Søgeresultater: 26

Romanen, der udkom første gang i 1891-95, er en rystende beretning om en mand og hans skæbne. Om hans kamp for sin lykke og om hans nederlag i denne kamp. Et hovedværk i dansk naturalisme. Dette bind indeholder tredje del af romanen, Dommens dag.

Sæt Asta fri er tredje og sidste bind af Hans Otto Jørgensens romaner med erindringsstof, der også tæller Hestenes øjne, 2008, og The Factory, 2009.

Første bind i Anna Fredrikssons store svenske familiefortælling om mødre og døtre, om forsoning og tilgivelse og om at finde modet til at gå sine egne veje.

En familie har mange hemmeligheder. Sally har aldrig fået svar på, hvorfor hendes mor forlod hende, da hun blot var tre år gammel, og det er en smerte, hun stadig lever med nu næsten halvtreds år senere. Smerten bliver ikke mindre af, at hun også selv har fejlet som mor og kun har sporadisk kontakt med sin voksne datter, Josefin.

Da Sally arver sin onkels hus i den lille skånske by Kivik, beslutter hun sig for at flytte dertil, da det også vil bringe hende tættere på datteren, der bor på en gammel gård i nærheden. Dog venter der Sally noget af et chok, da hun opdager, at hendes egen mor, Vanja, også bor i byen og har knyttet et stærkt bånd til barnebarnet.

Sally står nu over for et valg: Skal hun blive i Kivik og forsøge at blive den mor, hun aldrig selv fik, eller skal hun vende tilbage til sit gamle liv i Stockholm?

Pressen skriver: 

»En rolig, smuk, smertende og fremfor alt håbefuld fortælling om, at det aldrig er for sent at vise omsorg og kærlighed i en tid, hvor vi har brug for netop det.«
***** – Femina

»En feel-good-historie om tre generationer, som skal gøre op med skyld og skam … Til dig, der har stået med en mor-datter-udfordring – eller måske snart kommer til det.«
**** – Magasinet Liv

»“Mellem himmel og hav” er en svensk familiesaga når det er bedst.«
**** – Bogrummet  

Med husmandsægteparret Robert og Else Marie som bærende figurer beskriver romanen femogfirs lyslevende dage i en jysk families liv, spredt over syv årtier, tre generationer og otte stemmer. Den beskriver vandringen fra land til by, fra småfattig husmandstilværelse til nogenlunde velkonsolideret middelklasseliv. Det er en varm og indlevet skildring af det jordnære, fordringsløse liv, af glæden ved dagligdagen, af den stille lykke med accept af det store, daglige slid. Der er sjældent klynk og klage, og der er rummelighed og dermed accept af andres særegenhed. 'Vi er, som vi er, og vi har alle vores sider', som Else Marie siger. Det er historien om et ordløst fæl­lesskab ind­rammet af et samfund i forandring. Tiden er 1932 til 2001, centrum er Midtjyl­land, i peri­fe­rien skimter man København og Eu­ropa.
 

I sine to romaner, DEN DER LYVER og DET FØRSTE JEG TÆNKER PÅ, henlægger Ida Jessen scenen til Hvium, en lille fiktiv by beliggende ved Limfjorden. En del af denne samlings noveller foregår også i Hvium, ligesom en del af personerne er gengangere fra romanerne. Vi er bl.a. på Brogården, hvor Pauli og Ragna driver landbrug og minkfarm, og vi hører perifert om Manne, den unge pige, der optræder i begge romanerne, men novellesamlingen bevæger sig også uden for det lille samfund, bl.a. foregår nogle af novellerne i Norge og København.

Bogen bag filmen BASTARDEN (2023).

KAPTAJNEN OG ANN BARBARA er en western fra den jyske hede i midten af 1700-tallet – dengang landet endnu skulle erobres. Den handler om en indædt og kompromisløs tysk kaptajn, hans kamp mod de rå naturkræfter, hans store drømme og endnu større ofre – og om den kvinde, som bliver hans elskede og allierede. Det er en intens historie om kold krig mellem sammenbidte mænd, om sigøjnere med wandergeist, om hævn og disciplin, kærlighed, fortabelse og den reneste ondskab.

En for alle er andet og selvstændige bind i John Nehms serie om storbonden Mads Klausen og de skæbner, der omgiver ham i mellemkrigstidens Danmark. Så snart bogen åbnes springer alverdens skæve og dog tidstypiske eksistenser frem fra siderne. Her er pædofile præster, praktiserende hekse, bistre bønder og vrede slagtersvende. Hver især skildrer de de hårde vilkår, man både på landet og i byen stod overfor efter Første verdenskrig.

John Nehm (f. 1934) debuterede som forfatter i 1975. Han har siden skrevet en lang række romaner, noveller, digte, børne- og ungdomsbøger, samt skuespil. Romanerne Man går ind ad en port og Ståsted søges dannede grundlag for Morten Arnfreds film Johnny Larsen og romanen De frigjorte blev i 1993 filmatiseret af Erik Clausen.

"Det er stadigvæk en fed gang folkekomedie, men Nehm glemmer aldrig det medmenneskelige og socialrealistiske perspektiv i sin forrygende roman med et tilsyneladende ægte tidsbilled om Danmark i en brydningstid. For nu at gentage anmeldelsen fra i fjor: Det er en helvedes flot roman!"
– B.T.

Molly og Indianeren, landmanden og hans hjemmesygeplejerske-kone, den besynderlige landsbylæge og en flok skæve eksistenser befolker Hans Otto Jørgensens MOLLY - HISTORIEN OM EN ENGEL, der foregår i et lille dansk landsbysamfund.

