Søgeresultater: 9

'Det er de danske som flygter' er første selvstændige bind i Lise Ringhof og Erik Valeurs romantrilogi om familien Brinch og Danmark – fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag. Fanø-drengen Erling Brinchs liv forandrer sig afgørende, da han syv år gammel mister sin lillebror ved en drukneulykke, som han kunne have forhindret. Kort efter ulykken møder han Hubert, en mærkværdig vanskabt dreng fra den lokale fattiggård – og de udvikler et hemmeligt venskab. Erling forlader både Hubert og sit barndomshjem, da han står til søs med den brutale fribytter Sivert, som bliver hans nye beskytter. Rejsen ender i København, hvor han læser til læge og forsøger at frigøre sig fra det lukkede fisker- samfund, han er rejst fra. Han tilbringer aftnerne på værts- huset Flynderen, hvis stamgæster er et broget sammenrend af bohemer og originaler, som diskuterer tidens store emner – ikke mindst danskernes lilleputsind – alt imens Første Verdenskrig raser udenfor. I storbyen forelsker han sig i den oprørske Kate, men flygter fra hende og ender i Vejle, hvor han bliver gift med en af bygens rigeste piger. I fjordbyen opbygger han inden besættelsen i 1940 en blomstrende lægepraksis og forsøger at glemme alt det, der var: sin lillebrors død, sin familie, den fattige Hubert, sin store kærlighed Kate – og Sivert, der er blevet hans dødsfjende. Lise Ringhof er datter af Gert og Hanne Ringhof, der er den ene halvdel af grundlæggerne af forlaget Lindhardt og Ringhof. I 1986 overtog hun forlagets kontakt til boghandlerne og har siden arbejdet med salg, marketing og presse på danske forlag, inden hun i 2017 stoppede på Politikens Forlag for at hellige sig arbejdet på romantrilogien sammen med Erik Valeur. Erik Valeur er tidligere journalist på bl.a. Berlingske, Information, Månedsbladet Press og DR. Har modtaget Cavling-prisen to gange, Krygerprisen, P1-prisen og Publicist- klubbens Jubilæumspris. Debuterede i 2011 med Det syvende barn, der blev en markant bestseller. Modtog Debutantprisen, Weekendavisens Litteraturpris, DR Romanprisen, Harald Mogensen-prisen og Glasnøglen."

Da Karoline – som så mange andre tjenestepiger på den tid – udsættes for overgreb, voldsomme overgreb, og får et barn, hvor faderen er ”ukendt”, er det også mormor Karen, der siger til hende, at ”ondskaben har sat sit mærke på dig, men ondskaben skal ikke have lov at stå alene. Du må finde din måde at bekæmpe den på.” Karolines måde bliver at hjælpe andre kvinder, der er blevet ofre for den tids manglende muligheder for at beskytte sig selv og sine børn. Hun bliver kendt langt uden for sognets grænser, som klog kone og som en, hvortil kvinder i nød kan komme og blive hjulpet. Kvindekampen foregik ikke kun inde i byerne blandt borgerskabets kvinder, men også i den fattige almuebefolkning ude på Pilegårdsmark hos den kloge kone i kvindehuset. I romanen, der indeholder en del historiske markører, optræder både Thit Jensen,

Sårfeber er en selvstændig fortsættelse af Som boblerne i bækken, hvor vi tog afsked med personerne, da krigen i 1864 sluttede. Danmark måtte opgive hertugdømmerne, og den grænse, som blev trukket ved Kongeåen, blev et åbent sår for landet og befolkningen både nord for og syd for åen. Mennesker levede videre med sår på krop og sjæl. Nogle mistede deres livsgrundlag, andre kastede sig ud i tvivlsomme projekter med en feberagtig aktivitet. I Sårfeber følger vi personerne fra Som boblerne i bækken, og nye kommer til. Vi hører om artilleristen Lorentz, der vender hjem, men bukker under for de skader, krigen har påført ham. Tilbage står hans enke med to små drenge, som hun sætter alt ind på at få godt i vej. På Als bliver tilværelsen efter krigen tiltagende vanskelig for de dansksindede, og flere tvinges væk. Feltlægen Johs plages af psykiske eftervirkninger, som ødelægger hans relationer til de nærmeste. Andre veteraner finder en ny tilværelse ved at udvandre, mens nogle bliver draget af alkoholens smertelindrende effekt. 1800-tallet rinder ud, og en ny generation tager gradvist over. Personerne lever i en tid, hvor landet skal lære at opfatte sig selv som en småstat. Samtidig påvirkes landet af den industrielle omformning af landbrug og håndværk og den dermed voksende socialisme. Arbejderne får fagforeninger og magt. Kvindernes krav om indflydelse og uddannelse bliver stadig vanskeligere at overhøre. Litteraturen, teatret og kunsten suger denne nye virkelighed til sig, og pressen får en selvstændig stemme. Bogens personer fortæller os gennem deres livshistorier om en historisk periode, hvor livet blev ændret radikalt for næsten hele befolkningen. Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske, underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland. Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som Ulla sugede til sig, og som vakte hendes interesse for fortællingens mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden på. ”Jeg har fortalt eventyr både til mine egne børn og til de syge børn, jeg tog hånd om som sygeplejerske. Da jeg sad i Det Etiske Råd, rejste jeg landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har jeg fortalt om mine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.” Ulla Fastings debutroman Som boblerne i bækken udkom i 2020 og har rødder i hendes egen slægts fortælling ligesom Sårfeber, der er en selvstændig fortsættelse af debutromanen. www.saarfeber.dk

Min Kristin af Maria Helleberg er en stort anlagt og underholdende roman om en af de vildeste kvindeskæbner i 1500-tallets Sverige og Skandinavien – adelskvinden Kristina Gyldenstjerne (1494-1559). En roman om storpolitik, kærlighed, begær, fødsler, forræderi og mord. Om en kvinde i centrum af magten, helt inde i kernen af de store historiske begivenheder, der finder sted i hendes levetid; om hendes kamp mod uretfærdighed og overmagt – og hendes ukuelige lyst til at leve på trods af alle tab.

Min Kristin er tredje selvstændige bind i Maria Hellebergs trilogi om Norden omkring Reformationen. De to første er Sommerfugl og Stormene, der begge udgives i nye udgaver samtidig med Min Kristin. Hver bog kan læses selvstændigt.