Søgeresultater: 10

Med venlig deltagelse er efterfølgeren til Erling Jepsens gennembrudsroman, Kunsten at græde i kor.

Allan og hans søster Sanne har ikke været hjemme hos mor i Sønderjylland i ni år, men da far dør, kan de endelig tage tilbage til barndomshjemmet.Allan er fast besluttet på at få gjort familieregnskabet op, men hans mor er mere interesseret i at flytte til et nyt hus med badeværelse og varme i gulvet.Faktisk synes hele byen at være meget godt tilfredse med at være kommet af med den gamle mælkemand. Det nager Allan, især fordi han ikke rigtig kan få klar besked om, hvad det egentlig var, der tog livet af far.MED VENLIG DELTAGELSE er historien om, hvordan det videre gik familien fra KUNSTEN AT GRÆDE I KOR

Lille Jeppe vokser op på et husmandssted i tressernes Thy. Af nød flytter familien til Norge, indtil sygdom tvinger dem tilbage til Nordjylland. Forskellene mellem morens sangglade, solidariske klan og farens stridbare, tonedøve familie kulminerer, mens landsbyens udstødte blomsterbarn Jeppe forelsker sig for første gang. En sorgmunter roman, for alle der vil vide noget om en svunden tid i provinsen og om at overleve som outsider.

LUSKEFISEFORTÆLLINGER følger op på successen GUD TALER UD. Igen har Jens Blendstrup komponeret frit over sin egen historie og fortæller om barndommen i en bog, der også kunne bære titlen Once upon a time in a Villakvarter. Vi møder vennerne Neger Thomas og Klunke og Mumi, den snusfornuftige lærerinde fru Granat, den lidt skræmmende fru Fedesen og hendes fristed. Vi mærker de glohede asfaltveje, lattergassen i tandlægestolen og ikke mindst den lurende skræk for atomudslip, de sindssyge fra galeanstalten, puberteten og alt det andet, der er så svært at forstå.

Nøjsomheden af Stine Askov er en kærlighedsfuld roman om den unge Mona, der bor i ghettoen Nøjsomheden og skal finde vej i livet med en spraglet familie af samlere, pushere og handlekraftige kvinder. Selv drømmer hun sig væk i bøgernes verden og skriver små post-it-anmeldelser på de brugte værker i Nøjsomhedens byttecentral ved vaskekælderen. En dag får Mona gennem moster Tut arbejde i Lindas Boghandel, og her bemærker hun en ung mand, der åbner bøgerne lige så nænsomt som hun selv. Nikolaj er på udkig efter Søren Ulrik Thomsens City Slang, mens Mona er mere til Tove Ditlevsen og Sophus Clausen. De mødes over bøgerne, og selvom Mona lige skal tyde, hvad der sker i mellemrummene mellem Nikolajs sætninger, bliver hun helt og aldeles forgabt i ham. Men Monas tidligere kærlighedsliv har været en blandet affære, og det er en krævende øvelse for hende at bevæge sig håbefuldt og drømmende gennem tilværelsen. 

Nøjsomheden er en rå og medrivende roman om at blive til som menneske gennem bevidstheden om, hvor man kommer fra.

I Erling Jepsens nye roman er alt ikke, som det synes.

Under Gram ligger Gramhavet, det trak sig tilbage for mange tusind år siden, men det ligger stadigvæk under det hele og giver en helt særlig, ikke sjældent lidt foruroligende klangbund til alt, hvad der foregår i Gram.

I Gram bor Erling og hans familie. Erlings far er ikke på nogen måde en vinder. Det går sløjt med forretningen, det lille mejeriudsalg, der er for langt mellem kunderne, og i privatlivet står det ikke bedre til: Konen, der stammer fra Hamburg og engang som barn har hilst på Goebbels, tager en gang imellem en tur til den tyske café i Haderslev, og det kan både manden og naboerne jo have deres teorier om, hvorfor hun gør. Datteren har det skidt, hun er i familiepleje og ser kun sjældent sine forældre og søskende. Der er noget her, man ikke taler om.

