Søgeresultater: 13

Hun var datter af hertugen af Augustenborg og prinsesse Louise Augusta, Struensee og dronning Caroline Mathildes "kærlighedsbarn". Fra forældrene arver hun sin skønhed, men også det helvede, som de gjorde hendes barndomshjem til efter deres ægteskabs sammenbrud. Hun ville for enhver pris væk hjemmefra og forelsker sig voldsomt i sin ti år ældre gudfar, prins Christian Frederik. Han er fraskilt og har rygte som skørtejæger, alligevel gør hun ham og deres ægteskab til sit livs projekt. Hun kommer på en hård prøve, men hårdest da de pludselig ser ud til at skulle blive Danmarks næste kongepar: Christian den Ottende og dronning Caroline Amalie. Med Dronningeskolen har Maria Helleberg skrevet en stor roman om det tredje led i den kvindelinje, som dramatisk har præget vores historie.

”Altafgørende for projektets kunstneriske succes er imidlertid Hellebergs eksemplariske stilistiske cool og fortællemæssige underspil (nu og da grænsende til decideret minimalisme). Her skal ikke tegnes familietræer eller prales med belæsthed, her skal med respekt og solidaritet fortælles klart og præcist i og fra det enkelte nu, så det bliver så godt som nyt.”
- Lars Bukdahl, Weekendavisen
 

Marianne Horsdal har som professor ved SDU i mere end 30 år forsket i livsfortællinger. Nu har hun skrevet sin egen. Hendes fortællinger, der er en let fiktionalisering af hendes eget familie- og ungdomsliv, er en fascinerende-broget historie om et liv, der næsten er for kulørt til at være sandt. Stedet er trekanten mellem, Kerteminde, Staures hoved og Fyns hoved. Hun voksede op som datter af en herregårdsskytte og ”Filla” og var selv ung studerende, dengang ”senkapitalismen” buldrede derudaf med voldsomme forandringer. Dem oplevede hun en del af, men en meget stor del af fortællingernes dramatik fortælles gennem ”Gogo”, broren, der levede hele sit korte liv på kanten og endte med at falde ud over den. Ved siden af de unge, Marianne og Gogo, tegner bogen ikke mindst et portræt af herregårdsskytten, hendes far, en dybt anakronistisk (og derfor morsom) gammel Hug-af. Udover de mange familietrakasserier giver Marianne Horsdal et glimrende indblik i de regler, der var gældende i de feudale hierarkier. Men de smukke landskaber, og ”Danmarks bedste jagt ” i Hjerringe indrammer bogen. Det er følsomt at famle i fortiden for at finde det sted, hvortil man er bundet og knyttet, siger Marianne Horsdal. Hendes barndom og ungdom var gennemstrømmet af en feudal romantisk, som for længst er borte med blæsten. Som en Scarlet O’Hara af Hindsholm – uden land. ”Sproget er så sanseligt og rigt, at man kan gro blomster i det, sprogblomster. Feudale fortællinger er lige så smukke som deres titel.” skriver Knud Romer, der både har læst og inspireret forfatteren.

H.C. Andersen og Søren Kierke­gaard rejser sammen ned gennem Europa sidst i 1849 med Rom som endemål. Undervejs udveksler det umage par tanker om kærligheden, angsten, glæden, selvet, døden og livet derefter, men berører også deres kunstneriske virksomhed og den udeblevne anerkendelse, pressens tilta­gen­de dominans og den vildtvoksende natur­videnskab, folkestyrets frem­march og kristen­dommens krise. I dag­bogs­optegnelser fastholdes indtryk fra rejsen, den indre såvel som den ydre, mens en serie selvbiografiske tilbageblik gengiver nogle af de episoder i solisternes livshistorier, der bidrog til deres globale efter­mæle. Bogen er et livfuldt og sansemættet rejseeventyr, som bringer læseren vidt omkring i soli­sternes livsan­skuelser og værker, men også dybere ind i sig selv. Trods indbyrdes forskelle viser der sig mellem solisterne at være adskillige lig­he­der og derved ansatser til en gensidig sympati, som til forveks­ling ligner ven­skabet. Mod rejsens slutning modnes i den ene af solisterne en beslutning, der får livsomvæltende betydning.

I sommeren 1783 udsendes Paul Isert til tjeneste som læge ved de danske slaveforter på Guineakysten i Vestafrika, hvor han snart involveres i den blodige Sagbadrekrig, som i 1784 udkæmpes øst for Voltafloden.

I krigslejren i Ada møder han Notsekvinden Adikie Asaleh, kaldet Tetele, en kommende seerpræst og politisk aktør. Han møder også Teteles bror, den unge, beundrede officer Adi Ayajo Asaleh, hvis liv tager en uventet drejning i krigen.

"I de levendes verden" følger de tre i tiden for den transatlantiske slavehandel, mens de på hver sin måde må kæmpe for liv og sjæl midt i voldsomme og uforudsigelige begivenheder.

Romanen forsøger at tilnærme sig både den europæiske og den afrikanske virkelighed. "I de levendes verden" er en stor fortælling om menneskers kamp for frihed og om møder med det andet og den anden.

Selvstændig fortsættelse af Bag portieren om musikeren og cirkusartisten Irma Altenburgs liv. Begge bøger er baseret på Irma Altenburgs erindringer. Et trut for livet er en familiehistorie baseret på Irma Altenburgs erindringer. Fortællingen tager sin begyndelse i 1917, midt i 1. verdenskrig. Sult og nød er hverdag for mange. Irma er cirkusartist og har få år tidligere giftet sig med Carl Altenburg, som er cirkusmusiker. Børnefødslerne står i kø, og Irma må opgive livet som artist. I stedet spiller hun sammen med sin mand i forskellige cirkusorkestre. Børnedødeligheden er høj, og Irma vakler i sin katolske tro. Hvad er formålet med at bede til Jomfru Maria? Der er ikke megen empati at hente hos den skrappe svigermor, og Irmas egen mor har travlt i den cirkus, som Irmas brødre starter i 1918. Bolignøden i København er katastrofal, og familien Altenburg ser sig nødsaget til at sætte beboelsesvognen i lejren, der ligger klos op ad lossepladsen i Valby. Her bor de sammen med mange af ‘de rejsende’. Er det menneskeligt muligt at bevare et positivt livssyn, når man rammes af stor og gentagen modgang? Og kan kærligheden holde? Et trut for livet er en selvstændig fortsættelse af romanen Bag portieren.