Søgeresultater: 3

Et familiedrama om tre mennesker, i et hus på en helt almindelig villavej. I en tilsyneladende idyl af hjemmelavet keramik, radioavis, racercykel, lørdagsslik, rødvinsmiddage, solsortesang og blomstrede drømmestole. Men noget holdes hemmeligt. - Stillevejen skildrer en families opløsning, set gennem et barns øjne. En historie om kærlighed, tavshed og ubehjælpsomhed. Anmelderne skrev bl.a.: »Carsten Boes familiedrama er gribende læsning, der vidner om betydeligt talent. Boe både kan noget og vil noget.« Lasse Horne Kjældgaard, Politiken. »En skarp debutroman. En interessant outsider i kampen om årets Debutantpris på BogForum.« Klaus Rothstein, Weekendavisen. »På så troværdig vis, at man faktisk føler sig hensat til en 12-13 årigs synsvinkel. Den er tankevækkende.« Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten. »Rigtig god debutroman. Bred anvendelighed til læsere af stærke romaner.« DBC. www.carstenboe.dk

Øjne som ser er skrevet ud fra min stærke erindring om følelser, dufte og sindsstemninger fra jeg blev født og frem til tiårsalderen. Det er en kærlig, meget ærlig og til tider meget skræmmende fortælling om en tid og en opvækst set gennem en lille piges øjne. Opvæksten fandt sted i en arbejderfamilie i Lemvig med en hjemmegående mor, søstre og en far, der måtte slide hårdt i det for at skaffe mad på bordet. Det er en fortælling, hvor jeg som voksen vender tilbage til barndommen og hudløst ærligt fortæller om livet i en familie med meget trange kår, hvor børn ikke måtte ses og ofte slet ikke høres. Opdragelsesmetoden var trusler og straf. Den røde tråd i bogen er øjnene, der ser alt og husker alt. Det er en identitetsskabende bog om at skabe tabte eller aldrig erhvervede redskaber til at begå sig blandt andre mennesker.

Med husmandsægteparret Robert og Else Marie som bærende figurer beskriver romanen femogfirs lyslevende dage i en jysk families liv, spredt over syv årtier, tre generationer og otte stemmer. Den beskriver vandringen fra land til by, fra småfattig husmandstilværelse til nogenlunde velkonsolideret middelklasseliv. Det er en varm og indlevet skildring af det jordnære, fordringsløse liv, af glæden ved dagligdagen, af den stille lykke med accept af det store, daglige slid. Der er sjældent klynk og klage, og der er rummelighed og dermed accept af andres særegenhed. 'Vi er, som vi er, og vi har alle vores sider', som Else Marie siger. Det er historien om et ordløst fæl­lesskab ind­rammet af et samfund i forandring. Tiden er 1932 til 2001, centrum er Midtjyl­land, i peri­fe­rien skimter man København og Eu­ropa.