Søgeresultater: 47

"Vi har det jo dejligt" (1955) handler om den unge forfatter Henrik Gustafsen, der forsøger at finde ro til at skrive sin nye bog i det lille klondykesamfund ’Ravnekrogen’. Indbyggerne her er mildt sagt ikke helt normale, men de har det dejligt med hinanden og vil hellere end gerne involvere forfatteren i deres liv. Romanen blev i 1963 filmatiseret med Gabriel Axel som instruktør. Søeborgs udødelige klassiker er her indlæst og fortolket af Danmarks måske største Søeborg-fan, Tommy Kenter.




Det er nok Søeborgs mest positive roman, og den iscenesætter outsiderne som en livskraftig alternativ kultur til den urbane og fine. – Henrik Palle
s Not Exist"],"errors":{ Finn Søeborg (1916-1992). Født i København. Fik sin litterære debut i 1950 med "Sådan er der så meget", et satirisk billede af efterkrigstidens Danmark. Har skrevet romaner og novellesamlinger, en erindringsbog og kommentarer til en lang række dagsaktuelle begivenheder. Søeborgs bøger er samlet trykt i cirka 830.000 eksemplarer.

Da den gæve vestjyde Johnny Poulsen bliver fyret fra sin arbejdsplads på en tæppefabrik i Skjern, beslutter han sig for at rykke hele sit liv op med rode og flytte til København. Her vil han benytte Rigsarkivets optegnelser til at lave slægtsforskning i ro og mag. Men i stedet for at leve en fredelig tilværelse på Rigsarkivets gamle læsesal bliver Johnny Poulsen ved et mærkeligt tilfælde viklet ind i et storpolitisk spil om magt og vælgere, terrorfrygt og globalisering.

En humoristisk karakteristik af dagens Danmark formet som en spændingsroman om den ældre forfatterinde Ellen Margrethe Jørgensen. En mandhaftig, bredskuldret kvinde - og royalist - med begge ben solidt plantet på jorden. Hun er fraskilt og skriver til daglig historiske, moralske romaner med speciale i kongefamiliens erotiske sidespring. Pludselig en dag, efteråret 1993, samler hun Danmarks kronprins op på et fortov, fuld og kærlighedssyg, og beslutter sig for at skjule ham. Snart går hun igang med at undersøge, hvem der har gjort ham så ulykkelig.

John Nehms roman Fra mine vinduer er en humoristisk, poetisk, bittersød, rablende og vanvittig fortælling om fire personer, hvis livsbaner flettes sammen via et bofællesskab et sted i København. En mislykket forfatter, en luder, en vild maler og en alkoholiseret trompetist. Fire på én gang fortabte og alligevel livsstærke personligheder, som vælger at kæmpe for et rigt liv sammen. En kærlighedsroman befolket med ganske almindelige danskere, som jo aldrig er så almindelige endda.

John Nehm (f. 1934) debuterede som forfatter i 1975. Han har siden skrevet en lang række romaner, noveller, digte, børne- og ungdomsbøger, samt skuespil. Romanerne Man går ind ad en port og Ståsted søges dannede grundlag for Morten Arnfreds film Johnny Larsen og romanen De frigjorte blev i 1993 filmatiseret af Erik Clausen.

