Søgeresultater: 4

I 2009 dør landmanden Villy omgivet af sin ekskone Marie og de tre halvsøskende Ole, Jens og Helle. Efter dødsfaldet vender Helle tilbage til den egn, hun forlod 22 år tidligere. Første gang kom hun inkognito og var fuld af vrede. Hun blev nemlig bortadopteret efter fødslen, fordi Marie skulle giftes med Villy, og han ville ikke have det barn, hun ventede med en anden. Da Helle kom og blev medhjælper på Villys rideskole, gik det langsomt op for Marie, hvem hun havde boende. Det endte ikke med forsoning, men med Helles replik til Marie: "Du solgte mig. Du byttede mig væk for en elendig bondegård."
I 2010 prøver Helle igen. Hun vender tilbage til det sted, hvor hun aldrig har været velkommen, drevet af længslen efter at vende hjem.

"Som brødre vi dele" er tredje, selvstændige bind i Lendrup-serien, hvor lokaliteten er den samme, men personerne skiftende.

"Helt perfekt" er et samtids- og generationsportræt med to mennesker i centrum. Rikke og Lars er midt i livet, midt i alle forventningerne og forestillingerne om dem selv og voksenlivet, da alting skrider. En utvetydig sexet sms afslører Rikkes affære med arkitekten Anders, og ægteskabet og familielivet opløses mellem hænderne på dem.
 
Og dér står de, to smukke mennesker med drømme og uforløste kreative talenter, men underligt sejlende i tilværelsen. Med to børn de skal tage vare på, med deres egen barndoms vraggods og med forældre, der er ved at forsvinde - hvis de da nogensinde rigtigt har været der.

Baileys univers er på en gang såre genkendeligt – med netdating, familieture til hus i Sverige, Zoologisk have og Tivoli, indkøb og cafébesøg. Og så er der dette skarpe og samtidig solidariske blik for alt det, der ligger under overfladen. Alle smertepunkter, al skam og skyld, alle ordløse svigt og tab, alle de tilsyneladende helt hverdagslige situationer, hvor jorden skrider under personerne, hvor de tavse katastrofer – og den momentvise lykke – indtræffer. Under den helt almindelige, helt perfekte overflade af liv.

”Helt perfekt” er måske også en roman om, hvordan drømme og forestillinger kan blive så store og så mange, at det bliver svært at komme til bidet. Når man hele tiden kan forestille sig, den helt perfekte historie om ens liv fortalt på en helt anden måde … 
 

I fire år har Maria og Peter drømt om den perfekte kernefamilie. De bor i et gammelt hus på landet med sønnen Matthias og Peters aldrende far, som langsomt er ved at miste grebet om virkeligheden. Da Maria ikke kan blive gravid, forvandler drømmen om flere børn sig efterhånden til et mareridt, i takt med at elskov erstattes med fertilitetsbehandlinger. Og langsomt begynder idyllen at slå revner. Maria ønsker inderst inde at stoppe behandlingerne, men hun tør ikke dele sine tanker med Peter. På en forretningsrejse til Esbjerg træffer hun en beslutning, der endegyldigt forandrer den lille familie og hendes eget liv.

Jens og Marie er stræbsomme mennesker i 1800-tallets hedeland i Jylland. De møder medgang og modgang, både personligt og landbrugsfagligt, og deres hverdag er befolket af deres familier, sognets præster, sognerådsmedlemmer og solide bønder, som alle er en del af denne fortælling. Og så er der de skæve eksistenser: den fordrukne degn, der falder i brønden, den sære husmand, der strør om sig med bibelcitater, tjenestepigen, der bliver voldtaget og senere dør i barselsseng, den småt begavede gårdmandssøn, som af sognerådet bliver ekspederet til Amerika sammen med kone og mindreårige børn og tjenestekarlen, der har succes hos kvinder, men bestemt ikke magter at ”svare enhver sit”. Albæk, Snejbjerg, Haunstrup, Snærlund, Kølkær og Rind er stednavne på Herningkanten. Personerne i Svare enhver sit lever på den egn, men de kunne lige så vel have levet på Vardeegnen, i Vejen eller Vendsyssel – eller tæt på Viborg. Livsbetingelser i 1800-tallet var mere eller mindre ens i den del af Danmark, hvor heden havde stor udbredelse. Personerne kunne for så vidt også have levet i mere frugtbare egne. Den økonomiske, sociale, kulturelle, folkelige og religiøse udvikling, som er bogens overordnede tema, havde samme udtryksformer i forskellige egne.