Søgeresultater: 8

Man siger, at kærligheden har mange ansigter. Det har den også i denne bog, hvor de to hovedpersoner kæmper en brav kamp for at finde vej gennem livet uden at snuble for meget. Det starter med ungdomsdrømme og fremtidshåb, men livet byder på mange uforudsete begivenheder og mange svære valg. Et forkert valg kan være katastrofalt, ja ligefrem livsfarligt. Der er ingen, der kender sine egne grænser for, hvad man kan tåle, før man når helt derud, hvor man måske må give op. Man følger med spænding, hvordan det går personerne i denne bog fra de mødes i England, og til deres veje skilles i en dansk provinsby. Det er en psykologisk tour de force gennem tider, steder og begivenheder, som vi alle sammen kan identificere os med.

Novellesamlingen Legehuset indeholder 27 historier, der spænder vidt i længde, miljø, karakterer og tema. Fælles for novellerne er, at de omhandler de almindelige danskeres liv. Personerne vil nogle gange gerne undslippe deres halvfesne virkelighed. Eller også bliver karaktererne overrumplet af noget, som bryder frem efter at have ligget og luret under overfladen. Den pludselige forstyrrelse er umiddelbart ubehagelig og svær at forholde sig til. Men det hænder, at personerne lærer af deres erfaringer og kommer videre. Det sker for eksempel, når der er kærlighed på spil. Vejen til at opnå kærligheden er selvsagt brolagt med forhindringer. Men igen, lærer vi ikke også noget af de erfaringer, vi går og høster? Det sker uden tvivl for flere af bogens karakterer. Sproget er enkelt og ligetil, uden de store armbevægelser. Mellem linjerne er der små afgrunde af alt det, der ikke bliver fortalt. Det holder læseren beskæftiget med fortolkningen.

Den tyske besættelse har ikke brudt det familiesammenhold, Johanna i sin tid grundlagde, men trods alle gode intentioner føler Ågot, at der er et vildskud på stamtræet. Familien er ikke helt så konfliktfri, som den giver det udseende af.

"Ågot sad med halvt lukkede øjne i liggestolen og lyttede til solsortens sang og børnenes råben. Lågen blev åbnet, og hun så et par lange ben i hvide tennissko og det nederste af et par sorte Holmensbukser. Det var Svend. Hun trak vejret dybt, før hun rejste sig. "Kommer du her?" "Ja, som du ser." Kædernes knirken fra børnenes gynger standsede brat. "Max kommer først på lørdag." "Det er også dig, jeg vil besøge." Hun rejste sig, kaldte på Ole og Hjørdis. "Kom og hils på onkel Svend." Hjørdis stod bag Ole, som høfligt gav hånd og bukkede for den morbror, der aldrig blev talt om. Ole havde ingen anelse om, hvor onkel Svend havde været. Mor ville ikke tale om det.

"Tiden efter Johanna" er en selvstændig fortsættelse af "Johanna fra Småland".

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

For en fisk er undersiden af vandoverfladen et spejl, der spejler bunden. Undtagen et rundt areal over dens hoved: her brydes lyset på en måde, så fisken kan se ud af vandet. Dette fænomen kaldes fiskens vindue. Personerne i Fiskens vindue ser og ser, men for det meste overser de det væsentlige eller bliver selv overset.

Hvad der kommer let, går let, synes at være temaet i denne dramatiske roman om charmøren og charlatanen Victor, der er den ældste ud af en søskendeflok på tre.

To søstre – tvillinger er de oven i købet – og voksne – er sammen i bil på vej til en ferieby et sted i Sydeuropa. Deres mål er at besøge en onkel, der vistnok opholder sig på en slags hospital, angivelig fordi han lider af noget, der ligner paranoia. Under alle omstændigheder er han patient og under behandling eller opsyn. Og efter planen skal søstrene bo i hans lejlighed og derfra besøge ham på hospitalet i nærheden.

På vejen til bestemmelsesstedet bliver de indblandet i et mindre trafikuheld, idet de påkører en kvinde på en knallert. Det er uklart om det er romanens fortæller, Flora – den ene af de to søstre – der er skyld i den uheldige hændelse – fordi hun et kort øjeblik sov ved rattet. Eller måske var kvinden med knallerten selv den skyldige. Gang på gang dukker hun op – også i onklens lejlighed – måske for at afkræve dem erstatning, måske af andre årsager.

I det hele taget står uvishederne i kø i denne lille, fortættede roman. Fortælleren Flora har engang haft et forhold til en mand ved navn Møller, som søsteren Rosa nu har overtaget – eller hun har måske snarere taget ham. Naturligvis har Flora og Rosa en fortid sammen, men den får vi ikke meget at vide om. Står Floras fortælling til troende, hersker der dog ikke tvivl om at hendes søster ikke alene er mere attraktiv for mænd, hun er charmerende og social og udadvendt, hvorimod Flora er en hæmmet og socialt usikker kvinde – og plaget af temmelig forskruede tankebaner.

Romanen er fortalt med Sidsel Falsig Pedersens umiskendelige tørre humor, handlingen er kondenseret og foregår i et genkendeligt og mærkværdigt hverdagsunivers, men hvor det surreelle og det forrykte hele tiden bryder igennem og gør alt foruroligende.

Henrik har som arbejdsløs nu tid til at tænke tilbage på sit liv, lige fra han som barn drømte om at blive pianist, over tilværelsen som knokledyr i et mindre vellykket ægteskab, til han fandt en ny partner. Han lever både i nuet og i fortiden, men tvinges også af sine egne børn og sin nye kone til at reagere fremadrettet: Hans kommende svigersøn vil tage med sine kammerater i Livgarden til Afghanistan, og hans bonussøn, Rune, springer ud som bøsse og vil giftes med en, hvis familie er imod det. Kort og godt er Henrik en helt almindelig mand med et helt almindeligt liv. Og dog. Manden midtimellem er en varm og humoristisk roman om hverdagens glæder og dramaer, der fører læseren fra 1970’erne frem til 2010’erne.

Det er så ualmindelig almindeligt at være almindelig. Alligevel udfordrer det almindelige os på alle tidspunkter i livet. Hvorfor skal det være så kompliceret at være en almindelig del af et almindeligt fællesskab med helt almindelige men-neskelige relationer – på jobbet, i familien og blandt ven-nerne? Hvorfor er der så meget, vi ikke taler om, når vi nu alligevel alle sammen er så ualmindeligt almindelige? Mærkbart er en samling traditionelle, skarpe, fortættede noveller, der kredser om småborgerligheden, familiekonflik-terne og den uundgåelige følelse af svigt, uretfærdighed og indignation. Med skiftende synsvinkler fokuserer novellerne på det usagte. Alt det, som ikke kan ses, men mærkes – alt det, der er mærkbart.