Søgeresultater: 140

"Her er nyt fra Else Maries selvbiografi "Et sløvt liv".

Som du ved, sukkede jeg lidt over tabet af danse- og trommelæreren, men jeg havde jo stukket ham de lussinger, så han trak sig væk fra min rækkevidde for bestandigt …

Nogle gange henfalder jeg i dyb selvmedlidenhed, for det sex jeg får, giver ikke andet end udflåd og frustrationer.

Danselæreren nåede at give mig herpes, og flere af de øvrige danserinder har nok også fået denne kærlighedserklæring."

De syv noveller i Lean Nielsens "To æg, fire blommer" kredser om de mennesker, der på den ene eller den anden måde befinder sig på samfundets bund; arbejdsløse, alkoholikere, ensomme gamle og dem, der ikke kan finde ud af det med kærligheden.

Den danske forfatter og digter Lean Nielsen blev født i 1935 og debuterede i 1969 med digtsamlingen "Fru Jensen in memoriam". Herefter udgav han den ene digtsamling efter den anden, og i 1982 sprang han ud som prosaist med novellesamlingen "Ned ad trappen, ud på gaden".

Efter en travl tid på avisen ser den kvindelige journalist på Tidende frem til en uges afslapning på feriepensionen Knoldsgaard i Tranderup. Men allerede på Ærøskøbing-færgen inddrages hun i en mordsag, da en passager smides over bord og drukner. Senere sker der flere mord på øen, og da hun får mistanke om, hvem morderne er, forfølger de hende. De opdager hendes opholdssted på Knoldsgaard, og hun må flygte derfra til sin søster på Tranderup Mark og derefter til Hotel Phønix, men også der tropper morderne op. Det får hende imidlertid ikke til at stoppe sin research, og sammen med kriminalkommissær Max Jansen går jagten ind på seriemorderne. Uddrag af bogen Da jeg lukkede døren op til den sidste kahyt, fik jeg et chok. Ovre langs den ene væg stod en stor, halvt lukket dragkiste, og ud over kistens kant hang en arm slapt ned. Jeg for ud ad døren men stoppede et stykke nede ad gangen. Der var et eller andet mystisk ved den arm, der hang ned. Jeg listede tilbage, lindede døren lidt og kiggede ind. Forsigtigt gik jeg hen til kisten og løftede låget. Dernede lå en mand med et blodigt skudsår i den ene tinding omkranset af sort krudtslam. Nu lød der højrøstede stemmer udenfor. Hvad skulle jeg gøre? Der var ingen steder at skjule sig i denne her lille kahyt. Skrækslagen så jeg dørhåndtaget bevæge sig nedad. Om forfatteren Randi Faxøe Riisom (f. 1938) er uddannet engelsk-tysk korrespondent, folkeskolelærer og mag.art. i dansk og sydamerikansk litteratur. Hun har udgivet romanerne Deroute – en familiekrønike (2015) og Kampens pris – en familiekrønike (2016).

Da Kjartan Baldurson, chef for trykkeriet på Pagina, får knust baghovedet med en blyhammer midt under firmaets julefrokost, bliver en af de ansatte anklaget for mordet. Og det kan bestemt ikke udelukkes, at den noget udsvævende Barbara rent faktisk er den skyldige. Men hvad er motivet? Da Baldurson over en nat skiftede fra at være tillidsmand til at blive "teknisk direktør" skaffede han sig adskillige fjender. Lotte Frandsen bliver kastet ind i sagen ved en tilfældighed og kan ikke lade være med at stille spørgsmål. Langsomt bliver hun trukket ind i en sump af svigt, intriger og farlig viden – en viden, som kan bringe hende i fare. Romanen foregår i tiden før og lige efter murens fald. I en verden hvor store teknologiske og politiske omvæltninger truer med at fratage nogle mennesker hele deres identitet. Festen er ved at være forbi, og mens det tynder ud i deltagerne kommer sandheder for en dag. Eller gør de?

