Søgeresultater: 30

Hun var datter af hertugen af Augustenborg og prinsesse Louise Augusta, Struensee og dronning Caroline Mathildes "kærlighedsbarn". Fra forældrene arver hun sin skønhed, men også det helvede, som de gjorde hendes barndomshjem til efter deres ægteskabs sammenbrud. Hun ville for enhver pris væk hjemmefra og forelsker sig voldsomt i sin ti år ældre gudfar, prins Christian Frederik. Han er fraskilt og har rygte som skørtejæger, alligevel gør hun ham og deres ægteskab til sit livs projekt. Hun kommer på en hård prøve, men hårdest da de pludselig ser ud til at skulle blive Danmarks næste kongepar: Christian den Ottende og dronning Caroline Amalie. Med Dronningeskolen har Maria Helleberg skrevet en stor roman om det tredje led i den kvindelinje, som dramatisk har præget vores historie.

”Altafgørende for projektets kunstneriske succes er imidlertid Hellebergs eksemplariske stilistiske cool og fortællemæssige underspil (nu og da grænsende til decideret minimalisme). Her skal ikke tegnes familietræer eller prales med belæsthed, her skal med respekt og solidaritet fortælles klart og præcist i og fra det enkelte nu, så det bliver så godt som nyt.”
- Lars Bukdahl, Weekendavisen
 

En stor historisk roman om, hvordan en alt for ung dreng blev kastet hovedkulds ud i et næsten umenneskeligt magtspil, og på trods af alle odds endte med at blive den nådesløse hersker over det romerske imperium.

I romanen AUGUSTUS genskaber John Williams det romerske imperium fra Julius Cæsars død frem til Augustus’ sidste dage og fortæller historien om, hvordan Augustus blev magtens centrum, da han først havde modstået hoffets og Senatets rænkespil og folkets modstand.

En betagende fortælling af forfatteren til STONER og BUTCHER’S CROSSING.

Angus er en fattig dreng, der bor på øen St. Helena i Sydatlanten, hvor han lever som faderløs med sin moder og sine søskende. Hans liv ændrer sig for altid, da han møder den unge videnskabsmand Edmond Halley som kommer til øen fra London for at udføre sine videnskabelige undersøgelser af stjernehimlen.

Navnet Lucrezia Borgia forbindes med renæssancens værste sider såsom incest, politiske snigmord, seksuelt misbrug, giftintriger og en helt skrupelløs higen efter magt. Imidlertid er sandheden meget mere fascinerende end myten, for Lucrezia Borgia var hverken et uhyggeligt monster eller en forførende lille sag, der med anvendelse af vold søgte at fremme sine muligheder. Hun var derimod en målrettet kvinde, som brugte sin store skønhed og enestående intelligens til at sikre sig en central rolle i sin samtids politiske liv. Hendes liv blev en hård kamp som højt placeret kvinde i renæssancens Italien. Der blev ikke taget hensyn til hendes holdninger eller ønsker om et godt liv. Det måtte hun selv skabe og fandt både støtte og modstand hos sin broder, Cesare Borgia. Denne bog er blevet til efter mange års ophold i Rom og grundigt forarbejde med tilgængeligt kildemateriale og søger at give en så objektiv skildring som muligt af Lucrezia Borgias liv og valg. Med baggrund i det nævnte kildemateriale er bogen skrevet som roman og dermed let læselig. Uddrag af bogen Alexander brød ind i deres samtale. ”Selvfølgelig er I at betragte som familie, men din onkel vil præsentere dig for et forslag, som vi har drøftet her, og det er faktisk et rigtig godt forslag – men prøv at forklare dig, Ascanio.” Paven lænede sig tilbage og tog et æble fra fadet på bordet. Lucrezia hoppede ned ad skødet på Ascanio og satte sig på en stol. Hun så afventende fra den ene af de to mænd til den anden. ”Du har snart nået en alder, hvor du skal giftes,” begyndte Ascanio Sforza, ”og det har din fader og jeg drøftet for at give dig de bedst mulige forhold ved et bryllup. Du skal helst blive glad og lykkelig, så jeg har et forslag til dig.” Inden han nåede længere, afbrød Lucrezia ham. ”Jeg har været forlovet to gange uden at møde den, jeg skulle giftes med. Det blev aldrig aktuelt med de to, der begge var spanske adelsfolk. Den første giftede sig med en anden, og fader betalte den anden for at holde sig væk, så hvad nu? Skal jeg forloves igen uden at møde min kommende ægtemand, som jeg alligevel ikke skal giftes med?” Den unge pige var synligt både ophidset og vred over det forløb, hun havde været igennem. Om forfatteren Torben Hangaard er uddannet historiker fra Odense Universitet og har tilbragt en længere årrække i Rom med særlig uddannelse i den italienske renæssance. Hans hovedemne har været studier i den betydning, familien Borgia har haft for renæssancen og den efterfølgende udvikling af kirkens historie. Som et naturligt led i sin interesse for historie og kultur uddannede han sig ligeledes i teologi for gennem 35 år at være beskæftiget som sognepræst i den danske folkekirke, samtidig med han har fortsat sit arbejde med forskning i den italienske renæssance, og han opholder sig så meget, det er muligt, i Rom.

