Søgeresultater: 25

En række fantastiske små fortællinger om at vokse op i en lille provinsby i en ikke så fjern fortid, om at lave drengestreger og være på kant med en rivaliserende gruppe. En fortryllet lille barndomsbog for voksne.

"Den svundne tid er ej forbi" er historien om en følsom dreng og hans opvækst på en stor herregård. Historien låner elementer fra forfatterens egen barndom og opvækst på Svanholm Gods. Et litterært tidsbillede af en svunden tid.

Aage Dons (1903-1993) blev født på Svanholm Gods i Hornsherred, men følte sig aldrig hjemme i sit miljø, hvilket ses i hans forfatterskab, hvor han interesserer sig for ‘outsideren‘.

Efter at have forsøgt sig både som sanger og skuespiller debuterede Dons i 1935 med den delvist selvbiografiske roman "Koncerten". Allerede her viste han sine talenter for komposition og en kosmopolitisk orientering, skabt af Dons‘ mange rejseerfaringer. Dons modtog i 1951 De Gyldne Laurbær og i 1973 Kritikerprisen.

Medrivende roman om en brutal og uskyldig barndom.

Henrik vokser op i en større dansk provinsby, som søn af en dominerende dommer. Barndomshjemmet bærer præg af patriarkaten, dommeren, og det borgerskab som familien tilhører. Henrik har svært ved at finde fodfæste i livet. Blive sig selv. Være sig selv.

"Den tid den sorg" er en stærk roman om båndet mellem far og søn, et bånd, der er skabt i kærlighed, men som også forvolder dem begge megen smerte livet igennem.

Carl Bang (1928-1998) var en dansk forfatter og digter. Han blev født i Aabenraa og voksede op i Viborg. Som 18-årig debuterede han med digtsamlingen "Vandfald og vindeltrapper". Carl Bang kastede sig efterfølgende over prosaen og skrev både romaner og noveller.

Hans engagement i politik og samfund præger en del af hans forfatterskab, hvor særligt forholdet mellem socialklasserne er et genkommende tema.

Carl Bang modtog i løbet af sin karriere en lang række anerkendelser. Her kan blandt andet nævnes Statens kunstfonds livsvarige ydelse i 1981, Henrik Pontoppidans Mindefonds Legat i 1986 og Herman Bangs Mindelegat i 1992.

Lido er en roman om fire drenges opvækst i 1950’erne – deres prægning og drømme ved indgangen til voksenlivet. Det er samtidig et myldrende og farverigt portræt af en købstad, en tid og dens mennesker. En fortælling om væksten og udviklingen efter Anden Verdenskrig, om fædre og sønner, deres uløste og uforløste konflikter, mens et mord – Nina-mordet – ryster byen. Romanens fire drenge vokser op under forskellige vilkår. Buller er tyggegummifabrikantens søn fra det øverste borgerskab. Tues far driver et farveri midt i byen – hans biologiske far er en kendt forfatter med en nazistisk fortid. Tino hører hjemme i småborgerskabet: Hans far er frimurer og rejsende i sølv og guld. Tor er proletardrengen med en far, der ryger ud og ind af den lukkede. Fælles for dem er det anspændte forhold til deres fædre og en rasende sult på det voksenliv, de alle står på tærsklen til.

LUSKEFISEFORTÆLLINGER følger op på successen GUD TALER UD. Igen har Jens Blendstrup komponeret frit over sin egen historie og fortæller om barndommen i en bog, der også kunne bære titlen Once upon a time in a Villakvarter. Vi møder vennerne Neger Thomas og Klunke og Mumi, den snusfornuftige lærerinde fru Granat, den lidt skræmmende fru Fedesen og hendes fristed. Vi mærker de glohede asfaltveje, lattergassen i tandlægestolen og ikke mindst den lurende skræk for atomudslip, de sindssyge fra galeanstalten, puberteten og alt det andet, der er så svært at forstå.

Det koldeste land i verden er en både mørk, eksistentiel og humoristisk roman om at tage skridtet fra barn til voksen.

