Søgeresultater: 5

Lene arbejder som kassedame i Føtex, mens hun arbejder på sin debutroman, der i hvert fald ikke skal handle om hendes opvækst i Høje Taastrup med en egyptisk far med store planer og en dansk mor, der ikke altid kunne se de store muligheder i grillbaren Cocktail eller i at sælge paraplyer og grimme vindjakker.

Men det går ikke så godt med det store projekt, ideen og energien udebliver, og imens går livet med kassedifferencer i Føtex, med den ambitiøse kæreste Johan, der ikke kan se, hvorfor det skal være så svært, og ikke mindst med forholdet til forældrene og den store arabiske familie.

Stormen i 99 handler om mennesker på InWears lager på Amager. Om tøjplukkeren Anton, der bliver kæreste med Nanna fra returafdelingen, men ikke vil være ved det. Om kantinens bundliderlige kok, der fantaserer om sin filippinske køkkenmedhjælper. Om finnen, der kun har duften af honningmadder tilbage af Finland. Om ukraineren med mareridt. Om obsternasige lagerarbejdere og pressede mellemledere, om kiksede fester, rockergæld, joints og steroider, om liderlighed, vold og kærlighed. En roman om Danmark op til den store skæbnesvangre decemberstorm i 1999.

Lone Aburas' roman Den svære toer følger en gruppe mennesker der spænder lige fra nyuddannede akademikere, til frisører, centervagter og efterlønnere. Personerne skildres i deres respektive liv og af til krydses deres veje. Bl.a møder akademikeren Kristoffer, frisøren Lilly i hundegården, da han ufrivilligt bliver hundeejer til retrieveren Rigmor. Men der er også Lasse, der har lånt sin svogers jagthund, og som er forelsket i Lilly, men ikke kan få hende, ægteparret Klaus og Britt i deres livs krise, emsige forældre og chefer, eksilchilenere med konspirationsteorier, skilsmisser og køb af håndvåben.

Romanen Flokdyr er første del af fortællingen om storbyboerne i kontorfællesskabet i indre København. De dyrker det uforpligtende selskab for det er udfordrende at ville hinanden når tiden råber på fællesskab, men hylder individet. Flokdyr handler om livet i alt dets skønne umulighed – og det svære i at give slip på sig selv og holde fast i hinanden. Læs mere på @dorteholms eller @dorteholmforfatter

Efter tre års pause med lyrikken er Nikolaj Zeuthen tilbage med en større samling såkaldte "viceværtsdigte".

Der er tale om en omgang uforfalsket knækprosa hvor forfatterens viceværtsarbejde står som tyngdepunkt for små observationer og historier. Vi lærer om fejeteknikker, ukrudtsbekæmpelse og systemer og mærker inden for gulvvask. Da der skal anlægges en ny græsplæne i gården bliver det især dramatisk. Det er i bogens sidste afsnit: "Forår".

Bogen kan læses som en alternativ fagbog, men også som dagbogsoptegnelser hvor livet i og omkring en andelsforening er i fokus.

Det er endnu en ristet rune for det prekariat som også blev beskrevet i Zeuthens roman Buemundet Guitarfisk.

Forfatteren selv kalder viceværtsdigtene for et "ambient værk": På godt og ondt et lyrikkens svar på den type elektroniske album hvor kunstneren simpelthen bare falder i søvn henover keyboardet.

Pressen skriver:

»fintfølende rent socialt og ømt humoristisk… uforpligtende fest med ironisk distance til det hele og hinanden.«
– Kamilla Löfström, Information

»Nikolaj Zeuthen er en primær skønlitterær joker og trickster, næst efter Pablo Llambías den mest uforudsigelige forfatter, vi har… Stilen og tonen, bristefærdigt nøgtern, perlende post-ironisk, holdes sikkert hele vejen igennem, men i særklasse hypnotiske er og bliver de omstændeligt mikroskopiske beskrivelser af det vildt konkrete håndens arbejde.«
– Lars Bukdahl, Weekendavisen

»Dansk zenmester sætter ikke en sætning forkert i sine viceværtsdigte… hysterisk morsom.«
– Alexander Vesterlund, Politiken

››Nikolaj Zeuthen griber hverdagens øjeblikke og fastholder dem i ord -og undervejs viser han en imponerende evne som iagttager. Det er flot digter-håndværk.‹‹ 
 – Avisen Danmark

»"Viceværtsdigte" understreger igen-igen Zeuthens overlegne gehør for hverdagens små sociale drejebøger og rollespil… varmt, skarpt og famlende præcist. «
– Jyllands-Posten