Søgeresultater: 18

Saki er en af novellegenrens ubestridte mestre. Hans små satiriske historier er morsomme, maliciøse og ofte ganske makabre skitser af det edwardianske Englands hykleri, klassesnobberi og tåbelige respekt for konventioner.

Marie har allerede fået et barn med en tilfældig mand, da hun bliver husbestyrerinde for Villy på Fjordagergård ved Løgstør. Hun er gravid igen, da hun ankommer, men Villy, der hurtigt tilbyder hende ægteskab, tvinger hende til at bortadoptere barn nummer to. Marie og Villy lever sammen i hen ved tyve år, slider og slæber i et landbrug, der er præget af krise, og hvor truslen om konkurs er en tro følgesvend. De er to ensomme mennesker, der lever lidenskabsløst, nærmest fremmede for hinanden, under samme tag.
Det er en roman om hårde eksistensvilkår, det er en landbrugs- og hjemstavnshistorie, men det er først og fremmest en kvindeskildring.
"Det du ikke ved" er en selvstændig fortsættelse af "Vejs ende" (2006) – kanalhusene med arkitekten Holger, hans bibliotekarkone Anne og deres adoptivdatter Lærke er bifigurer i dette naturskønne, men barske og hårde romanlandskab.

Læs mere om forfatteren, Lisbeth Brun: http://gyldendal.dk/lisbeth-brun

Arundhati Roys slægtsroman fra det moderne Indien om livsglæde og tragik, patos og humor, politik og erotik – et stensikkert Must Read.

DE SMÅ TINGS GUD er en tragisk og underfundig fortælling om en indisk families skæbne i et land, hvor engelsk aristokrati, en spirende kamp for et bedre liv og det traditionelle kastesystem skaber kaos. Vi er i 1960’ernes Indien, den politiske stemning er anspændt, og familien Kochamma vil snart opleve store omvæltninger. For DE SMÅ TINGS GUD blev Arundhati Roy (f. 1959) tildelt verdens fornemmeste litterære pris, The Booker Prize. Bogen er solgt til over 25 lande.
 

Havet er vejen, som fører ud i verden, og som undertiden leder søfareren hjem. Det er selve forudsætningen for at bo på en ø. Man skal hele tiden være opmærksom på havets bevægelser. I Hjem afløser den ene kvindes fortællingen om livet på den svenske ø Åland den næste. Altid må nogen begive sig ud på havet, mens andre må blive tilbage og forholde sig til fraværet: til længslen, uroen, lettelsen, begæret, tvivlen- og selvstændigheden. Karin Erlandsson beskriver i ti livskapitler, der strækker sig fra 800-tallet og op til nutiden, Ålands historie fortalt fra nye perspektiver, nemlig kvindernes og børnenes. Livet på Åland er hårdt, men ikke meningsløst. Der blæser en stærk vind af trods og tillid gennem Hjem med en næsten bibelske klang. Som når den gamle kirkebygger Birger vandrer ud på det frosne hav. “Kan den bære?” spørger han, og får datteren Ragnhilds beroligende svar: “Ja, hvis isen kan bære mig, så kan den også bære dig.” Karin Erlandsson (f. 1978) er en finsk forfatter, som skriver på svensk. Hun bor i Mariehamn på Åland. Hendes værker har både modtaget og været nomineret til flere priser, herunder Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris for kalenderhistorien Natekspressen, som udkom på dansk ved Straarup & Co i 2021.

Mor begyndte at skrive digte, da sønnen fik en digtsamling i fødselsdagsgave. Hvad er det for noget, spurgte bedstemor. Sønnen læste et tilfældigt digt højt. Sikke noget møg, sagde bedstemor. Sådan noget kan alle da skrive. Ja, det er måske rigtigt nok, sagde sønnen. Er der nogen af jer, der vil prøve at skrive et digt? Det vil jeg gerne, sagde mor. Mor har siden da sendt digte til sønnen. Mor sender dem på mail, og sønnen gemmer dem. Sønnen er vildt begejstret for mors digte. For mor er det mere en måde at holde kontakten på. Mor har aldrig skrevet digte før, og hun har aldrig læst særlig mange digte. Mor repræsenterer en stemme, man sjældent hører. Mor taler fra middelklassen, og mor er en helt almindelig mor på 60. Hun bor i en provinsby, hendes børn er flyttet hjemmefra, hun overvejer snart at gå på efterløn, og der sker ikke altid så meget. Mor leverer selvironiske hverdagsobservationer i en stram stil med et fast persongalleri, som de fleste i Danmark kan genkende. Mor er bare en helt almindelig mor, derfor foretrækker hun ikke at stå frem.

Den forsvundne appelsin består af 16 eventyr for både voksne og større børn, cirka 9 til 11 år. Hovedpersonerne er alle børn, der ønsker at forlade den ofte utilfredsstillende virkelighed, de lever i. På den ene eller den anden måde træder de ind i magiens verden, hvor alt er muligt. Der er rovdyr, fugle og andre vilde dyr, der både kan tale og på magisk vis opfylder børnenes ønsker. I titelhistorien, Den forunderlige appelsin, konfronteres de to piger Claudia og Virginia med behovet for at være en anden end den, de er, da de finder den magiske appelsin, der kan opfylde deres ønsker.

Et rids over det 20. århundrede med en jødisk skæbne i midten. Han færdes hjemmevant iblandt det 20. århundredes store navne i både Paris og København som den vigtige kunstskribent, han er, men da hans ene søn pludseligt dør, hives tæppet væk under ham. Mens antisemitismen ruller ind over Europa, begynder Ernst Goldschmidts liv langsomt og selvforskyldt at falde fra hinanden. Jeanne Goldsmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, og hun tegner et skarpt billede af det 20. århundredes menneskelige, kunstneriske og politiske strømninger og af den evigt vandrende jøde.