Warszawa, 1940. Nazisterne etablerer ghettoen. Den dengang 29-årige socialrådgiver Irena Sendler gemmer en lille pige, der er blevet forladt af desperate forældre under et falsk navn hos en ikke-jødisk familie. Det bliver begyndelse på en storstilet aktion, der redder over 2.000 jødiske børn fra døden.

Tyskland, 1942. Første dag på München Universitet møder Sophie Scholl Alexander med det ravnesorte hår og de dybe øjne. Hun genkender ham straks som en åndsfælle. Ligesom hende er han villig til at gøre oprør mod nazisterne. Villig til at risikere sit eget liv for modstandskampen.
Deres had til Hitler forener dem, og snart etablerer Sophie og Alexander modstandsgruppen Den Hvide Rose og begynder en farlig leg. Det er umuligt at vide, hvem de kan stole på, hvem der er villig til at risikere deres liv, og hvem der ville forråde dem for at bevare deres frihed. Deres liv hænger i en tynd tråd, da Gestapo udsteder en dusør til enhver, der kan angive informationer om Den Hvide Rose. Det er et spørgsmål om tid, før Gestapo fanger dem. Da Sophie står ansigt til ansigt med en naziofficer i et afhøringsrum, må hun tage et umuligt valg: Vil hun ofre sin frihed i kærlighedens navn?
Den Hvide Roses sidste ord er den sande historie om Sophie Scholl – en af historiens modigste kvinder – der risikerede alt for at lede en revolution mod nazismens tyranni.

Marianne Horsdal har som professor ved SDU i mere end 30 år forsket i livsfortællinger. Nu har hun skrevet sin egen. Hendes fortællinger, der er en let fiktionalisering af hendes eget familie- og ungdomsliv, er en fascinerende-broget historie om et liv, der næsten er for kulørt til at være sandt. Stedet er trekanten mellem, Kerteminde, Staures hoved og Fyns hoved. Hun voksede op som datter af en herregårdsskytte og ”Filla” og var selv ung studerende, dengang ”senkapitalismen” buldrede derudaf med voldsomme forandringer. Dem oplevede hun en del af, men en meget stor del af fortællingernes dramatik fortælles gennem ”Gogo”, broren, der levede hele sit korte liv på kanten og endte med at falde ud over den. Ved siden af de unge, Marianne og Gogo, tegner bogen ikke mindst et portræt af herregårdsskytten, hendes far, en dybt anakronistisk (og derfor morsom) gammel Hug-af. Udover de mange familietrakasserier giver Marianne Horsdal et glimrende indblik i de regler, der var gældende i de feudale hierarkier. Men de smukke landskaber, og ”Danmarks bedste jagt ” i Hjerringe indrammer bogen. Det er følsomt at famle i fortiden for at finde det sted, hvortil man er bundet og knyttet, siger Marianne Horsdal. Hendes barndom og ungdom var gennemstrømmet af en feudal romantisk, som for længst er borte med blæsten. Som en Scarlet O’Hara af Hindsholm – uden land. ”Sproget er så sanseligt og rigt, at man kan gro blomster i det, sprogblomster. Feudale fortællinger er lige så smukke som deres titel.” skriver Knud Romer, der både har læst og inspireret forfatteren.

Dramatisk og eksotisk roman På en plantage i Venezuela lever midt i det 20. århundrede efterkommere af de oprindelige spanske erobrere, nu godsejere på enorme arealer ved foden af Andesbjergene, hvor de dyrker sukkerrør og avocadotræer. I dette miljø fortælles her den nervepirrende og gribende historie om den stolte Beltranfamilie, med tilbageblik over flere generationer. I det barske landskab spiller naturens luner stærkt ind med tørke og græshoppeangreb, samtidig med at Beltranfamilien fører blodige indbyrdes fejder. Den indfødte befolkning i området danner ramme om et dramatisk forløb, der skildres overbevisende i denne fængende roman. Lisa St Aubin de Teran blev født i London i 1935. Som helt ung giftede hun sig med venezuelaneren Jaime de Teran og rejste med ham til familiens hacienda i Venezuela. Her blev han syg, og hun måtte lære at bestyre en stor plantage. På baggrund af sine oplevelser skrev hun Husets vogtere. Den prisbelønnede forfatter har desuden skrevet bl.a. Hacienda, The Tiger, A Valley in Italy - romaner og selvbiografiske skildringer af spændende tilsnit.

