mindst menneskers møde med hinanden og deres konflikter et sted, som er underrepræsenteret i litteraturen, selvom vi tilbringer de fleste af vores vågne timer der: arbejdspladsen.