Noveller der tager udgangspunkt i en piges opvækst i en nabobygd til Tórshavn i 50’erne og følger hende fra barndommen frem til nutiden. De stemningsmættede og indimellem foruroligende tekster tager læseren med på en labyrintisk erfaringsrejse i grænselandet mellem fantasi og virkelighed.

Der bor en familie på et øde sted dybt inde i skoven. Urd er den tredjeyngste i en søskendeflok på otte. Hun har et skarpt blik for alle slags dyr og insekter, døde og levende: ravne, ræve, krager og fluer, dyreskeletter og kranier; og er optaget af mørke og afsides steder: drømme, grotter, huller i jorden og skjulte rum i huset. Faren er skovhugger og ofte væk i uger og måneder i træk. Når han kommer hjem, sover han i en ombygget bus der står tæt ved huset. Moren drikker kaffe og ryger i køkkenet, og hun tager lange bade på alle tider af døgnet. Der er knaphed på mad og ømhed. En skyggeagtig skikkelse dukker op i skoven. En rævesaks mellem træerne bliver hele tiden spændt op igen. Huset går langsomt i opløsning; ting forsvinder fra alle rum, og rotterne er på vej fra byen, de snuser sig frem til familien. Skabelon er skrevet i et knapt og usentimentalt sprog, samtidig med at fortællingen har en sværmerisk, gotisk og mørkt romantisk kvalitet, hvor virkeligheden og det sandsynlige med ét kan sættes til side.

Karl Ove flytter til Bergen for at gå på Skrivekunstakademiet. Det bliver en gedigen skuffelse; han vil så meget, forstår så lidt og lykkes ikke med noget af det, han laver. Med et tilsyneladende fuldstændig uforståeligt gåpåmod fortsætter han med at skrive og læse. Flere af de mennesker, han kender og omgås, får deres manuskripter antaget på forlag og debuterer som forfattere. Karl Ove begynder at tænke, at han selv kan blive en habil litteraturskribent, men næppe nogensinde kunstner. Men skrivningen ændrer sig, og forholdet til verden omkring ham ændrer sig også.

MIN KAMP 5 er en roman om nye, stærke venskaber og om et alvorligt kærlighedsforhold, lige indtil romanen igen når frem til det eksistentielle omdrejningspunkt, som måske er den afgørende drivkraft for seksbindsværket: Faren dør, Karl Ove debuterer som forfatter, og alt bryder sammen.

I det anmelderroste selvbiografiske romanværk MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård i seks bind sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennesker, han har omkring sig. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.

"Både bind 5 og 6 af ‘Min kamp’ giver alle andre selvbiografiske romaner baghjul."
- Politiken

"Karl Ove Knausgaard har præsteret noget helt unikt med sit store romanværk ‘Min kampø. Og jeg må tilslutte mig koret: Jeg elsker Karl Ove!"
- Litteratursiden (om bind V)

MIN KAMP III, bog tre, er en roman om barndom.

En familie på fire, mor, far og to drenge flytter til et hus i et nybygget villakvarter på Sørlandet. Det er i starten af 1970’erne, børnene er små, forældrene er unge og fremtiden ligger åben for dem. Men på et eller andet tidspunkt begynder den at lukke sig, og tingene ændrer karakter. Hvem eller hvad er det, der ændrer sig?

MIN KAMP, bog tre, beskriver verden set med barnet Karl Oves øjne. Børn og voksne lever side om side, men mødes aldrig rigtigt. Venskaber, piger, skolens forunderlige univers og de pludselige og umotiverede stemningsskift i familien observeres og sanses i forsøget på at nå til en forståelse af verden og det, der ligger bag.

Pressen skrev om bog et og bog to:
"Knausgårds roman er ren læsefryd..." - Politiken
"Ingen andre steder i nyere nordisk litteratur er den moderne mand så kompromisløst og præcist beskrevet som her. På samme tid et klynkende og kuet bløddyr og en knoklende selvcentreret fantast. Fremragende simpelthen!" - Ekstra Bladet

"Denne gang lader Knausgård det gå ud over konen, svigermoren, svenskeren og selvfølgelig sig selv. Det er mesterligt gjort, måden han ofrer alt på." - Weekendavisen

"Mesterligt."
- Lillian Munk Rösing, Information

I det anmelderroste selvbiografiske romanværk, Min kamp, udforsker Karl Ove Knausgård nådeløst og selvudleverende sit eget liv, sine ambitioner og svagheder, sin usikkerhed og tvivl, sine relationer til venner og kærester, kone og børn, mor og far.

Det er et værk, hvor livet beskrives i alle nuancer, fra de afgørende, rystende øjeblikke til hverdag livets mindste detaljer. Det er også et risikabelt projekt, hvor grænserne mellem det private og det offentlige overskrides, ikke uden omkostninger for forfatteren selv og for de mennesker, som beskrives.

I sjette og sidste bog handler det om realiseringen af værket: om udgivelsen af de tidligere bind og omstændighederne omkring dette, om litteraturen selv og dens forhold til virkeligheden.

"Som Ammundsen, der erobrede Sydpolen, eller Nansen, der gik over indlandsisen på ski, vil Knausgård være sin tids store skrivende opdagelsesrejsende, litteraturens ironman."
- Politiken

"Et litterært bjergmassiv fuldt af glitrende tinder og dybe afgrunde."
****** (6 hjerter) Jes Stein Pedersen, Politiken