Søgeresultater: 59

Hun var datter af hertugen af Augustenborg og prinsesse Louise Augusta, Struensee og dronning Caroline Mathildes "kærlighedsbarn". Fra forældrene arver hun sin skønhed, men også det helvede, som de gjorde hendes barndomshjem til efter deres ægteskabs sammenbrud. Hun ville for enhver pris væk hjemmefra og forelsker sig voldsomt i sin ti år ældre gudfar, prins Christian Frederik. Han er fraskilt og har rygte som skørtejæger, alligevel gør hun ham og deres ægteskab til sit livs projekt. Hun kommer på en hård prøve, men hårdest da de pludselig ser ud til at skulle blive Danmarks næste kongepar: Christian den Ottende og dronning Caroline Amalie. Med Dronningeskolen har Maria Helleberg skrevet en stor roman om det tredje led i den kvindelinje, som dramatisk har præget vores historie.

”Altafgørende for projektets kunstneriske succes er imidlertid Hellebergs eksemplariske stilistiske cool og fortællemæssige underspil (nu og da grænsende til decideret minimalisme). Her skal ikke tegnes familietræer eller prales med belæsthed, her skal med respekt og solidaritet fortælles klart og præcist i og fra det enkelte nu, så det bliver så godt som nyt.”
- Lars Bukdahl, Weekendavisen
 

Kyrie Lex handler om slaget ved Chira - leș i Transsylvanien i 1068. Flavia Teocs fortælling kredser om tre geografiske områder og én eneste begivenhed, som foregik i bjergene ved Cserhalom. De tre områder er Transsylvanien, Byzantium og Jylland omkring år 1000, i en tid hvor Aros (i dag Aarhus) var beskrevet som vikingernes hjemsted. Kyrie Lex er ikke en historiebog, men en fiktionalisering af slaget og en bog, der kombinerer historisk fakta med stærke personskildringer og dragende fortælling. Den veksler mellem tiden omkring slaget ved Chiraleș, som det tager sig ud i nutiden, og tiden efter det kommunistiske diktatorstyre.

Marianne Horsdal har som professor ved SDU i mere end 30 år forsket i livsfortællinger. Nu har hun skrevet sin egen. Hendes fortællinger, der er en let fiktionalisering af hendes eget familie- og ungdomsliv, er en fascinerende-broget historie om et liv, der næsten er for kulørt til at være sandt. Stedet er trekanten mellem, Kerteminde, Staures hoved og Fyns hoved. Hun voksede op som datter af en herregårdsskytte og ”Filla” og var selv ung studerende, dengang ”senkapitalismen” buldrede derudaf med voldsomme forandringer. Dem oplevede hun en del af, men en meget stor del af fortællingernes dramatik fortælles gennem ”Gogo”, broren, der levede hele sit korte liv på kanten og endte med at falde ud over den. Ved siden af de unge, Marianne og Gogo, tegner bogen ikke mindst et portræt af herregårdsskytten, hendes far, en dybt anakronistisk (og derfor morsom) gammel Hug-af. Udover de mange familietrakasserier giver Marianne Horsdal et glimrende indblik i de regler, der var gældende i de feudale hierarkier. Men de smukke landskaber, og ”Danmarks bedste jagt ” i Hjerringe indrammer bogen. Det er følsomt at famle i fortiden for at finde det sted, hvortil man er bundet og knyttet, siger Marianne Horsdal. Hendes barndom og ungdom var gennemstrømmet af en feudal romantisk, som for længst er borte med blæsten. Som en Scarlet O’Hara af Hindsholm – uden land. ”Sproget er så sanseligt og rigt, at man kan gro blomster i det, sprogblomster. Feudale fortællinger er lige så smukke som deres titel.” skriver Knud Romer, der både har læst og inspireret forfatteren.

H.C. Andersen og Søren Kierke­gaard rejser sammen ned gennem Europa sidst i 1849 med Rom som endemål. Undervejs udveksler det umage par tanker om kærligheden, angsten, glæden, selvet, døden og livet derefter, men berører også deres kunstneriske virksomhed og den udeblevne anerkendelse, pressens tilta­gen­de dominans og den vildtvoksende natur­videnskab, folkestyrets frem­march og kristen­dommens krise. I dag­bogs­optegnelser fastholdes indtryk fra rejsen, den indre såvel som den ydre, mens en serie selvbiografiske tilbageblik gengiver nogle af de episoder i solisternes livshistorier, der bidrog til deres globale efter­mæle. Bogen er et livfuldt og sansemættet rejseeventyr, som bringer læseren vidt omkring i soli­sternes livsan­skuelser og værker, men også dybere ind i sig selv. Trods indbyrdes forskelle viser der sig mellem solisterne at være adskillige lig­he­der og derved ansatser til en gensidig sympati, som til forveks­ling ligner ven­skabet. Mod rejsens slutning modnes i den ene af solisterne en beslutning, der får livsomvæltende betydning.

En roman om det umulige i at give kærlighed, når man aldrig selv har kendt den. Og om små drømme, der alligevel kan være for store. Anton rejser hjemmefra for at konfrontere den far, der har svigtet ham. Mødet bliver fatalt og definerende for hans fremtid. For har man slået et menneske ihjel, er der ikke meget, man har ret til at forvente af livet.  Ikke desto mindre får Anton en tilværelse med ægteskab, arbejde og børn, men hvordan skræver man hen over afgrunden mellem dem, der har følt sig elsket, og dem, der ikke har?