Benedicte Toftegård er udlært typograf I 1984 og er i dag tillidsmand på Aller Tryk. Hun har derfor et indgående kendskab til den grafiske branche, der er romanens ramme, og hun skildrer den verden med stor overbevisning. Benedicte Toftegård har tidligere udgivet romanen "Udsigt fra et rugbrødstårn"

Europa er i undtagelsestilstand. Økonomiske kriser, pandemi og klimaforandringer hærger, og for at det ikke skulle være nok, så går Vesuv pludselig i udbrud. Det er det største vulkanudbrud i flere tusind år, og en gigantisk askesky indhyller kontinentet i et konstant mørke. Folk dør på gaden af nye og mere aggressive coronavarianter, millioner af fugle falder døde til jorden, og på Gammel Kongevej er der åbnet et surdejshotel, hvor man kan få passet sin surdej, når man er på ferie. Dommedag er nær.
I denne afgørende stund for menneskeheden viser forskellige uafhængige analyser, at én mand kan redde verden. Denne mand er lidt overraskende den 48-årige fallerede digter Allan Thornbum, der bor til leje i en kælderlejlighed i Hvidovre. Til hverdag er han trafiktæller på Rødovrevej, og i sin fritid kommenterer han digte, som han har lånt på biblioteket. En dag banker den to meter og fem høje og hærdebrede socialdemokratiske statsminister, Bianca Didriksen, på hans dør og bønfalder ham om hans hjælp. Hun forklarer ham, at eksperter i finansministeriet har regnet sig frem til, at Allan tilsyneladende kan løse alle verdens problemer, hvis han skriver et digt, bare ét enkelt digt. Men det gider Allan kraftedeme ikke!
Frelseren fra Hvidovre er en grotesk bidende, højaktuel og samfundssatirisk roman om et samfund, der ikke længere magter at løse sine problemer.

En selvstændig og veloplagt fortsættelse af Esbern med stort set det samme persongalleri. Tiden er nu henlagt til krigen og den tyske besættelse, hvor danskerne i forfatterens beskrivelse ikke opfører sig så ideologisk korrekt og moralsk anstændigt, som man måske bilder sig ind.

Verden er gået under, og samfundet, som vi kender det, findes ligesom ikke længere. Så godt som hele menneskeheden er udryddet i en global epidemi, og nu står der kun enkelte individer og spredte grupper af mennesker tilbage i ruinerne. Midt i det hele, i en forladt lejlighed i Nordvest i København, sidder en lille familie og forsøger at holde sammen på stumperne af det liv, der var engang. For selvom verden er gået under, kan det stadig være uoverkommeligt at håndtere parforhold, opdragelse og helt basale ting som ikke at fryse, sulte ihjel eller blive dræbt af fremmede.

Opbruddet i Østeuropa 1989-1990 danner den internationale baggrund for skildringen af de indbyrdes relationer mellem tre generationer af en københavnsk familie. Deres problemer med kærligheden og deres forhold til de politiske omvæltninger kommer under kærlig behandling i "Så gik det år".

Anna Ladegaard (1913-2000) er en dansk forfatter med et internationalt udsyn; Hun arbejdede med turisme i flere europæiske lande og blev senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia, men vendte tilbage til Danmark i 1960. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, som består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober (1966) udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over ægteskabsanalytisk indhold er Anna Ladegaards romaner kendetegnet ved en omhyggelig komposition og elementære spændingsmomenter. Synsvinklen er altid kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne laurbær i 1973 for Egoisterne.

Barnet fra Thy er tredje bind i Maria Hellebergs slægtshistorie, som også omfatter romanerne Kvinderne fra Thy og Søstrene fra Thy. Bogen kan læses selvstændigt.

Maria bliver født i 1956. Tiden er præget af opbrud: Nye tankestrømme vinder frem, "den gamle verden" udfordres. Marias forældre er progressive og intellektuelle, de hylder den nye tids idealer og byder forandringerne velkommen. Alting synes muligt. Men et eskalerende alkoholmisbrug, en hemmelig affære og et snigende vanvid truer med at splitte familien ad.

Barnet fra Thy er en fortælling om en far på kollisionskurs, en desillusioneret mor – og et nysgerrigt enebarn i kernen af et smuldrende ægteskab. En barsk, humoristisk og livsbekræftende erindringsroman om at vokse op i 1950’ernes og 1960’ernes Danmark. En intens fortælling om at være barn i efterkrigstiden - og til alle tider.

Historien er inspireret af Maria Hellebergs egen barndom.

Frank er vokset op i Hvidovre, moren var kontordame og faren den sørgelige skikkelse Rock Tage, som hver aften tog ind til Strøget med sin guitar for at få kylet mønter efter sig. Her levede han og døde – en hemmelighed, som Frank stadig bærer på.

