Søgeresultater: 3

I det fjortende århundredes Grønland lever Unn, der som lille mistede sine forældre og blev sat i pleje hos nogle slægtninge. Disses datter, Ingebjørg, er blevet Unns bedste veninde, og vi møder dem som halvvoksne, da de går i skole i et benediktinerkloster ved Siglufloden. Det regelrette og noget ensformige liv på klostret passer fint til Unns temperament, men Ingebjørg kan ikke vente med at komme væk og tilbage til et verdsligt, praktisk liv. Det er en brydningstid, de to piger lever i. Der er modsætninger mellem de oprindelige beboere og de nytilkomne. Der er slægtsfejder, religiøse opgør, dårlige ægteskaber, uægte børn ? og der er flotte, flotte naturbeskrivelser i denne store, frodige og farverige roman.

En fængslende roman og et flot gennemført kunstnerisk projekt ... et mageløst og helt eget fortryllende univers.«
* * * * * * Niels Houkjær, Berlingske Tidende

En bedrift ... Funkler som eventyrenes blafrende nordlys.
Erik Skyum-Nielsen, Information

Dybt betagende ny roman ... Hun har igen begået et mesterværk.
Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten

Farverig, underholdende og eventyrlig.
May Schack, Politiken

En historisk roman af de helt store ... Bravo, bravo, Hanne Marie Svendsen. Glæd jer, kære læsere!«
Leon Jaurnow, Kristeligt Dagblad

Håbets år er en historisk roman, der handler om Gertrud Rask, Hans Egede og deres familie. Det er en roman, der rummer både kulturhistorie, religionshistorie, danmarkshistorie og samtidig er en kærlighedshistorie. Første del af Håbets år omhandler Gertrud Rasks liv (f. 1673) i Kvæfjord i Nordnorge, hvor hun voksede op. Som 33 årig møder Gertrud den 13 år yngre Hans Egede. Romanens anden del starter med familien Egedes ankomst til Håbets Ø, Grønland. Fortællingen om Gertrud og Hans Egede, Grønlands missionær, er fortalt af familiens yngste datter, der fortæller både om familiens liv og forældrenes forhold til grønlænderne. Samtidig med at hun fortæller om sine oplevelser, følger læseren hendes udvikling fra barn til voksen. Petronelle er 5 år i 1721 da familien ankommer til Grønland, og 22 år, da de rejser derfra, Det er på mange måder svært at fastholde familien Egedes mission i Grønland som en succes. En af myterne om Hans Egede går på, at han var en hård mand, der pryglede grønlænderne og ødelagde deres kultur. Denne myte lever i bedste velgående i Grønland i dag. Myten om Gertrud Rask siger, at hun var kærlig og opofrende, og at hun sled sig op under koppeepidemien i 1933-34, hvor hun, Hans Egede og de voksne børn plejede de syge og døende grønlændere dag og nat. Håbets år er således en historie om, hvad der driver mennesker til at forfølge en ide, de tror på. Var Hans Egede fantast, besat af en fiks ide, eller et menneske med en passion? Var Gertrud Rask gjort af et særligt stof, siden hun holdt ud og formåede at blive lige så tydelig som sin mand? Håbets år bygger på omfattende research og også på samtaler og diskussioner med historikere fra Danmark, Norge og Grønland, for at få belyst hvad der rørte sig af religiøse, filosofiske og politiske strømninger, mens Gertrud Rask og Hans Egede opholdt sig på Grønland. Linda Lassen, f. 1948, er uddannet lærer og psykolog. Hun boede og researchede på Grønland (Nuuk) i to år (2007–2009) i forbindelse med, at hun skrev Håbets år. Linda Lassen er forfatter til mere end 20 bøger, både til børn og voksne.

2. maj 1355. Pest og isvintre har i mange år forhindret skibe fra Grønland i at nå norsk havn. Helt til Rom rygtes det, at nordboerne på Grønland – efterkommere af Erik den Røde og Leif den Lykkelige – er faldet tilbage til asatroen. På kong Magnus missionsbefaling får munken Ivar Bårdson til opgave at opsøge de vildfarne. Sammen med udvalgte kirkebrødre med forstand på navigation sejler han med skibet ”Sankt Benedikt” mod Grønland. Det trækker op til en kamp om sjælene, da Ivar får uventet følgeskab af priorinde Therese Fecamp og hendes nonner fra Normandiets hovedstad, Rouen. På pave Innocens V’s bud vil de bygge et kloster til nordboerne. Men de to ekspeditioner ankommer uforberedt til de spøgelsesagtige forladte bygder ved Julianehåb og Godthåb. Munke og nonner kommer i splid – med hinanden og med sig selv. Hvem har fordrevet nordboerne? Og hvem har de fulgt – kirken eller Odin?