Søgeresultater: 17

Første bind i Anna Fredrikssons store svenske familiefortælling om mødre og døtre, om forsoning og tilgivelse og om at finde modet til at gå sine egne veje.

En familie har mange hemmeligheder. Sally har aldrig fået svar på, hvorfor hendes mor forlod hende, da hun blot var tre år gammel, og det er en smerte, hun stadig lever med nu næsten halvtreds år senere. Smerten bliver ikke mindre af, at hun også selv har fejlet som mor og kun har sporadisk kontakt med sin voksne datter, Josefin.

Da Sally arver sin onkels hus i den lille skånske by Kivik, beslutter hun sig for at flytte dertil, da det også vil bringe hende tættere på datteren, der bor på en gammel gård i nærheden. Dog venter der Sally noget af et chok, da hun opdager, at hendes egen mor, Vanja, også bor i byen og har knyttet et stærkt bånd til barnebarnet.

Sally står nu over for et valg: Skal hun blive i Kivik og forsøge at blive den mor, hun aldrig selv fik, eller skal hun vende tilbage til sit gamle liv i Stockholm?

Pressen skriver: 

»En rolig, smuk, smertende og fremfor alt håbefuld fortælling om, at det aldrig er for sent at vise omsorg og kærlighed i en tid, hvor vi har brug for netop det.«
***** – Femina

»En feel-good-historie om tre generationer, som skal gøre op med skyld og skam … Til dig, der har stået med en mor-datter-udfordring – eller måske snart kommer til det.«
**** – Magasinet Liv

»“Mellem himmel og hav” er en svensk familiesaga når det er bedst.«
**** – Bogrummet  

I 2009 dør landmanden Villy omgivet af sin ekskone Marie og de tre halvsøskende Ole, Jens og Helle. Efter dødsfaldet vender Helle tilbage til den egn, hun forlod 22 år tidligere. Første gang kom hun inkognito og var fuld af vrede. Hun blev nemlig bortadopteret efter fødslen, fordi Marie skulle giftes med Villy, og han ville ikke have det barn, hun ventede med en anden. Da Helle kom og blev medhjælper på Villys rideskole, gik det langsomt op for Marie, hvem hun havde boende. Det endte ikke med forsoning, men med Helles replik til Marie: "Du solgte mig. Du byttede mig væk for en elendig bondegård."
I 2010 prøver Helle igen. Hun vender tilbage til det sted, hvor hun aldrig har været velkommen, drevet af længslen efter at vende hjem.

"Som brødre vi dele" er tredje, selvstændige bind i Lendrup-serien, hvor lokaliteten er den samme, men personerne skiftende.

Familien opløses. Gus er solidarisk med moren og solidarisk med faren og kan intet stille op.

Romanen foregår i et landskab med Elvis Presleys, Chuck Berrys og Tom Jones' hits. Drengen Hector vokser op i en fascinerende verden, som på overfladen godt kan se meget almindelig ud, men som rummer meget udover det almindelige. I romanen møder vi hele spektret af 1960’ernes spiritualitet og ungdomskultur – og vi følger Hector og personerne omkring ham helt op i nutiden, samtidig med at vi aldrig helt forlader den bløde muld. Fascinationen af det fremmede, som lå i hele amerikaniseringen af samfundet og som dengang også var truende, får noget næsten trygt over til slut, når Graceland viser sig i horisonten. "Geronimos hævn" er i familie med Bjarne Nielsen Brovsts kendte roman "Da Beatles kom til Brovst", som en lidt utilpasset lillebror. Og hvad var det lige med Geronimos hævn? Ja, det er det ubesvarede spørgsmål som romanen igennem giver den sin fortættede spænding.

Marie har allerede fået et barn med en tilfældig mand, da hun bliver husbestyrerinde for Villy på Fjordagergård ved Løgstør. Hun er gravid igen, da hun ankommer, men Villy, der hurtigt tilbyder hende ægteskab, tvinger hende til at bortadoptere barn nummer to. Marie og Villy lever sammen i hen ved tyve år, slider og slæber i et landbrug, der er præget af krise, og hvor truslen om konkurs er en tro følgesvend. De er to ensomme mennesker, der lever lidenskabsløst, nærmest fremmede for hinanden, under samme tag.
Det er en roman om hårde eksistensvilkår, det er en landbrugs- og hjemstavnshistorie, men det er først og fremmest en kvindeskildring.
"Det du ikke ved" er en selvstændig fortsættelse af "Vejs ende" (2006) – kanalhusene med arkitekten Holger, hans bibliotekarkone Anne og deres adoptivdatter Lærke er bifigurer i dette naturskønne, men barske og hårde romanlandskab.

Læs mere om forfatteren, Lisbeth Brun: http://gyldendal.dk/lisbeth-brun

Der er Mærkedage der skal fejres - en konfirmation i 1934, et sølvbryllup i 1967 og en tresårsdag i 2003. Det sker i Staun Forsamlingshus, så længe det er der, og så - da alt andet også er forandret - på et stort hotel. Gennem festerne følger vi de to familier på Bisgaard og Kristiansminde, men også mange af deres gæster, der for det meste er lige så ihærdigt optaget af at tilpasse sig skiftende tider og skikke som af at følge deres helt egne længsler.