Frank forelsker sig i Thea, som er yngste generation i den stenrige Holmberg-familie – datter af champagnesocialisten André og den feterede tv-personlighed Ingelise. Til familiefrokosterne i sommerhuset i Skagen er der plads til alle, som de siger, men Frank har en nagende følelse af ikke at høre til, at der er sket en fejl, og at han snart vil blive afsløret som bedrager. En dag forsvinder han under mystiske omstændigheder, og da han vender hjem, er det med en historie, der er meget svær at tro på.

Frank vender hjem er en fortælling om mennesker, der kæmper for at finde sig en plads i livet – en sjov og kulsort roman, der tegner et portræt af to vidt forskellige familier i et dansk klassesamfund, hvor nogle flyder ovenpå som korkpropper, mens andre går til bunds.

"Helt perfekt" er et samtids- og generationsportræt med to mennesker i centrum. Rikke og Lars er midt i livet, midt i alle forventningerne og forestillingerne om dem selv og voksenlivet, da alting skrider. En utvetydig sexet sms afslører Rikkes affære med arkitekten Anders, og ægteskabet og familielivet opløses mellem hænderne på dem.
 
Og dér står de, to smukke mennesker med drømme og uforløste kreative talenter, men underligt sejlende i tilværelsen. Med to børn de skal tage vare på, med deres egen barndoms vraggods og med forældre, der er ved at forsvinde - hvis de da nogensinde rigtigt har været der.

Baileys univers er på en gang såre genkendeligt – med netdating, familieture til hus i Sverige, Zoologisk have og Tivoli, indkøb og cafébesøg. Og så er der dette skarpe og samtidig solidariske blik for alt det, der ligger under overfladen. Alle smertepunkter, al skam og skyld, alle ordløse svigt og tab, alle de tilsyneladende helt hverdagslige situationer, hvor jorden skrider under personerne, hvor de tavse katastrofer – og den momentvise lykke – indtræffer. Under den helt almindelige, helt perfekte overflade af liv.

”Helt perfekt” er måske også en roman om, hvordan drømme og forestillinger kan blive så store og så mange, at det bliver svært at komme til bidet. Når man hele tiden kan forestille sig, den helt perfekte historie om ens liv fortalt på en helt anden måde … 
 

”Effektiv krimi” ⭐️⭐️⭐️⭐️ Jyllands-Posten Hvor godt kender du egentlig din teenager? Ukendt stof er første bind i krimiserien om Victoria Storm. Ukendt stof handler om en almindelig mors desperation og fortvivlelse over en søn på afveje. Tvunget af omstændighederne må den arbejdsløse journalist Victoria Storm flytte ud i en forstadsghetto. I sønnen Sylvesters flyttekasse finder hun ved et tilfælde en pose med et større antal runde, hvide piller. Sylvester selv er som sunket i jorden. Det samme er naboens søn, og Victoria lover at hjælpe med at lede efter ham også. Hvad er der blevet af de to drenge? Hvor kommer pillerne fra? og hvem er det hovedløse lig, der bliver fundet i Københavns havn? Ukendt stof er en ny dansk krimi om en problemstilling på tværs af alle socialklasser: unge, stoffer, dårligt selskab og en mors følelse af afmægtighed. Men det er også historien om en kriminel slagside i samfundet: hurtige penge og grådige bagmænd, der gerne ofrer unge mennesker. Den danske journalist og forfatter Birgitte Vestermark har arbejdet som Mellemøstkorrespondent i 3 år og som korrespondent i Balkan og Østeuropa i 3 år. Som forfatter står Birgitte Vestermark bag en række dagsorden-sættende biografier. Ukendt stof er Birgittes debutkrimi.

I foråret 1845 ankommer den unge Frederik Lassen til København for at studere jura. Det er en brydningstid, hvor kongens magt vakler, enevælden kæmper for overlevelse, og demokratiet spirer frem.
Ufrivilligt bliver Frederik hvirvlet ind i politiske intriger, uhellige alliancer og mord i opgøret med kongemagten. Inden længe er han tvunget til at vælge side i kampen mellem de progressive demokratiske kræfter og den konservative enevældige administration.
Til rigets bedste er en historisk spændingsroman om intrigerne, spændingerne og kampene i tiden op til, at Danmark i 1849 fik sin grundlov. Det er første bind i trilogien om en familie og en nation i splid med sig selv og hinanden over liberalisme og konservatisme, folkelighed og egeninteresse, samvittighed og viljen til at tage andres liv.