Søgeresultater: 27

En aften hører en femårig pige sine forældre skændes, hun flygter fra det ved at gemme sig under dynen med sin bamse. Fem år senere møder vi den samme pige som henholdsvis skilsmissebarn og kernefamiliebarn. Via nedslag ca. hvert tiende år følger læseren ‘de to piger’ gennem de forskellige livsfaser fra barndom til alderdom. Sendt ud i livet med hver sin baggrund udvikler de sig forskelligt, det samme gør deres tilværelse, og de kommer til at udfylde deres livsroller på hver sin måde. Centralt i romanen står skildringen af skilsmissen, dens konsekvenser for de involverede og de dønninger, den efterlader. I slutningen af romanen smelter de to personer sammen igen. Den gamle kvinde accepterer og tager ejerskab over det liv, hun fik. Her stilles også spørgsmålet om, hvorvidt det enkelte menneske har en personlig kerne, som vi bærer i os uafhængig af, hvordan vores liv former sig. Og måske er der et lille kernehus inderst i os alle, som er helt os selv – noget som vi har bjerget gennem vores liv, eller som har bjerget os i gennem – noget der er ‘mig’. Romanen kan læses som et forsøg på at belyse dette spørgsmål, som nok dukker op for os alle på et tidspunkt. Men den er også en række tidsbilleder, som generationen, der er født omkring 1950 vil nikke genkendende til. Yngre generationer kan undre sig og more sig over den tid og den hverdag, som deres forældre og bedsteforældre har levet i. Annette Møller, f. 1946, er uddannet cand. mag i dansk, filosofi, dramatik og idræt fra Københavns Universitet. Hun har undervist på Greve Gymnasium i 35 år. Gennem alle årene har hun været en aktiv skribent, hun har skrevet artikler, kronikker og anmeldelser til fagblade og dagblade.

I ‘Endnu er dagen ikke spildt’ putrer havregrøden i gryden, børnene skal vækkes, de skal i skole, opvaskemaskinen lugter som et indisk toilet, en løbetur giver dagen mening, så er den dag ikke helt spildt. Og en linje går gennem livet, kvinder, kvinder man har kendt, kærligheden som alle drømmer om og den protestantiske pligt til at få noget ud af livet.

Sårfeber er en selvstændig fortsættelse af Som boblerne i bækken, hvor vi tog afsked med personerne, da krigen i 1864 sluttede. Danmark måtte opgive hertugdømmerne, og den grænse, som blev trukket ved Kongeåen, blev et åbent sår for landet og befolkningen både nord for og syd for åen. Mennesker levede videre med sår på krop og sjæl. Nogle mistede deres livsgrundlag, andre kastede sig ud i tvivlsomme projekter med en feberagtig aktivitet. I Sårfeber følger vi personerne fra Som boblerne i bækken, og nye kommer til. Vi hører om artilleristen Lorentz, der vender hjem, men bukker under for de skader, krigen har påført ham. Tilbage står hans enke med to små drenge, som hun sætter alt ind på at få godt i vej. På Als bliver tilværelsen efter krigen tiltagende vanskelig for de dansksindede, og flere tvinges væk. Feltlægen Johs plages af psykiske eftervirkninger, som ødelægger hans relationer til de nærmeste. Andre veteraner finder en ny tilværelse ved at udvandre, mens nogle bliver draget af alkoholens smertelindrende effekt. 1800-tallet rinder ud, og en ny generation tager gradvist over. Personerne lever i en tid, hvor landet skal lære at opfatte sig selv som en småstat. Samtidig påvirkes landet af den industrielle omformning af landbrug og håndværk og den dermed voksende socialisme. Arbejderne får fagforeninger og magt. Kvindernes krav om indflydelse og uddannelse bliver stadig vanskeligere at overhøre. Litteraturen, teatret og kunsten suger denne nye virkelighed til sig, og pressen får en selvstændig stemme. Bogens personer fortæller os gennem deres livshistorier om en historisk periode, hvor livet blev ændret radikalt for næsten hele befolkningen. Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske, underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland. Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som Ulla sugede til sig, og som vakte hendes interesse for fortællingens mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden på. ”Jeg har fortalt eventyr både til mine egne børn og til de syge børn, jeg tog hånd om som sygeplejerske. Da jeg sad i Det Etiske Råd, rejste jeg landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har jeg fortalt om mine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.” Ulla Fastings debutroman Som boblerne i bækken udkom i 2020 og har rødder i hendes egen slægts fortælling ligesom Sårfeber, der er en selvstændig fortsættelse af debutromanen. www.saarfeber.dk

En roman om hvordan man lærer at leve, når begge ens forældre har valgt livet fra, og man pludselig står alene. Henriette Houths smukke lyse prosa tager livtag med et tabuiseret og følsomt emne.

