Søgeresultater: 16

Fjerde og sidste bind af Harboør-serien foregår fra århundredeskiftet til op mod 1. verdenskrig og samler sig om den muntre og slagfærdige fisker Knud, hans bekymrede og ængstelige hustru Else og deres seks børn, der fjerner sig mere og mere fra det strengt religiøse hjem.

Erik Bertelsen (1898-1969) debuterede som forfatter i 1921, mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Fiskermiljøet og den vestjyske hjemstavn danner baggrund for næsten alle hans romaner, hvoraf romanserien "Harboør-Folk" (1938-40) vejer tungest – senere fulgt op af "Den unge slægt" (1943). Bertelsens folkelivsskildringer hørte i mange år til den mest efterspurgte litteratur på bibliotekerne.

En stor farverig roman om korstogene i det 11. århundrede. Pave Urban opfordrer i året 1095 alle kristne til at drage på korstog til Jerusalem for at befri byen fra muslimerne. Den danske adelsmand Rane Blakkesøn fra Kalø og hans præst, Elias, er ikke sene til at følge opfordringen.

Bogen udkom første gang i 1997 under titlen "Vejen til Jerusalem". Dengang skrev pressen:

"Forrygende roman om korstogenes fundamentalisme ... et usentimentalt tidsbillede, bredt som en gobelin og i detaljen kortfattet grumt som et nyhedstelegram fra vore dages Mellemøsten. ... Vejen til Jerusalem er råt og rystende rask fortalt og samtidig eftertænksom og inderlig melankolsk i grundtonen."
- Søren Vinterberg, Politiken

"En af de bedste romaner om det første korstog – og om længslen efter lykke."
- Hans Schousbo, Aarhus Stiftstidende

"Et farverigt tidsmaleri og en stor læseoplevelse."
- Hans Gregersen, Aalborg Stiftstidende

Niels Peter Juel Larsen er forfatter til flere anmelderroste historiske romaner, herunder Mands liv, Mands ære og Hos de døde. Siden 1985 har han levet i Berlin som freelanceskribent, journalist og romanforfatter.

Oxfordstudenten Charles Ryder, der kommer fra en jævn borgerlig familie med en enlig far, fascineres af den ekstravagante, dekadente Sebastian Flyte fra den stenrige, aristokratiske Flyte-familie. De bliver nære venner, og Charles får sin jævnlige gang på familiens imponerende herresæde Brideshead. Charles omgås de øvrige medlemmer af den excentriske familie og drages af det privilegerede liv på Brideshead – et særligt nært forhold får han til Sebastians søster Julia. Men familiens medlemmer martres af konflikten mellem deres religiøse opdragelse og adelige pligter overfor lysten til et nydelsesfuldt verdsligt liv. Det får fatale konsekvenser for flere medlemmer af familien og for Charles’ forhold til dem.

“(…) det er Waughs mættede prosa, eminente personkarakteristik og blik for tragediens forløsende kraft, der giver hans mesterværk dets slidstyrke og stadige fascination. Man har sjældent set noget lignende.” – Andreas Rude, Kristeligt Dagblad ******

2. maj 1355. Pest og isvintre har i mange år forhindret skibe fra Grønland i at nå norsk havn. Helt til Rom rygtes det, at nordboerne på Grønland – efterkommere af Erik den Røde og Leif den Lykkelige – er faldet tilbage til asatroen. På kong Magnus missionsbefaling får munken Ivar Bårdson til opgave at opsøge de vildfarne. Sammen med udvalgte kirkebrødre med forstand på navigation sejler han med skibet ”Sankt Benedikt” mod Grønland. Det trækker op til en kamp om sjælene, da Ivar får uventet følgeskab af priorinde Therese Fecamp og hendes nonner fra Normandiets hovedstad, Rouen. På pave Innocens V’s bud vil de bygge et kloster til nordboerne. Men de to ekspeditioner ankommer uforberedt til de spøgelsesagtige forladte bygder ved Julianehåb og Godthåb. Munke og nonner kommer i splid – med hinanden og med sig selv. Hvem har fordrevet nordboerne? Og hvem har de fulgt – kirken eller Odin?

