Søgeresultater: 53

Johannesminde er en roman om valg og muligheder, kvindeliv og social mobilitet i et Danmark kun få generationer tilbage i tiden.

Sam og Ea har nu levet sytten år blandt havfolket. Tænk at tiden er gået så hurtigt siden det store opgør mellem mennesker og havfolk. Forholdet mellem de to folk er stadig belastet, og Sam, som nu er minister for havfolket, tvivler på, at det nogensinde bliver rigtig godt. En nat forsvinder Skildpadden – det langsomme godstog, der kører mellem Københavns Hovedbanegård og Havets Perle. Politiets eftersøgning går i gang, og samtidig opdager Sam en gammel historie om skibsvrag, fyrtårnet på Anholt og Christian IV som barn. Her er måske noget, der kan hjælpe med at binde havfolk og mennesker sammen. Sam og Eas søn, Robin, er første generation af den blandede race, og han drømmer bare om at få en stor hale ligesom de andre unge. Han kommer i slåskamp med nogle klassekammerater og svømmer langt væk. Men så får han øje på, at der er noget galt ude ved togbanen og den gamle sovende bund. Det gælder liv og død. Alting afhænger nu af Robin.

I fire år har Maria og Peter drømt om den perfekte kernefamilie. De bor i et gammelt hus på landet med sønnen Matthias og Peters aldrende far, som langsomt er ved at miste grebet om virkeligheden. Da Maria ikke kan blive gravid, forvandler drømmen om flere børn sig efterhånden til et mareridt, i takt med at elskov erstattes med fertilitetsbehandlinger. Og langsomt begynder idyllen at slå revner. Maria ønsker inderst inde at stoppe behandlingerne, men hun tør ikke dele sine tanker med Peter. På en forretningsrejse til Esbjerg træffer hun en beslutning, der endegyldigt forandrer den lille familie og hendes eget liv.

Klaus Rifbjerg var en af det 20. århundredes største danske lyrikere, og han nåede at udgive mere end 30 digtsamlinger. Theis Ørntoft har lavet et stærkt personligt udvalg og forsynet sin samling med et forord.

14 noveller om kvinder i alle aldre og på forskellige steder i livet.

Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy.

Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed.

Børge med tilnavnet "Kran" tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang går gennem Frederikshavns gader, hvor det hele begyndte, og det hele skal slutte. Bevæbnet med seks elefantøl, en flaske Gammel Dansk og en pose Sweet Dublin Mixture klatrer han højt til vejrs i sin elskede kran nede på havnen, hvor skibsværftet engang lå, og han har arbejdet hele sit liv. I tågerne fra en pibe tobak ser han tilbage på sit liv, som han har besluttet sig for at ende her oppe under himlen, hvor han har haft nogle af sine mest lykkelige stunder.

Børge er vokset op på en gård langt ude på landet, dér hvor kragerne flyver baglæns for ikke at få sand i øjnene, men flytter under krigen til Frederikshavn, hvor han får arbejde som rigger på værftet.

Han flytter ind i kælderen hos grosserer Villadsen, og oppe i privaten huserer den frejdige og frimodige Tove som stuepige. Hun er involveret i modstandskampen, det samme bliver Børge – og stormende forelsket bliver han også. Og stuepigen og den kommende kranfører bliver et par, forlovede og gift.

Sådan starter romanen om en ungdom, et samliv, et familieliv, børn og venner – og opbrudstider med rockmusik, kvindefrigørelse og diverse elskere. Tove er et uregerligt gemyt, rastløs og frisindet, men hendes sind rummer også mørkere undertoner – måske farvet af en dyster hemmelighed fra krigens år.

Stuepigen og kranføreren forener provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk historie om et parforhold, et ægteskab, og et familieliv på godt og ondt.