I den selvbiografiske roman MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennesker, han har omkring sig.

I romanen fortæller forfatteren om sit forhold til sin far og faderens død. Dødsfaldet sætter gang i et stort praktisk og følelsesmæssigt oprydningsarbejde, hvor erindringer om opvæksten i en lille familie i Kristiansand i 1970erne, teenageårene og den problematiske far søn-relation blander sig med refleksioner over tilværelsens små og store tildragelser.

I MIN KAMP registreres og beskrives alt det, det indebærer at være menneske: tunge, eksistentielle overvejelser; små, pinlige fortrædeligheder; sårbarhed og smerte, og romanen skildrer mesterligt alt det, der er indeholdt i ethvert menneskeliv.

"Knausgårds roman er ren læsefryd…"
****** (seks hjerter) - Politiken

"Min kamp besidder en række helt traditionelt litterære kvaliteter i meget stor målestok: Alvor, dybde og intensitet. Ballade eller ikke, hvis man vil læse en bog, der betyder noget og vil noget, ja så er det bare at gå i gang."
- Jyllands-Posten

"En rystende god bog."
- Ekstra Bladet

"Det var mørkt i det hvide værelse, da min far slog min farmor ihjel. Jeg var der. Carl var der også, men ham opdagede de aldrig. Alt var anderledes dengang. Det var før, min fars ting var begyndt at fylde så meget, at vi ikke længere kunne komme ind i stuen. Og før min mor var blevet så stor, at hun ikke længere kunne komme ud af soveværelset. Men det var efter, at de havde meldt mig død, så slap jeg for at komme i skole.

Pigen Liv vokser op på en lille isoleret ø med sine forældre. Hun sætter ingen spørgsmålstegn ved det liv, familien lever. Selvom faderen holder hende skjult i en gammel container, er hun aldrig i tvivl om, at han elsker hende. HARPIKS er en rå, mørk og kærlig fortælling om en familie på kanten. Om angsten for at miste, om mord og paranoia - og om utilsigtet ondskab.

HARPIKS er Ane Riels anden roman, den er solgt til flere lande og har modtaget både danske og internationale priser. Hun debuterede i 2013 med den prisbelønnede roman SLAGTEREN I LISELEJE.

Den ældste søn David, som familien troede var død, vender til alles overraskelse tilbage til det lukkede småborgerlige barndomshjem. Mødet med David åbner en verden for den yngre bror Frans, der får en ven som betror sig til ham om livet. David er alvorligt syg og Frans oplever brorens sidste tid og hans oprør mod forældrenes religiøsitet og strenge opdragelse. Davids bror er en roman om et ungt menneskes modning og spirende seksualitet.

Rebekka har taget orlov fra religionsstudiet og skal være et halvt år i Aasiaat i Grønland. ”Det bliver så godt for dig,” siger Rebekkas mor, men hvad er det egentlig, hun er taget derop for? Det står mere og mere uklart for Rebekka, som dagene går i det gamle kristne hotel Gudhjem, hvor hun arbejder i receptionen og afholder bibelaftener. Samtidig begynder der at ske mystiske ting omkring hende. Den gamle dame Hanne mener, der er noget helt galt på hotellet, rengøringsdamen nægter at gøre rent på værelse 209, en ung mand dukker både op på hotellet og i Rebekkas drømme, og folk i byen snakker om fjeldgængeren Paalu, der er kommet ned fra fjeldet og nu leder efter et offer.

I byen Viduana lever mænd og kvinder adskilt. Alle forbrydelser straffes hårdt. Men ikke alle vil finde sig i undertrykkelsen …

BORGERNE i Viduana er rystede efter den brutale afstraffelse af Elias. Tanker om oprør spirer frem, og da enkerne strammer grebet om byen, skaber de kun flere fjender …

CLARA er gravid, men holder det hemmeligt, da hun vil have barnet ud af byen. Hvis hun bliver opdaget, vil det koste hende livet.

