Søgeresultater: 2

Vi er i Finnmark omkring 1850. Samernes traditionelle levevis trues af hegn og grænser og af den norske brændevin. En religiøs vækkelse breder sig. De genfødte oplever en total hengivelse – og et bedre liv uden alkohol. Der hvor det talte Guds ord ikke er tilstrækkeligt til at udbrede den nye lære, griber man til piskning. Blodet pibler frem under birkerisene, mens ånden spreder sig – men over for Antikrist i skikkelse af købmanden og lensmanden sydfra må stærkere våben til. Da arrestationer og sanktioner truer, beslutter de vaktes ledere at dræbe de mest forhærdede af de vantro, og begivenhederne bevæger sig mod en blodig kulmination. På konfliktens ene side står den unge samiske mand Thomas der først tvivlende, siden optændt af fanatisk tro, går til kamp mod Antikrist. På den anden side står den moderne præst Frederik der kommer til Kautokeino fuld af tolerance. Da han får pisk for øjnene af sin gravide kone, bliver hans gode vilje sat på prøve. ”Oprøret var første gang i historien samerne satte sig op mod flertalsbefolkningens politik. De viste at der er en grænse for hvor længe man kan trampe på et folk før det ser sig tvunget til at gå til modstand.”

Hun var datter af hertugen af Augustenborg og prinsesse Louise Augusta, Struensee og dronning Caroline Mathildes "kærlighedsbarn". Fra forældrene arver hun sin skønhed, men også det helvede, som de gjorde hendes barndomshjem til efter deres ægteskabs sammenbrud. Hun ville for enhver pris væk hjemmefra og forelsker sig voldsomt i sin ti år ældre gudfar, prins Christian Frederik. Han er fraskilt og har rygte som skørtejæger, alligevel gør hun ham og deres ægteskab til sit livs projekt. Hun kommer på en hård prøve, men hårdest da de pludselig ser ud til at skulle blive Danmarks næste kongepar: Christian den Ottende og dronning Caroline Amalie. Med Dronningeskolen har Maria Helleberg skrevet en stor roman om det tredje led i den kvindelinje, som dramatisk har præget vores historie.

”Altafgørende for projektets kunstneriske succes er imidlertid Hellebergs eksemplariske stilistiske cool og fortællemæssige underspil (nu og da grænsende til decideret minimalisme). Her skal ikke tegnes familietræer eller prales med belæsthed, her skal med respekt og solidaritet fortælles klart og præcist i og fra det enkelte nu, så det bliver så godt som nyt.”
- Lars Bukdahl, Weekendavisen