Søgeresultater: 162

Selmas Lagerlöfs roman Antikrists mirakler foregår på Sicilien i 1890’erne. Det er en dramatisk kærlighedshistorie, der spinder sig om konflikten mellem den årtusindgamle katolske kristendom og den fremvoksende socialisme. Dens miljø er samtidens sicilianske samfund, patriarkalsk og kvindeundertrykkende, med æresdrab og blodhævn, præget af religion og af den afgrundsdybe forskel mellem rig og fattig. Handlingen udspiller sig mest i den lille bjergby Diamante – virkelighedens Paternó – ved vulkanen Etnas fod.

Den gennemgående figur i Antikrists mirakler er det hellige barn, et lille Jesusbillede som er en bemalet træfigur på størrelse med Tommeltot i Nils Holgersson. Billedet gør i romanen en omtumlet rejse gennem verden og århundrederne og går som en rød tråd gennem romanens handling.

Antikrists mirakler har ikke tidligere været udgivet på dansk.

Novellesamlingen "Den søde grød" indeholder 18 korte fortællinger fra den danske provins. Her blandes hverdag og myter og bliver til en slags magisk landskab, hvor livet er både råt, skævt, usselt og rigt på én og samme tid. Det er et Danmark, der måske kan virke fremmedartet, men som ikke desto mindre er det Danmark, vi alle har vores rødder i. Gorm Rasmussen er dansk forfatter og journalist. Han blev født 4. november 1945 i Aalborg, tog studentereksamen fra Aalborghus Statsgymnasium i 1965, læste derefter dansk ved Københavns Universitet, og i 1970 blev han uddannet journalist. Rasmussen debuterede i Hvedekorn i 1969, men det var i 1972, han udgav sin første bog – digtsamlingen "Marodøren". Rasmussen har primært fungeret som freelancejournalist, men har også undervist på diverse højskoler og folkeuniversiteter og medvirket i kortfilm- og dokumentarfilmprojekter.

Efter en travl tid på avisen ser den kvindelige journalist på Tidende frem til en uges afslapning på feriepensionen Knoldsgaard i Tranderup. Men allerede på Ærøskøbing-færgen inddrages hun i en mordsag, da en passager smides over bord og drukner. Senere sker der flere mord på øen, og da hun får mistanke om, hvem morderne er, forfølger de hende. De opdager hendes opholdssted på Knoldsgaard, og hun må flygte derfra til sin søster på Tranderup Mark og derefter til Hotel Phønix, men også der tropper morderne op. Det får hende imidlertid ikke til at stoppe sin research, og sammen med kriminalkommissær Max Jansen går jagten ind på seriemorderne. Uddrag af bogen Da jeg lukkede døren op til den sidste kahyt, fik jeg et chok. Ovre langs den ene væg stod en stor, halvt lukket dragkiste, og ud over kistens kant hang en arm slapt ned. Jeg for ud ad døren men stoppede et stykke nede ad gangen. Der var et eller andet mystisk ved den arm, der hang ned. Jeg listede tilbage, lindede døren lidt og kiggede ind. Forsigtigt gik jeg hen til kisten og løftede låget. Dernede lå en mand med et blodigt skudsår i den ene tinding omkranset af sort krudtslam. Nu lød der højrøstede stemmer udenfor. Hvad skulle jeg gøre? Der var ingen steder at skjule sig i denne her lille kahyt. Skrækslagen så jeg dørhåndtaget bevæge sig nedad. Om forfatteren Randi Faxøe Riisom (f. 1938) er uddannet engelsk-tysk korrespondent, folkeskolelærer og mag.art. i dansk og sydamerikansk litteratur. Hun har udgivet romanerne Deroute – en familiekrønike (2015) og Kampens pris – en familiekrønike (2016).

Spændingsroman om en kritisk udvikling i en ikke så fjern fremtid.

Arbejderforfatteren John Max Pedersen gik i 1980'erne i gang med en trilogi om besættelsestiden. Han døde imidlertid inden han nåede at skrive den tredje bog, hvorfor dette er den anden og sidste bog i serien.
Året er 1942 og besættelsen er blevet hverdag for danskerne. I Mikkelberg bliver Halløj-Hansen løsladt efter en konflikt med frikorpsfolkene. Han kommer ud til arbejdsløshed og frustration blandt kammeraterne. I fællesskab planlægger de ihærdigt, hvordan modstandskampen og sabotagen skal udarbejdes. John Max Pedersen (f.1942-1992) var en dansk kommunist, arbejder og forfatter. Som 14-årig meldte han sig ind i DKU og kæmpede siden som værftsarbejder for arbejderens rettigheder. Hans forfatterskab begyndte med en novelle i "Fagbladet" og senere blev det til både romaner, novellesamlinger og digte. Han betragtede selv alle sine bøger som en del af en politisk kamp for et socialistisk samfund.rn

Den fordrukne Max Mørk bliver fordrevet fra Danmark i 1935 og må genopfinde sig selv i New York som en ny slags mand, der er i stand til at få geniale idéer. Han tvinges til at ofre andre for selv at kunne overleve i en tid med forkromede fremtidsvisioner og en synlig fascisme, der marcherer i Manhattans gader. Det lykkes Max at stifte familie og nå til tops i fantasiens nye brancher, men han er under konstant angreb fra et mistænkeligt land, hvis egen sjæl er ved at ændre sig. Lige bagved rumskibsdrømme og jazz lurer Verdenskrigen. Da tragedien rammer hans jødiske plejefamilie, er han nødt til at vælge side og spørge sig selv om, hvad hans egen udvandring har kostet ham, ikke mindst tabet af sønnen Erik, som han efterlod i Danmark. AMERIKANEREN er en historisk roman, en dramatisk slægtsfortælling og et kærlighedsbrev til den farfar, Christian Mørk aldrig lærte at kende, og hvis biografiske skæbne fortaber sig i tidens strøm. Den er samtidig et spejlbillede af det liv, Christian selv stadig gennemlever som indvandrer i New York, ikke ret mange gader fra det hus, hvor Max boede.