”Ramsland skriver litteraturhistorie med HUNDEHOVED.”
- Johannes Møllehave

Thorstein Thomsens meget roste romaner, Bare vi har hinanden, Roser til mor og Han er min bror kommer nu i en flot omnibusudgave. Persongalleriet i de tre romaner er beboere i det samme boligkompleks i Lyngby, og bøgerne giver et flot tidsbillede af forstadslivet fra 1950'erne til slutningen af 1980'erne - med øget velfærd, ungdomsoprør, ny musik, uddannelsesboom, kvinder på arbejdsmarkedet og opbrud i kernefamilien. Men først og fremmest introduceres vi til nogle rigtige mennesker, Gibber og hans stedfar, den festlige, men aldeles ikke uproblematiske Richard, til 16-årige Michael, der er fuld af de nye rytmer, men som skal spille dansk pop med sin far i duoen Lille Michael og Far og til brødrene Johnny og Jeff, der livet igennem bevarer en stærk samhøringhed trods forskelle og uenigheder og koner, der ikke kan tåle synes af hinanden. Trilogien henvender sig bredt - til både unge og ældre og til dem midt i mellem.

Alle har gået i skole. Ligesom alle har haft en familie. Martin Jensen er 3. generationsskolelærer. På den skole hvor han selv gik, og hvor hans forældre underviste. En dag springer en tidligere elev af toget på Belstrup Station. Det bliver til et showdown for Martin selv. Over tredive år på begge sider af katedret. En lang skudsalve af muntre og/eller melankolske fortællinger fra skolelivet, familielivet og en mindre provinsbys liv. Om de stærke og de svage. Uskylden og skylden. De berømte og de berygtede. Hadet og kærligheden. Som det faktisk hedder: Ikke for skolen men for livet.

Kender du Beatrice? Hende, der slår andre mennesker i hovedet med en knæstrømpe, fyldt med hestepærer? Fordi hun ikke tåler at høre mere ”jamen-øh”, ”jeg tænker”, ”oh my God”, ”ha en fortsat go dag,”erfaringsramt”, ”fremadrettet” og andre fl adtrampede sprogmishandlinger? Eller Gerhard Gæhr, som stjal en hjertestarter og flygtede fra fængslet i en nonnedragt? Eller hundekrapylet Graham med en blå, psykedelisk pille, der forvandlede den til en gåsegrib, som fløj væk over Østerbros tage? Eller folkepensionisten Bernie Black, aktiv indehaver af sitet SENIORSTRIP.DK? Eller Cassandra fra Østeuropa, indehaver af Østerbro Fjernhealing – og Gulvafhøvling. Eller psykochefen, der modtog karmadommen livsvarig makrel? Eller denne bogs depressive forfatter, der pludselig fandt sig selv hængende i tænderne på en tandartist i et nordsjællandsk sommercirkus? Nej vel? Men dem og mange andre kan du lære at kende gennem bogens over 300 sider stærkt humoristiske, satiriske og syrede fortælling om miljøet i café Diamanten på Østerbro. Henrik Strube (1949) Lyngby. modtog med Røde Mor IFPIS ”æresgrammy” i 2007, har skrevet sange til og indspillet 14 albums, aktiv politisk involveret, turnerende med eget band og forfatter til romanerne Hit og Violinbyggeren. Var sideløbende i 25 år chefredaktør på professionelle musikeres fagblad og medarrangør af ti års, månedlige arrangementer med storyentertainment, fortælleaftener på københavnske Krudtønden, Bremen, Park og Pressen, Politikens Hus Optræder i dag med akustiske soloshows med blanding af sange og historier. "Følg den ofte tragi-komiske hverdag på en hyggelig café på Østerbro, hvor det farverige og faste klientel alle har en eller anden psykisk skavank eller diagnose, som ofte kalder på det foløsende grin. Guf for dig der elsker humor og satire." (Lektørudtalelse, DBK) "Skønt skæve og barok-humoristiske fortællinger, satirisk velkrydrede og stærkt underholdende." (Lektørudtalelse, DBK)

DET ER IKKE LIGE LOTTE SÅDAN AT LADE FOLK SLIPPE

Lotte er socialrådgiver og bor alene i en stuelejlighed på Nørrebro. Hun troede engang, at hun kunne redde verden. Hun troede også, at hendes ensomhed en dag ville fortage sig. Nu er hun blevet 1) klogere 2) forladt af sin kæreste og 3) fyret. Da ekskæresten bliver fundet død efter en druktur, og der er tegn på vold, står Lotte tilbage med hans halvvoksne søn og en masse ubesvarede spørgsmål. Politiet kan de ikke bruge til noget, så svarene må de selv finde.

ENDNU EN DAG I GUDS SKABERVÆRK er en fortælling om en kvinde, som er træt af at leve i udkanten af andre menneskers fællesskaber. En roman om ensomhed, solidaritet og retfærdighed og om – måske! – at få øjnene op for den kærlighed, der hele tiden har været der.