Ny bestseller af forfatteren til Havets Katedral

Fatimas Hånd

"Angst Mod – Martin Luther" er et af det tyvende århundredes absolutte hovedværker, på én gang en traditionel, måske gammeldags realistisk roman, og samtidig en moderne personlighedsskildring.

Jakob Knudsens roman skildrer drengen Martin og kirkefaderen Luther og stiller læseren det eksistentielle spørgsmål: Hvordan kan man indrette sig i tilværelsen uden autoritet? Og hvordan komme overens med den absolutte autoritet?

Viggo Mortensen har skrevet introduktion til romanen og hovedpersonen, Martin Luther.

"Romanen handler om et menneske på dybt vand og forener egentlig tre ting på én gang: For det første er den en historisk skildring af krisemennesket frem for nogen i vor åndshistorie, nemlig Martin Luther, og for det andet er det en skildring af Jakob Knudsen selv, præget som han var af sit forsøg på at nå barndommens tabte land bag selvrefleksionen og ’selvseeriet’, og for det tredje er det i narrativ form en analyse af det moderne menneskes situation med dets fordoblede forhold til virkeligheden og deraf følgende grundspørgsmål: Hvem andre end mig selv kan løse min eksistentielle krise." - Jan Lindhardt Jakob Knudsen (1858-1917) var forfatter, præst og folkeoplyser. Som rundet af den danske højskole- og præstekultur fik han et folkeligt gennembrud, som også satte sig kirkelige spor. På det litterære parnas var Knudsen en omstridt person. I dag bliver han undertiden mobiliseret som en nutidig kritiker af tidsånden og den herskende kulturradikalisme og humanisme. Den her foreliggende roman om Martin Luther udkom første gang i 1912.

I det fjortende århundredes Grønland lever Unn, der som lille mistede sine forældre og blev sat i pleje hos nogle slægtninge. Disses datter, Ingebjørg, er blevet Unns bedste veninde, og vi møder dem som halvvoksne, da de går i skole i et benediktinerkloster ved Siglufloden. Det regelrette og noget ensformige liv på klostret passer fint til Unns temperament, men Ingebjørg kan ikke vente med at komme væk og tilbage til et verdsligt, praktisk liv. Det er en brydningstid, de to piger lever i. Der er modsætninger mellem de oprindelige beboere og de nytilkomne. Der er slægtsfejder, religiøse opgør, dårlige ægteskaber, uægte børn ? og der er flotte, flotte naturbeskrivelser i denne store, frodige og farverige roman.

En fængslende roman og et flot gennemført kunstnerisk projekt ... et mageløst og helt eget fortryllende univers.«
* * * * * * Niels Houkjær, Berlingske Tidende

En bedrift ... Funkler som eventyrenes blafrende nordlys.
Erik Skyum-Nielsen, Information

Dybt betagende ny roman ... Hun har igen begået et mesterværk.
Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten

Farverig, underholdende og eventyrlig.
May Schack, Politiken

En historisk roman af de helt store ... Bravo, bravo, Hanne Marie Svendsen. Glæd jer, kære læsere!«
Leon Jaurnow, Kristeligt Dagblad

"Kvinden fra Alexandria" er en historisk roman omhandlende stridighederne imellem kristne, jøder og hedninge i året 415. I havnebyen, der er ved at blive drevet til den rene borgerkrig, er den kvindelige filosof og hedning, Hypatia, i centrum for de uhyggelige kultursammenstød og konflikter.

Lars Bonnevie (f. 1941) er en dansk forfatter og oversætter. Bonnevie er kendt for sine romaner, der giver kritiske skildringer af det kapitaliske samfund. Han har udgivet både romaner og noveller i forskellige genrer. Bonnevie har desuden været konsulent i Afrika, hvis historie også har dannet grobund for en af hans romaner, "Dommeren" (1998) om folkemordet i Rwanda.