En imam flytter ind i Kaj Munks præstegård i Vestjylland. Præstegården omdannes til muftigård med støtte fra ministeren i staten, men stemningen i det danske politiske landskab omkring ham er fyldt med spænding. Selv de venskabelige relationer, lige fra køkkendamen til vennerne, har deres dagsordener. Reaktionerne på imamens indsættelse tager også hurtigt fart, og han opdager sig selv midt i orkanens øje. Krydret med humor og satiriske bemærkninger er læsestykket bl.a. en serie perspektivrige overvejelser omkring religion og sekularisme, rettigheder og interreligiøs sameksistens samt ret så menneskelige relationer og ambitioner. U ddrag af bogen Suaib: ”Desværre har imam Fauda ingen skrupler, når det kommer til at takle modstandere. Som om han håbede, at han fik chancen, hvis han fik dig ned med nakken.” Ghadub: ”Ah! Fauda drømmer. De vil aldrig vælge ham, om han så talte flydende dansk og farvede sit hår lyseblåt, for han er for arrogant og for totalitær. Må Allah tilgive mig min sladder.” Suaib rejser sig op og går til Ghadub: ”Det er i et godt øjemed, og så er den ikke så forbudt. Her, min herre, lad mig lige rette kraven på din kjole.” Ghadub vender sig for første gang væk fra spejlet og ser på Hanne, mens Suaib retter kraven. ”Muftisædet er en ærespost så høj, at kun sultanen er over muftien; en magt kun få forundt, og tænk, at jeg skulle være én af disse. Mig, Allahs ydmyge slave og tjener, ophøjet til Danmarks mufti for muslimerne.” Det banker på døren. Hanne går hen og åbner. En gammel dansk mand af moderat højde på de næsten firs står i døren. Om forfatteren Ahmed Akkari er dansk-libaneser og har med udgangspunkt i sin egen tumultariske livsrejse tidligere skrevet om emnerne religion, sekularisme og dannelse. Akkari er indgående islamkender og lærer i Grønland.

Nøjsomheden af Stine Askov er en kærlighedsfuld roman om den unge Mona, der bor i ghettoen Nøjsomheden og skal finde vej i livet med en spraglet familie af samlere, pushere og handlekraftige kvinder. Selv drømmer hun sig væk i bøgernes verden og skriver små post-it-anmeldelser på de brugte værker i Nøjsomhedens byttecentral ved vaskekælderen. En dag får Mona gennem moster Tut arbejde i Lindas Boghandel, og her bemærker hun en ung mand, der åbner bøgerne lige så nænsomt som hun selv. Nikolaj er på udkig efter Søren Ulrik Thomsens City Slang, mens Mona er mere til Tove Ditlevsen og Sophus Clausen. De mødes over bøgerne, og selvom Mona lige skal tyde, hvad der sker i mellemrummene mellem Nikolajs sætninger, bliver hun helt og aldeles forgabt i ham. Men Monas tidligere kærlighedsliv har været en blandet affære, og det er en krævende øvelse for hende at bevæge sig håbefuldt og drømmende gennem tilværelsen. 

Nøjsomheden er en rå og medrivende roman om at blive til som menneske gennem bevidstheden om, hvor man kommer fra.

De negative renter på indlån i bankerne er en torn i øjet på den lokale alfahan, Dunner, der ellers har godt styr på tingene på den midtjyske højderyg og i særdeleshed i Huleby. Han og resten af Slænget kaster sig derfor i desperation over emnet aktiehandel med deres sædvanlige ildhu og overbevisning om egne evner. Det skal dog snart vise sig, at børsen kan være noget lunefuld at kloge sig på. Ikke mindst er det en frustrerende åbenbaring for Slænget, da det viser sig, at de hysteriske kællinger på børsen faktisk typisk er mænd! Inden længe vikles Slænget ind i handlinger, som hurtigt kan risikere at gøre nyrige til nyfattige, og de er oppe imod destruktive kræfter, som ikke har nogen hæmninger. Da egnens kloge nørd, Fessor, forsvinder som resultat af en fejlslagen kursmanipulation, tvinges den lokale landbetjent Arne Jensen, bedre kendt som Sheriffen, til at få benene ned fra bordet. Han må tage fat i ondets rod sammen med sine venner i Slænget og med backup fra deres gode ven Alvorsen, også kendt som politibetjent Viggo Malvorsen fra Djævleøen.

Vi præsenteres her for en erindringsroman, fuld af humor og sjov. Den bevæger sig over to temaer, hvor det ene handler om det at være gammel i en teknologisk tidsalder og det andet om et levet liv på godt og ondt med særlig fokus på forskellen mellem før og nu. I en tid, hvor man helst skal være noget for at blive set og hørt, er det forfatterens intention at skildre et helt almindeligt hverdagsliv uden ydre dramatik og falbelader. Kedeligt? Ja måske...

En ganske almindelig bankrøver har mødt sin overmand: statsministerens spindoktor! En mand, han beundrer for det, der altid har været bandittens målestok.