Dansk debutroman om at vokse op mellem to kulturer og usynlig social kontrol. Lina vokser op i Kolding hos sin mor sammen med sin tvillingebror Ivan. Moren har flere jobs for at forsørge den lille familie og forsøger samtidig at bevare sin værdighed i det kurdiske samfund, der fordømmer hende for at have ladet sig skille fra sin voldelige mand. Allerede som barn føler Lina sig klemt mellem det danske samfund og sin kurdiske baggrund, men efterhånden som hun bliver ældre, virker kampen for at finde sin egen plads næsten umulig. For selvom hun ikke går med tørklæde, og hendes kærlige mor giver hende en vis frihed, er det stadig afgørende for hendes families ære og Linas fremtid, at hun bliver ved at være ”en god pige”. En god pige, der ikke drikker, ikke fester og i hvert fald ikke har kærester. Og selv når ingen kigger, får Linas indre stemme hende til at føle sig forkert –både blandt danskerne og i sin kurdiske familie. Gode piger drømmer ikke er en roman om kampen for at finde sin vej mellem to kulturer og et opgør med tanken om, at social kontrol kun er den voldelige slags, som vi kender fra medierne. ”Nadia Kakasur kan skrive om usynlig kontrol, så man virkelig mærker, hvad det er” ❤️❤️❤️❤️ - Politiken ”Velskrevet, skarp og i højeste grad relevant” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ - Bogmarkedet ”En solid romandebut” – Bogblogger.dk

Novellesamlingen Legehuset indeholder 27 historier, der spænder vidt i længde, miljø, karakterer og tema. Fælles for novellerne er, at de omhandler de almindelige danskeres liv. Personerne vil nogle gange gerne undslippe deres halvfesne virkelighed. Eller også bliver karaktererne overrumplet af noget, som bryder frem efter at have ligget og luret under overfladen. Den pludselige forstyrrelse er umiddelbart ubehagelig og svær at forholde sig til. Men det hænder, at personerne lærer af deres erfaringer og kommer videre. Det sker for eksempel, når der er kærlighed på spil. Vejen til at opnå kærligheden er selvsagt brolagt med forhindringer. Men igen, lærer vi ikke også noget af de erfaringer, vi går og høster? Det sker uden tvivl for flere af bogens karakterer. Sproget er enkelt og ligetil, uden de store armbevægelser. Mellem linjerne er der små afgrunde af alt det, der ikke bliver fortalt. Det holder læseren beskæftiget med fortolkningen.

I 1904, i en tid med fremskridtstro og virketrang over alt i Danmark, kommer den unge lærerinde frøken Høy til Thyregod for at drive en friskole. Det er midt på heden, og byen er i sin begyndelse. Med sig har frøken Høy fire pelargoniestiklinger, optændingsbrænde og en dagbog, som hun ikke når at skrive meget i, før hun er opslugt af sit nye liv.

Mere end tyve år senere finder hun dagbogen frem igen. Da ligger hendes mand, distriktslæge Bagge, for døden, og fru Bagge, der nu er blevet en moden kvinde, skal for alvor finde mening og kærlighed.

Romanen er hendes dagbog.

”Jeg har fundet sandheden. Nu skal I andre bare indse det.” Sådan kunne mange opslag på sociale medier oversættes. Vi råber ud i cyberspace for at få opbakning (likes), og selv voksne har uhyre svært ved at håndtere uenighed med andet end foragt og skændsel. I den virkelige hverdag glemmer vi også ofte at spørge os selv, om der kunne være en anden måde at anskue situationen på end vores egen, før vi dømmer? I ti hverdagsfortællinger får du tre forskellige opfattelser af samme situation. Du skal ikke gætte plottet eller regne ud, hvem der er den virkelige skurk. Du skal derimod lade dig udfordre af, at verden kan se anderledes ud, afhængig af hvis øjne der ser. Fortællingerne er korte og letlæste, men eftertanken kan være lang.

I romanen "Hver dags billeder" skildrer Lotte Linck den totale magtesløshed, som overvælder den arbejdsløse taxachauffør Troels, der sammen med sin pilleslugende kone har en næsten voksen søn. Sønnen nægter at lade håbløsheden overmande ham, og i et forsøg på at undslippe den, beslutter han sig for at flytte hjemmefra for at realisere sine drømme. Den danske forfatter Lotte Linck (f. 1940) bevæger sig i mange forskellige genrer og har udgivet bøger for både børn og voksne. Linck fik sin litterære debut i 1984 med digtsamlingen "Vi kan roligt være bange" og udgav samme år børnebogen "Det er bare Rita". Igennem sin lange forfatterkarriere har Linck blandt andet udgivet novellesamlingen "To gange Hansen" (1955), den historiske roman "Tiden der revnede" (1997) og den socialrealistiske roman "Krages skygge" (1999).