11 danmarksfortællinger fra hver deres århundrede – fra 900-tallet til og med 1900-tallet. Alle beskriver de danmarkshistorien på en anderledes måde med vægt på den indflydelse, kirken og dens mænd på godt og ondt har haft på historiens gang

Nis Petersens Sandalmagernes gade som e-bog.

Sandalmagernes gade fra 1931 er en historisk roman, som er henlagt til Rom på Marcus Aurelius' tid omkring 180 efter Kristi fødsel. I romanens Rom optræder der pølsemænd, mannequiner, nyhedsbureauer og turister, og den finansvirksomhed, hovedpersonen er ansat i, kaldes for et „clearinghouse“.

Sandalmagernes gade binder fortid og nutid sammen i satiriske og tankevækkende portrætter af mennesker i en opbrudstid.

Håbets år er en historisk roman, der handler om Gertrud Rask, Hans Egede og deres familie. Det er en roman, der rummer både kulturhistorie, religionshistorie, danmarkshistorie og samtidig er en kærlighedshistorie. Første del af Håbets år omhandler Gertrud Rasks liv (f. 1673) i Kvæfjord i Nordnorge, hvor hun voksede op. Som 33 årig møder Gertrud den 13 år yngre Hans Egede. Romanens anden del starter med familien Egedes ankomst til Håbets Ø, Grønland. Fortællingen om Gertrud og Hans Egede, Grønlands missionær, er fortalt af familiens yngste datter, der fortæller både om familiens liv og forældrenes forhold til grønlænderne. Samtidig med at hun fortæller om sine oplevelser, følger læseren hendes udvikling fra barn til voksen. Petronelle er 5 år i 1721 da familien ankommer til Grønland, og 22 år, da de rejser derfra, Det er på mange måder svært at fastholde familien Egedes mission i Grønland som en succes. En af myterne om Hans Egede går på, at han var en hård mand, der pryglede grønlænderne og ødelagde deres kultur. Denne myte lever i bedste velgående i Grønland i dag. Myten om Gertrud Rask siger, at hun var kærlig og opofrende, og at hun sled sig op under koppeepidemien i 1933-34, hvor hun, Hans Egede og de voksne børn plejede de syge og døende grønlændere dag og nat. Håbets år er således en historie om, hvad der driver mennesker til at forfølge en ide, de tror på. Var Hans Egede fantast, besat af en fiks ide, eller et menneske med en passion? Var Gertrud Rask gjort af et særligt stof, siden hun holdt ud og formåede at blive lige så tydelig som sin mand? Håbets år bygger på omfattende research og også på samtaler og diskussioner med historikere fra Danmark, Norge og Grønland, for at få belyst hvad der rørte sig af religiøse, filosofiske og politiske strømninger, mens Gertrud Rask og Hans Egede opholdt sig på Grønland. Linda Lassen, f. 1948, er uddannet lærer og psykolog. Hun boede og researchede på Grønland (Nuuk) i to år (2007–2009) i forbindelse med, at hun skrev Håbets år. Linda Lassen er forfatter til mere end 20 bøger, både til børn og voksne.

”Mansours øjne er skrevet i et hypnotiserende sprog og hylder sufi-arven som alternativ til den mørke og voldelige islam. Stærk, subtil, overvældende” Le Figaro Riyadh, Saudi Arabien. En ung mand, Mansour, skal henrettes ved halshugning på Al-Safa pladsen. Hans ven, fortælleren, ser hjælpeløst til. Hvem er Mansour? En mystiker, der kører gennem ørkenen i sin røde Chevrolet Camaro, en efterkommer af den algeriske emir Abd al-Qadir (som trodsede fransk kolonisering i det 19. århundrede, før han overgav sig under franskmændenes – uindfriede – løfte om frit lejde). Mansours øjne er et glimt af, hvad den arabiske verden kunne være blevet.