Men statsministeren bliver myrdet. Baggrunden for mordet er ikke til at tage fejl af, hændelsesforløbet er soleklart: Præsidenten fra Letland havde været på officielt besøg; hans kødfulde hustru havde siddet fast i rutsjebanen i Tivoli; der havde været grønlandske demonstrationer mod Thulebasen; dommeren havde dømt et forkert straffespark mod Martin Laursen i kampen mod Sverige; den amerikanske udenrigskomite havde gjort knuder; den tyrkiske ambassade var brændt ned; statsministerens frue havde købt en sofa i ILVA - og udenrigsministeren var som sædvanlig idiot.



Vores bankrøver må tage stilling til dybt eksistentielle spørgsmål: Er ondt altid så forfærdelig ondt -og hvor god er godheden? Hvad nu hvis magt kan redde verden - bør man så ikke søge den? Er der plads til en død statsminister i en tønde til opsamling af regnvand - og hvor gør man i givet fald af tønden? Flemming Jensen, født 1948, er forfatter og skuespiller. Debuterede med VEJLEDNING I SÆLFANGST og har ved siden af sit humoristiske virke forfulgt en mere samfundsengageret linje.

Thorstein Thomsens meget roste romaner, Bare vi har hinanden, Roser til mor og Han er min bror kommer nu i en flot omnibusudgave. Persongalleriet i de tre romaner er beboere i det samme boligkompleks i Lyngby, og bøgerne giver et flot tidsbillede af forstadslivet fra 1950'erne til slutningen af 1980'erne - med øget velfærd, ungdomsoprør, ny musik, uddannelsesboom, kvinder på arbejdsmarkedet og opbrud i kernefamilien. Men først og fremmest introduceres vi til nogle rigtige mennesker, Gibber og hans stedfar, den festlige, men aldeles ikke uproblematiske Richard, til 16-årige Michael, der er fuld af de nye rytmer, men som skal spille dansk pop med sin far i duoen Lille Michael og Far og til brødrene Johnny og Jeff, der livet igennem bevarer en stærk samhøringhed trods forskelle og uenigheder og koner, der ikke kan tåle synes af hinanden. Trilogien henvender sig bredt - til både unge og ældre og til dem midt i mellem.

Blandt bogens mere skumle personer finder vi et brødrepar, grisefarmeren Bent William Stage og automekaniker og brugtbilsforhandler Frank Stage. Sidstnævnte har forbindelse til den polske mafia og én af dens danske forposter, den initiativrige Kate Thyrrestrup, også kaldet The Cat. En kvinde, som for alvor er ved at forstå, hvad ordet globalisering betyder. Bent William er gift med Gladys, men de to bryder sig ikke om hinanden, hvilket er udgangspunkt for en grotesk drabshistorie, i hvilken hundredvis af grise er indblandet. Ud af det kaotiske og morderiske vanvid flyver som en håbets og kærlighedens engel: Rita. Med kunstnernavnet Korsika.

Bogen er gryntende og øffende satire og alvorlig farce, den er jordstrygende komik og jublende himmelfærd, og Rita opfordrer læseren til at flyve med.

Sidste del af den såkaldte Sondrup-trilogi.

Lejlighedssange er et netværk af fortællinger om en gruppe mennesker der er bundet sammen af andelskronen, arbejdsweekender, gårdfester og internetproblemer. Mød kirurgen Elizabeth, der ikke lægger fingrene imellem, heller ikke når hun gengiver den utroværdigt taktfaste lydkulisse fra overboernes sexliv, mormor og hendes ’veninde’ Ruth, der grundlagde en livslang kærlighed i et landskab af køer, kirker og forbud, Lotte fra det progressive kollektiv i stuen, der belastes af en meget stærk retfærdighedssans og romanens fortæller, en yngre kvinde, der for nylig er flyttet ind med sin kæreste. Hun skriver horoskoper og sange til enhver lejlighed, og snart fyldes hendes stue af de andre beboere, når mærkedagene nærmer sig. ”Lejlighedssangen er per definition en succes, sætningerne kalder på hinanden, folk sidder bare og venter på det næste rim, siger jeg, lejlighedssangen er en gestus i sig selv, det er genrens største force.”