Cecilie har sit eget hus i skovkanten ud til havet. Hun er for alvor ved at få gang i sit drømmejob: at sy billedtæpper. Da den unge Mark gør sin entré, sættes Cecilies værdier på prøve. Og hvad stiller hun op med den gryende forelskelse i organisten Henrik?

Nogle gange må vi reagere når der sker noget mærkeligt, noget alarmerende, inde hos naboen. Det er baggrunden og temaet i Hoveddamens nabohjælp Runa Hav er ikke politibetjent, hun er ikke journalist eller detektiv. Hun er bare nabodamen, men helt speciel derved, at hun er ganske og aldeles handicappet og afhængig af andres hjælp. Men hendes hoved fungerer. Godt, endda! Iben Danielsen har skrevet en helt anderledes hverdagskrimi. Hun er journalist, og har i mange år skrevet om velfærdsteknologi, og herigennem truffet mange mennesker med handicap og imponerende ressourcer.

”Hun var rullet forholdsvist stramt af tapet at være. Muligvis fordi der var gået så mange år, inden hun fandt ud af, det var tapet, hun i virkeligheden var.” Fanden og 39 andre hverdagsmagiske, småmorbide skyggefortællinger er et sprogligt sprudlende og humoristisk tidsbillede, hvor forfatterens litterære mikroskop sætter fokus på menneskets skyggefulde facetter. Forfatteren Karoline Hedegaard Brander (f. 1973) er født i Nordsjælland, men bor nu på en vindblæst bakketop i Nordjylland efter en årrække at have boet med sin familie i Asien og Afrika.

Verden er gået under, og samfundet, som vi kender det, findes ligesom ikke længere. Så godt som hele menneskeheden er udryddet i en global epidemi, og nu står der kun enkelte individer og spredte grupper af mennesker tilbage i ruinerne. Midt i det hele, i en forladt lejlighed i Nordvest i København, sidder en lille familie og forsøger at holde sammen på stumperne af det liv, der var engang. For selvom verden er gået under, kan det stadig være uoverkommeligt at håndtere parforhold, opdragelse og helt basale ting som ikke at fryse, sulte ihjel eller blive dræbt af fremmede.

Plaget af fortidens spøgelser og druk på den lokale knejpe i Berlin snubler Johannes Knudsen, en dansk tredjerangs privatdetektiv, over en forbrydelse af et uoverskueligt omfang. Kriminalitet, der trækker tråde bagud til den kolde krig i det delte Berlin, hvor ofrene var østtyske borgere, og gerningsmændene arbejdede for DDR-staten. Hvorfor forsvandt almindelige mennesker i 1980’erne, og hvorfor dukker der uforklarlige dødsfald op i det genforenede Tyskland anno 2018? For at opklare forbrydelserne må Johannes konfrontere sin egen fortid i Danmark i 1970’erne og de omstændigheder, der tvang ham til Østberlin, et sted, hvor få danskere tog hen. Det bliver en rejse gennem smertelige minder om den store, lidenskabelige kærlighed hen over jerntæppet til en østtysk pige, om kommunistisk forblindelse og om rå vold som både udvej og levevej for Johannes. Uddrag af bogen Johannes mærkede, hvordan øltågen for et øjeblik fortrængtes af noget andet, hvordan tandhjul automatisk gled ind i andre tandhjul og blev synkroniseret uden for viljens kontrol og åbnede sanserne for noget gemt og glemt. Kropslugten hos den fremmede, denne distinkte blanding af kemisk desinfektionsmiddel og rådnende kål, det blege ansigt og tøjets 60’er-snit. Og så det skjulte, men på en gang ydmyge og udfordrende blik hos manden, der sad ludende med begge hænder placeret tæt ved siden af hinanden på bordkanten. Alt ved manden fremkaldte et ubehag hos Johannes, og alt ved manden råbte DDR i hans hoved. ”Jeg er bange for, at De forveksler mig med en anden, Herr … ?” Om forfatteren Andreas Monrad Pedersen er født i 1967 og er uddannet historiker og gymnasielektor. Han er forfatter til flere historiske publikationer om besættelsestiden (bl.a. Schalburgkorpset 1943-45). Gennem de seneste 10 år har han opholdt sig med delvis bopæl i Berlin. Åbne hænder er hans debutroman.

Efter en ferie, holder Finn og Layla ind på en rasteplads for at gå på toilettet. Da Finn kommer tilbage, er Layla sporløst forsvundet. Det er i hvert fald, hvad han fortæller politiet. Ti år senere er Finn forlovet med Ellen, Laylas søster. Der er dog noget ved Ellen, som Finn ikke helt kan forstå, og han stoler måske heller ikke helt på hende, som han burde. Kort tid før det planlagte bryllup, får Finn et opkald om, at nogen har set Layla. Han begynder også at få e-mails fra fremmede, som ved mere, end de burde, og pludselig begynder der at dukke ting op fra Laylas fortid. Kan Layla være i live - og på sporet af Finn? I så fald, hvad vil hun, og hvad ved hun? En fremragende hitchcocks spændingsroman. Publishers Weekly Paris opbygger et fint plot og føjer originalitet til den gamle god søster-ond søster-dynamik. New York Times Paris beviser endnu en gang sit værd som spændingsforfatter med denne fængende psykologiske thriller. Library Journal Selvom Paris leverer masser af ledetråde, tager afslutningen en drejning, som vil strække læserens godtroenhed til grænsen, og videre. Kirkus Review