CECIL BØDKERs nye roman handler om en drengs opvækst i et arbejdermiljø dengang velfærdsstaten var et ukendt begreb.

Det er drengen TINUS, der er »vrangmasken i Vorherres strikketøj« – en dreng, der altid kommer galt af sted: i det fattige hjem med den invalide far, i skolen, blandt kammeraterne.

Miljøet er århundredskiftets provinsfattiggade, og det er den voksne Tinus, der med bitterhed fortæller om en forspildt barndom og forspildte muligheder i sig selv.

Hans kone OFELIA har imidlertid et og andet at sige ham om den sag.

Et fantasifuldt værk om to drenge, der i 1941 kravler gennem et hul i jorden og dukker op i Danmark anno 1981. Og det giver anledning til mange komiske misforståelser. Med undren ser børnene TV-antenner, motorveje, helikoptere, for ikke at nævne knallertkørere med styrthjelm.

Men romanen er mere end dette. Drengenes konfrontation med nutiden giver anledning til en barsk samfundssatire. Enhver er sig selv nok og alle er agressive overfor alt det, der er anderledes, som f.eks. de to drenge med deres gammeldags påklædning og adfærd.

Ufordrageligheden mellem mennesker på det lokale plan svarer til en stigende krigsoptrapning i samfundet. – ragnarok bryder løs.