SILAS har dræbt Jastar i selvforsvar. Men de andre i mændenes kvarter vender sig mod ham. For man kan ikke ustraffet dræbe en af sine egne.

ELIAS hænger hårdt såret i Skammens cirkel. Han har mistet alt og planlægger sin hævn over enkerne.

Velkommen til Viduana, hvor forelskelse er forbudt, og ethvert forsøg på flugt straffes med døden.

DEN HVIDE ENKES DØD er anden bog i trilogien RØD OG BLÅ.

For at gå med dig falder i tre spor i tre fortællinger, hvor vi følger Otto, Kajsa og slutteligt en ung kvinde, der alle bremses af livet i deres ellers tempofyldte hverdage. Alt vendes på hovedet, og livet sættes i perspektiv.
Bogen er et kærlighedsfuldt og modigt indblik i sorgens natur, om ungdom, frygt, sygdom og familie fortalt gennem tre skæbners levede liv.


Jeg ønsker at kunne brænde denne sofascene på et bål:
Vi sad ved det store runde træspisebord under de orange lamper. Lav musik spillede på pladespilleren. Min far havde fået hule kinder. Min mor lignede mere sig selv, bortset fra dybe rander under øjnene. Da vi havde spist, satte vi os i den hvide sofa, fordi min mor sagde, at vi skulle.

Efter tre år i gymnasiet i Kristiansand rejser Karl Ove 18 år gammel til Nordnorge, hvor han har fået job som lærervikar. Hans forældre er blevet skilt, hans bror Yngve er flyttet for længe siden, og Karl Ove skal ud i verden og være en ung mand. I det nordlige møder han elever og kolleger, som bringer ham i situationer, han aldrig før har befundet sig i.

MIN KAMP 4 skildrer en ung mands uforfærdede følelse af storhed og selvpåført ydmygelse, oprigtigheden, ærligheden, naiviteten og umodenheden i én stor og uforløst blanding. Som i de første tre bøger stilles der skarpt – helt skarpt – på de bitte små ting i menneskelivet.

I det selvbiografiske romanværk MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård i seks bind sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennesker, han har omkring sig. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.

"Der er ved at ske noget opsigtsvækkende med Knausgård og hans grænseløst ambitiøse seksbindsværk. I de mange år jeg har læst litteratur professionelt, har jeg aldrig oplevet en tilsvarende entusiasme for et skønlitterært projekt: Min kamp diskuteres på en måde, der er stimulerende for hele litteraturen."
- Kåre Bulie, Dagbladet (om bog tre).

"Det er umuligt at stoppe. Det skyldes ikke kun den litterære form, gestaltningsevnen, al visdommen teksten bærer på. Men også at du som læser forstår, at du er vidne til et eksistentielt projekt, som på et plan vil svare på udfordringer, vi alle kender... Karl Ove Knausgård har valgt at skrive en bog, som knapt nok ligner noget som helst andet. Det opleves som en stor gave at læse den."
- Trygve Riiser Gundersen, Dagbladet (om bog to).

Ulvene fra evighedens skov udspiller sig både i Norge og i Rusland fra 1977 og frem til i dag og er fortalt af seks forskellige stemmer. Det er en standalone roman, men den deler tematikker med Morgenstjernen. En stor roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår.

Historien begynder vinteren 1977 på en ø i det sydlige Norge. Fortælleren er Helge Bråthen, der en sen aften, 12 år gammel, ser en lysstråle i vandet under en bro. Det er lygterne fra en bil, som er kørt i vandet. Rådvild og på tærsklen til voksenlivet ved han, at han må tilkalde hjælp, men ender alligevel med at tage hjem og falde i søvn.

1986. 20-årige Syvert Løyning er efter halvandet år i hæren som kok på vej hjem til sit barndomshjem i det sydlige Norge. Syvert aner ikke, hvad han skal stille op med sit liv, og den første tid flakker han planløst rundt i den lille by og prøver at finde sig til rette hos sin mor og sin lillebror. Atomulykken i Tjernobyl sætter Syvert på sporet af hans far, som døde, da Syvert var helt lille og som han aldrig har kendt. En gammel frakke, en kasse med breve skrevet på russisk og en samtale med hans onkel tegner et billede af faren, som vækker Syverts nysgerrighed og vrede.