Den gamle Søren Godiksen må se alt hvad han har troet på blive til ingenting. Sønnerne og døtrene på de to gårde søger hver på sin måde at indrette deres liv i en ny tid, hvor meget lidt er givet på forhånd: adoptivbarnet Axel kommer til at overtage det meste af landsbyen; de vilde "tøser" Emma og Mary finder udveje fra de tidligere så fastlagte men nu ganske meningsløse kvinderoller; deres lillebror Peder og hans elskede kusine Ellen kommer til at optræde på den store verdens scene, som krigshelt og som FN-ansat.

Og den næste generation har helt indlevet sig i nutidens forbrugersamfund, men arbejder måske også, som akademikeren Søren Lundbæk, på at "forstå" alle de voldsomme forandringer op gennem det 20. århundrede.

Mærkedage er en både tragisk og lattermild fortælling om den gamle bondekulturs endelige opløsning i den moderne verden.

Jens Smærup Sørensen modtog i 2008 De Gyldne Laurbær for romanen

Litteraturen lever i høj grad af urimelige påstande. Således påstår Hans Otto Jørgensen i Revolutionær, at han fra sit sjette år forfaldt til revolten, fordi han blev sparket halvt ihjel af et par kvier, fordi hans far, som skulle have passet ham – og altså også passet på ham – svigtede og forsvandt ud i laden, og fordi hospitalet svigtede og lod ham ligge og ingenting sige i 2 måneder.
Som det hedder: Volden kommer fra neden, fra et ophøjet sted. Det fornedrede ophøjes.
Men det er kun ét spor. – En Andy Warhol-komposition peger nemlig på en række serier, nogle opkaldt efter Warhol, som BEAUTIFUL flowers, Flesh, CAMPBELL’S SOUP, det er de vandrette linjer, andre, og det er så de lodrette, har William S. Burroughs, bondemanden Jens Thorsensen og søsterens død som strøm. Alle ikonografiske størrelser, som er kendt fra Hans Otto Jørgensens tidligere bøger, fra debuten Tårnet i 1989 via Nåden fra 1996 til Hestens øjne 2008, og som her gennemskrives igen. Som en undersøgelse, hvor nye forbindelser opstår og forsvinder til fordel for endnu andre fortællinger.Hans Otto Jørgensen har talt om, at det er bekvemt, at have et net at indfange stoffet med. I Revolutionær forsøger han at skrive uden for dette net. Uden for lands lov og ret. I en geografi, som bliver kaldt Burroughs Island.
En anden påstand: Kysset er tilbage for den, som smadrede alting. Som udgør forsoning. Hvor det ellers kan være svært at se, hvor forsoningen er. Hvor der er plads. På Herrens mark.

De to brødre Kaj og Eskild vokser op på den samme gård i Nordvestjylland, men deres skæbne bliver vidt forskellig. Kaj bryder ud af det hårde og arbejdssomme bondeliv og bliver ingeniør i København og gifter sig med den smukke Silke. Eskild er mere kompliceret og er ved at gå til i ensomheden med arbejdet, efter at han overtog gården. Da Kaj kommer og viser Silke frem forelsker Eskild sig i hende, men også hun fatter om ikke andet sympati for den kejtede mand, men det bliver ikke til noget mellem dem. Derefter handler romanen om Eskilds deroute og hans fornemmelse af at være ekskluderet fra livet.
Exodus er en beretning om mænd på landet, der går op i limningen og ikke kan samle deres liv op.

I Cathrine Knudsens både smukke og dybt foruroligende roman er den teknologiske udvikling og integrering i vores hverdag taget et skridt videre, end vi kender det. Hovedpersonen holder silkegeder på en gård, så silken kan anvendes af militæret, det biologiske liv sættes op i mod vores evne til at manipulere kroppen, som vi ønsker den, og hovedpersonen overvejer at sælge sin ene nyre, forbruge sin krop, for at købe tid sammen med sine børn. En tankevækkende, filosofisk roman, som har fået en bragende flot modtagelse i hjemlandet Norge

Ny oversættelse af den berømte klassiker. E. M. Forsters berømte roman om sociale forhold, livsanskuelser og kærlighed i det tidlige 1900-tals England. Under en ferie lærer to velstillede familier – Schlegel-søstrene og familien Wilcox – hinanden at kende. En forelskelse blusser kort op, et venskab knyttes, og langsomt bliver familierne mere og mere forbundne. Men problemerne lurer, for de to familier er grundlæggende forskellige. Mens Helen og Margaret Schlegel dyrker kunsten og humanismen, lægger Wilcox’erne vægt på det praktiske, økonomiske liv og på et urokkeligt socialt hierarki. To begivenheder sætter for alvor skred i relationerne. Fru Wilcox dør og testamenterer sit landsted Howards End til Margaret uden familiens vidende. Og samtidig tager Helen og Margaret en fattig kontormand under deres vinger – et projekt, som er ubegribeligt for forretningsmanden Hr. Wilcox, der om nogen har midlerne til at gøre en forskel. Howards End foreligger her for første gang på dansk.

På Fælleden i den fiktive tyske provinsby Paulstadt ligger flere generationer af byens borgere begravet. De har set byen vokse og forandre sig fra et lokalt landbrugssamfund til en moderne provinsby med indvandring og udkantsproblematikker. Nu vågner 29 af dem en sidste gang for at fortælle deres historie. Robert Seethaler er født i Wien i 1966 og bor i dag i Berlin og i Wien. Han fik sit internationale gennembrud med romanen Et helt liv, der udkom på dansk i 2016, og som blev nomineret til den prestigefyldte Man Booker International Prize.