H.C. Andersen og Søren Kierke­gaard rejser sammen ned gennem Europa sidst i 1849 med Rom som endemål. Undervejs udveksler det umage par tanker om kærligheden, angsten, glæden, selvet, døden og livet derefter, men berører også deres kunstneriske virksomhed og den udeblevne anerkendelse, pressens tilta­gen­de dominans og den vildtvoksende natur­videnskab, folkestyrets frem­march og kristen­dommens krise. I dag­bogs­optegnelser fastholdes indtryk fra rejsen, den indre såvel som den ydre, mens en serie selvbiografiske tilbageblik gengiver nogle af de episoder i solisternes livshistorier, der bidrog til deres globale efter­mæle. Bogen er et livfuldt og sansemættet rejseeventyr, som bringer læseren vidt omkring i soli­sternes livsan­skuelser og værker, men også dybere ind i sig selv. Trods indbyrdes forskelle viser der sig mellem solisterne at være adskillige lig­he­der og derved ansatser til en gensidig sympati, som til forveks­ling ligner ven­skabet. Mod rejsens slutning modnes i den ene af solisterne en beslutning, der får livsomvæltende betydning.

I sommeren 1783 udsendes Paul Isert til tjeneste som læge ved de danske slaveforter på Guineakysten i Vestafrika, hvor han snart involveres i den blodige Sagbadrekrig, som i 1784 udkæmpes øst for Voltafloden.

I krigslejren i Ada møder han Notsekvinden Adikie Asaleh, kaldet Tetele, en kommende seerpræst og politisk aktør. Han møder også Teteles bror, den unge, beundrede officer Adi Ayajo Asaleh, hvis liv tager en uventet drejning i krigen.

"I de levendes verden" følger de tre i tiden for den transatlantiske slavehandel, mens de på hver sin måde må kæmpe for liv og sjæl midt i voldsomme og uforudsigelige begivenheder.

Romanen forsøger at tilnærme sig både den europæiske og den afrikanske virkelighed. "I de levendes verden" er en stor fortælling om menneskers kamp for frihed og om møder med det andet og den anden.

"Den inderste kerne" er en skæbnefortælling om lidenskab og videnskab, om sammenbrud og svære valg og om at turde gå sine egne veje - baseret på livet af den danske matematiker og jordskælvsforsker Inge Lehmann (1888-1993)

Håbets år er en historisk roman, der handler om Gertrud Rask, Hans Egede og deres familie. Det er en roman, der rummer både kulturhistorie, religionshistorie, danmarkshistorie og samtidig er en kærlighedshistorie. Første del af Håbets år omhandler Gertrud Rasks liv (f. 1673) i Kvæfjord i Nordnorge, hvor hun voksede op. Som 33 årig møder Gertrud den 13 år yngre Hans Egede. Romanens anden del starter med familien Egedes ankomst til Håbets Ø, Grønland. Fortællingen om Gertrud og Hans Egede, Grønlands missionær, er fortalt af familiens yngste datter, der fortæller både om familiens liv og forældrenes forhold til grønlænderne. Samtidig med at hun fortæller om sine oplevelser, følger læseren hendes udvikling fra barn til voksen. Petronelle er 5 år i 1721 da familien ankommer til Grønland, og 22 år, da de rejser derfra, Det er på mange måder svært at fastholde familien Egedes mission i Grønland som en succes. En af myterne om Hans Egede går på, at han var en hård mand, der pryglede grønlænderne og ødelagde deres kultur. Denne myte lever i bedste velgående i Grønland i dag. Myten om Gertrud Rask siger, at hun var kærlig og opofrende, og at hun sled sig op under koppeepidemien i 1933-34, hvor hun, Hans Egede og de voksne børn plejede de syge og døende grønlændere dag og nat. Håbets år er således en historie om, hvad der driver mennesker til at forfølge en ide, de tror på. Var Hans Egede fantast, besat af en fiks ide, eller et menneske med en passion? Var Gertrud Rask gjort af et særligt stof, siden hun holdt ud og formåede at blive lige så tydelig som sin mand? Håbets år bygger på omfattende research og også på samtaler og diskussioner med historikere fra Danmark, Norge og Grønland, for at få belyst hvad der rørte sig af religiøse, filosofiske og politiske strømninger, mens Gertrud Rask og Hans Egede opholdt sig på Grønland. Linda Lassen, f. 1948, er uddannet lærer og psykolog. Hun boede og researchede på Grønland (Nuuk) i to år (2007–2009) i forbindelse med, at hun skrev Håbets år. Linda Lassen er forfatter til mere end 20 bøger, både til børn og voksne.