I sommeren 1783 udsendes Paul Isert til tjeneste som læge ved de danske slaveforter på Guineakysten i Vestafrika, hvor han snart involveres i den blodige Sagbadrekrig, som i 1784 udkæmpes øst for Voltafloden.

I krigslejren i Ada møder han Notsekvinden Adikie Asaleh, kaldet Tetele, en kommende seerpræst og politisk aktør. Han møder også Teteles bror, den unge, beundrede officer Adi Ayajo Asaleh, hvis liv tager en uventet drejning i krigen.

"I de levendes verden" følger de tre i tiden for den transatlantiske slavehandel, mens de på hver sin måde må kæmpe for liv og sjæl midt i voldsomme og uforudsigelige begivenheder.

Romanen forsøger at tilnærme sig både den europæiske og den afrikanske virkelighed. "I de levendes verden" er en stor fortælling om menneskers kamp for frihed og om møder med det andet og den anden.

Laurits Bogbinder får nok at se til, da en spansk karavel i det tidlige forår 1535 løber på grund ud for Helsingør. Størstedelen af besætningen er omkommet af en mystisk sygdom, der hensætter byen i panisk angst for djævelsk pestilens og andre mørke kræfter. I en by plaget af mere og mere uro indleder Laurits med hjælp fra sin bedste ven Didrik og husholdersken Lilje jagten på sandheden. Endnu engang må den ærekære bogbinder indse, at hans stædige nysgerrighed kan få katastrofale konsekvenser.

"Den inderste kerne" er en skæbnefortælling om lidenskab og videnskab, om sammenbrud og svære valg og om at turde gå sine egne veje - baseret på livet af den danske matematiker og jordskælvsforsker Inge Lehmann (1888-1993)

Håbets år er en historisk roman, der handler om Gertrud Rask, Hans Egede og deres familie. Det er en roman, der rummer både kulturhistorie, religionshistorie, danmarkshistorie og samtidig er en kærlighedshistorie. Første del af Håbets år omhandler Gertrud Rasks liv (f. 1673) i Kvæfjord i Nordnorge, hvor hun voksede op. Som 33 årig møder Gertrud den 13 år yngre Hans Egede. Romanens anden del starter med familien Egedes ankomst til Håbets Ø, Grønland. Fortællingen om Gertrud og Hans Egede, Grønlands missionær, er fortalt af familiens yngste datter, der fortæller både om familiens liv og forældrenes forhold til grønlænderne. Samtidig med at hun fortæller om sine oplevelser, følger læseren hendes udvikling fra barn til voksen. Petronelle er 5 år i 1721 da familien ankommer til Grønland, og 22 år, da de rejser derfra, Det er på mange måder svært at fastholde familien Egedes mission i Grønland som en succes. En af myterne om Hans Egede går på, at han var en hård mand, der pryglede grønlænderne og ødelagde deres kultur. Denne myte lever i bedste velgående i Grønland i dag. Myten om Gertrud Rask siger, at hun var kærlig og opofrende, og at hun sled sig op under koppeepidemien i 1933-34, hvor hun, Hans Egede og de voksne børn plejede de syge og døende grønlændere dag og nat. Håbets år er således en historie om, hvad der driver mennesker til at forfølge en ide, de tror på. Var Hans Egede fantast, besat af en fiks ide, eller et menneske med en passion? Var Gertrud Rask gjort af et særligt stof, siden hun holdt ud og formåede at blive lige så tydelig som sin mand? Håbets år bygger på omfattende research og også på samtaler og diskussioner med historikere fra Danmark, Norge og Grønland, for at få belyst hvad der rørte sig af religiøse, filosofiske og politiske strømninger, mens Gertrud Rask og Hans Egede opholdt sig på Grønland. Linda Lassen, f. 1948, er uddannet lærer og psykolog. Hun boede og researchede på Grønland (Nuuk) i to år (2007–2009) i forbindelse med, at hun skrev Håbets år. Linda Lassen er forfatter til mere end 20 bøger, både til børn og voksne.

Vaniljehuset er en slægtshistorie om ambitioner og svigt og den svære kunst at stræbe efter de rigtige mål i livet.

I slutningen af 1800-tallet vokser skomagerens søn Dusinius op i Odense som den tolvte i en søskendeflok. De trange forhold i barndomshjemmet gør ham sulten efter rigdom og anseelse, og allerede som otteårig er Dusinius i gang med at købe billigt og sælge dyrt. Som ung mand grundlægger han et handelsfirma - Vaniljehuset - som snart bliver et af landets førende.

Under et ophold på Hareskov Kuranstalt i 1929 ser den ældre, hjertesvage Dusinius tilbage på sit omtumlede liv, sin barndoms trængsler, sin ungdoms forvirrede kærlighedsforhold og de lyssky forretningsforbindelser han fik under Første Verdenskrig og som endnu forfølger ham.

Efter Rødby i 1872 rammes af en flodbølge, finder øboen Roar en levende pige, som han tager til sig og knytter sig til. Men blandt lykkejægere er Roars ø truet, og han må stå fast for sine hjertebørn.

Med fængende detaljerigdom og gehør for København anno 1924 fortæller Lone Hørslev i romanform sin oldemors historie om en skæbnesvanger sommerforelskelse.