Det er en sprogligt vild og sprudlende roman om kærligheden, den yderste jyske provins og kunsten at lave dokumentarfilm.

Romanen foregår i et landskab med Elvis Presleys, Chuck Berrys og Tom Jones' hits. Drengen Hector vokser op i en fascinerende verden, som på overfladen godt kan se meget almindelig ud, men som rummer meget udover det almindelige. I romanen møder vi hele spektret af 1960’ernes spiritualitet og ungdomskultur – og vi følger Hector og personerne omkring ham helt op i nutiden, samtidig med at vi aldrig helt forlader den bløde muld. Fascinationen af det fremmede, som lå i hele amerikaniseringen af samfundet og som dengang også var truende, får noget næsten trygt over til slut, når Graceland viser sig i horisonten. "Geronimos hævn" er i familie med Bjarne Nielsen Brovsts kendte roman "Da Beatles kom til Brovst", som en lidt utilpasset lillebror. Og hvad var det lige med Geronimos hævn? Ja, det er det ubesvarede spørgsmål som romanen igennem giver den sin fortættede spænding.

Marie har allerede fået et barn med en tilfældig mand, da hun bliver husbestyrerinde for Villy på Fjordagergård ved Løgstør. Hun er gravid igen, da hun ankommer, men Villy, der hurtigt tilbyder hende ægteskab, tvinger hende til at bortadoptere barn nummer to. Marie og Villy lever sammen i hen ved tyve år, slider og slæber i et landbrug, der er præget af krise, og hvor truslen om konkurs er en tro følgesvend. De er to ensomme mennesker, der lever lidenskabsløst, nærmest fremmede for hinanden, under samme tag.
Det er en roman om hårde eksistensvilkår, det er en landbrugs- og hjemstavnshistorie, men det er først og fremmest en kvindeskildring.
"Det du ikke ved" er en selvstændig fortsættelse af "Vejs ende" (2006) – kanalhusene med arkitekten Holger, hans bibliotekarkone Anne og deres adoptivdatter Lærke er bifigurer i dette naturskønne, men barske og hårde romanlandskab.

Læs mere om forfatteren, Lisbeth Brun: http://gyldendal.dk/lisbeth-brun

Året er 1910, da 20-årige Marie rejser fra sin familie og sit arbejde som gårdpige på Samsø for at prøve lykken i hovedstaden. Tilbage på den gård, hvor hun har arbejdet, sidder gårdmandens eneste søn, Olle, og raser over, at hun har afvist hans frieri. Far og søn retter et fælles had mod Maries familie, fordi pigen har forladt dem, og den fattige familie går hårde tider i møde, mens Marie forsøger at skabe sig et liv i København. Her bliver hun tjenestepige i et ganske usædvanligt hus i Vognmagergade. Huset siges at være bygget på en ældgammel kirkegård, og det huser både en spiritist, en menighedsrådsformand, en kunstmaler, en digter og andre skæve eksistenser, som vi gennem Marie lærer at kende i løbet af romanen.

John Nehm (f. 1934) debuterede som forfatter i 1975. Han har siden skrevet en lang række romaner, noveller, digte, børne- og ungdomsbøger, samt skuespil. Romanerne Man går ind ad en port og Ståsted søges dannede grundlag for Morten Arnfreds film Johnny Larsen og romanen De frigjorte blev i 1993 filmatiseret af Erik Clausen.

Henning er klaverstemmer, en samvittighedsfuld og ordentlig klaverstemmer, der påskønner hverdagens inerti og strenghedens ømme logik. Dagene tilbringes med at forsøge at redde de håbløst forfaldne, de uoprettelige, gamle uduelige, udtjente klaverer, men han drømmer om at skabe noget nyt, at bidrage med noget væsentligt til verden. Han vil bygge sit eget klaver, og det skal være lettere end noget andet klaver i verden. En svævende konstruktion.

Vennerne ser måbende til, mens Henning fortaber sig i minutiøse skitser og intrikat håndværk. Mogens er kordegn i den lokale kirke. Han drikker lidt for meget og kommer ikke sjældent i problemer med Birgit, præsten, som ikke tager helt så let på, at han sender hendes pibekrave til rens i en pizzabakke. Elise kommer jævnligt forbi Henning til gryderet og omsorg af en helt bestemt art. Hendes teenagesøn Robert, der vel nok har en far et sted, længes efter at flytte til København, og indtil det sker, minimerer han skaderne ved kun at lade sig fotografere helt tæt på og helt alene, så den falske, midlertidige livskulisse ikke kan blive afsløret.

Tiden går og Henning tænker næsten ikke på andet end klaveret. Han drømmer om det om natten, finder løsninger på konstruktioner lige som han er på nippet til at falde i søvn, må tænde lyset og gribe blok og pen, som altid ligger klar på natbordet. Han drikker for meget kaffe, spiser mere uregelmæssigt, fodrer dyrene for sent eller for tidligt, glemmer tiden og falder i søvn i lænestolen i mellemstuen. Det kan være svært at få både have, husdyr og klaver til at gå op i en højere enhed – for slet ikke at tale om venskaberne, kærligheden og længslerne. ”Drømme og evner og omstændigheder går sjældent samme vej, selvom viljen har en plan.”

OM ET KLAVER er en sjov og charmerende fynsk roman om venskaber, håndværk og kompromisløshed  – tilsat skæve dialoger, brægende får og udsigt til Lillebælt.