De er unge under den kolde krig, hungrende efter liv og forandring. De drømmer om at slippe fri af forældregenerationens skygge, dens sociale og moralske regler og følelse af skyld og skam fra krigens tid. Journalisteleven Tino, gymnasiasten Tor og idémageren Buller spejler sig i tidens film og digtning i et forsøg på at finde fodfæste og mod til at forfølge deres drømme. Alle er på vej væk med deres håb om en anderledes fremtid. Ad hver sin vej prøver de sig frem i et spændingsfyldt felt præget af opbrud og den verden af nye muligheder, der åbner sig først i 60’erne. Gongong er en konfliktfyldt fortælling om at være ung og håbefuld i den danske provins, mange er rundet af og bærer i sig. Men det er også en fortælling om konflikter – opslidende og lokale stridigheder der trækker spor tilbage til krigens tid. Romanen er en selvstændig fortsættelse af Lido fra 2006. Ulrik Gräs (f. 1940). Debuterede som forfatter i slutningen af 1960’erne. Gongong er hans tiende roman og en vigtig brik i forfatterskabets mosaik fra den danske provins. Senest udkom romanerne Berusede by (2000) og Lido (2006). Læs interviews med Ulrik Gräs i Information og Kristeligt Dagblad. Læs aktuelt forfatterportræt i Jyllands-Posten. Lyngby Jepsen-prisen til Ulrik Gräs Ulrik Gräs modtager 13. maj Hans Lyngby Jepsen-prisen for den anmelderroste roman Gongong, som udkom på Tiderne Skifter sidste år. I motiveringen hedder det: ”Med prægnante betegnelser som det mangfoldiges talsmand, byens samvittighed, tidsånden og engagement in mente, er Ulrik Gräs (…) det helt naturlige valg, når Hans Lyngby Jepsens liv og virke danner baggrund for uddelingen af denne pris.” Hans Lyngby Jepsen satte i et halvt århundrede sit præg på dansk litteratur. Overrækkelsen finder sted i Huset i Aalborg, hvor Lyngby Jepsen voksede op. Pressen skrev: "Tænk Dem en prosa lige så ekspressiv og lyrisk som Tom Kristensen og Johannes V. Jensen tilsammen, men samtidig så deskriptiv og episk som Henrik Pontoppidan eller Tage Skou-Hansen. Føj hertil en ostentativ, scenisk fremvisende evne, dramatisk som Herman Bang og i nyere tid Helle Helle og De har en vis idé om vingefanget i Ulrik Gräs’ stofmættede og atmosfærefyldte roman om menneskeskæbner og social konflikt i en provinsby i Danmark. (...) Hvad forfatteren angår, den nu 71-årige Ulrik Gräs, må man sige, at han med denne storslåede, stofrige, gennemresearchede, men også overlegent velskrevne roman går alle 12 omgange for Vestbyen og vinder suverænt på point." - Information "Med Gongong har Ulrik Gräs afsluttet en kolossalt interessant og bemærkelsesværdig romantrilogi om efterkrigstidens danske værdikamp og løsrivelsen fra nazistisk okkupation, reaktionære konventioner og konform konservatisme. Og hovedpersonerne slipper vi midt i en række personlige og politiske rystelser, der indvarsler en ny runde, en ny kamp, en ny tid." - Weekendavisen "Ulrik Gräs har med sin roman ramt lige i solar plexus af en tid fuld af opbrud og ankomster, bid og strid. (...) en historisk-kulturel øjenåbner fortalt med et formidabelt overblik." - Kristeligt Dagblad ''Gräs skriver funklende klart og i et detaljemættet sprog med skiftende perspektiv imellem de forskellige personer. Det er satirisk og revsende men uden at forflade stoffet eller forfalde til letkøbt fordømmelse. Romankunst med stort R.'' - Berlingske "Det ulmer i denne roman, der kan virke rasende og afmægtig i sin beskrivelse af logers og socialdemokratisk pamperi, sammenspisthed og enevælde. Det kan virke grovkornet og ramsaltet, men det er netop dette raseri, der gør den rationelle Gräs til sådan en levende og læseværdig forfatter. Bogen er jo skrevet med passion og indignation, men det er ikke med passion for en funden sandhed. Udgangen er åben - og kræver en fortsættelse om den ungdom, der gjorde sig fri." - Nordjyske Stiftstidende "Sublimt. Gräs skriver så fortættet og frodigt og vidende, at man lige skal »synke« lidt mellem kapitlerne. Men samtidig så elementært underholdende og interessevækkende, at man hurtigt mander sig op og læser videre." - Jydske Vestkysten "Gongong er, som alle Gräs' bøger, utrolig velskrevet, underholdende og gennemresearchet, så tiden fremstår lysende klar trods dens ofte grumsede karakter. Forfatterskabet er sammen med Bent Vinn Nielsen og Kirsten Thorup nok det bedste, vi har af moderne arbejderlitteratur." - Dagbladet Arbejderen "Glimrende og velskrevet satirisk portræt af et provinssamfund og den unge generation anno 1960." - Lektørudtalelse "Gongong er en selvstændig fortsættelse af Lido fra 2006, men den kan så afgjort stå alene, og man kan ikke undgå at tænke på andre store generationsromaner som fx Tom Kristensens Hærværk." - Bogmarkedet "Det stærkeste i Gongong er de fotografiske beskrivelser af tid og sted, af tidens vaner og fornøjelser, af en jysk provinsby med social diversitet. Ulrik Gräs husker sansenært, og han har meget at fortælle om." - Jyllands-Posten ''Forfatteren Ulrik Gräs har med sin seneste roman fra en dansk provinsby, »Gongong«, slået sit mesterskab fast....Bogen burde være tvungen læsning i folkeskole og gymnasium, for bedre introduktion til afskeden med krigens traumer og ankomsten til en ny måde at fortolke verden på gives næppe.'' - Helsingør Dagblad

"Og jeg vil skrive denne bog i anden person, altså bruge du-formen. Jeg tror, det er rigtigst at gøre det på den måde. Man må kunne skabe afstand til sin egen person for at kunne skrive ærligt om sig selv. Enhver forfatter er ikke så lidt af en sladrehank, men man skal passe på at munden ikke løber løbsk, og man skal være opmærksom på ikke at fremkomme med ond sladder – og det har du vist aldrig gjort, i hvert fald ikke bevidst…"

Angelo Hjorts "Den romerske sladrehank" er en erindringsroman om en barsk barndom og ungdom i Danmark. Den er skrevet i sikkerhed fra et skjul i Rom – og med distancen fra årene, der er gået.