Søgeresultater: 10

// Den afdøde kommer forpustet ind i kirken // skynder sig op til den blomstersmykkede kiste // hvis låg han åbner // og kryber derned // efter at have hilst på præsten // og bedt de tilstedeværende undskylde hans forsinkelse. // "Broen var oppe," forklarer han med et smil // inden han lukker låget efter sig.

Digtene i Allegro ma non troppo lyser af humor og vid. De kredser om umuligheden af at gøre livets regnskab op. Med Poulsens jazzede musikalitet beskrives en "tid som er gået, men som ikke er væk". Digtene har en munterhed over sig, men sitrer samtidig af en underliggende melankoli. De kalder smilet frem og giver plads til eftertanke.

I samlingen vandrer nogle af historiens største skikkelser ind i genkendelige hverdagssituationer. Ikke sjældent glider digtene over i sære drømmesyn, hvor det uvirkelige bliver det sandsynlige.

Danmarks internationale forfatterstjerne Dorthe Nors skriver om længsel i alle tænkelige former i novellesamlingen KORT OVER CANADA.KORT OVER CANADA er fortællinger om mennesker – sammen og hver for sig, men aldrig rigtig forventningsafstemte. Vi møder dem i Norge, i Thy, i Los Angeles og i København, men aldrig helt hjemme. En ægtemand taber alle kampe, og det er ikke første gang, han er kørt ud i en skov. En kvindelig forfatter logerer i betænkelig nærhed af sin tidligere elskers mor. En mand må konstatere, at der er sket en slags dobbeltbooking, så han ikke skal i seng med Anna, men med til hendes mosters fødselsdag. I Dorthe Nors’ noveller er der både kaffe og kage, spejdere og sødt duftende blomster. Men man skal ikke lade sig narre. Aldrig har hun været sortere.KORT OVER CANADA er fortættede tekster, der slår døre op til store rum. Det er noveller, der interesserer sig for kærlighed, vold, omsorg og ensomhed, og som altid hos Dorthe Nors krydser humoren det grumme.

Charles Benesteau lever i et trygt, borgerligt miljø med hustru og børn. Han har ingen økonomiske problemer, er afholdt af familien og respekteret af kolleger.
En dag beslutter han at forlade det hele for at leve på en helt anden måde blandt ganske almindelige mennesker.
Det viser sig at være mere problematisk, end han havde troet.

Den lille Andreas i den lille tyske by Wetterau er skolebarn i de sene halvfjerdsere og de tidlige firsere, og han ser nu, hvordan verden åbner sig. Han oplever for første gang pigerne, den skræmmende og eventyrlige tilværelse uden for hjemmet, husene i gaden og livet i de fremmede huse, og han ser, hvordan disse andre verdener adskiller sig fra hans egen. Han stifter bekendtskab med barnets frygt og fascination, som meget ofte smelter sammen i én og samme sag. Han bliver teenager, og livets mysterier åbenbarer sig. Med Gaden fortsætter Andreas Maier sin tyske familiesaga, som han påbegyndte med de roste romaner Værelset og Huset. Serien er en fortælling om det store i det lille; et kærligt og underfundigt portræt, der fanger essensen af den moderne tyske sjæl. Små mesterværker – hjemstavnsfortællinger og national historieskrivning i ét.

Pralbønner – når bønnestagen vokser helt op til himlen! En samling uortodokse, befriende og altfavnende bønner.

Gemt væk fra storbyens stressende, støjende, stinkende liv ligger Catoniavej, der med sine syrener, blodbøge og blomstrende kirsebærtræer tilbyder ro og sjælefred. Aftensolens gyldenrøde lys danner umulige farver gennem ligusterhækkene, der må hypnotisere enhver, der beskuer dem. Ja, det burde være en lise for sjælen. Men der er noget rivende galt på Catoniavej. Det må Jensen, der ellers leveret stille og ganske ufarligt liv, erfare, da han helt uvant for en mand som ham, begynder at udforske vejen. For det er ikke risikofrit at være hverken nysgerrig eller en smule modig. Den beroligende og æteriske atmosfære, der indhyller Catoniavej dækkerover en familietragedie, der fastfrosset i tiden flimrer som varmen over asfalten. CATONIAVEJ er en finurlig roman om at bryde ud af de rutiner, som har taget livet som gidsel. En historie om at genopdage de vigtige ting, der former det flygtige sted, hvor nuet med en let berøring smelter sammen med evigheden

Peter Nielsens nye digte er drømmende og rebelske, umulige at holde fast, med musisk kraft forvandler de sig, glider fra dur til mol, hvirvler mellem himmel og jord, mellem det håbefulde og det kuldslåede, mellem tilslørede og det blottede. Med fattet sorgfuldhed og et hemmeligt grin retter de et spørgende blik mod verden: Hvad skal det blive til? I Planetstier viser Peter Nielsen sig igen som en af dansk poesis mest særegne stemmer.

Fortælleren sidder i sin afdøde onkel J.s værelse og skriver på et værk som er planlagt til at fylde 11 bind og vil komme rundt om hele hjemstavnen og hans eget liv. Stedet er fjerde bind i serien. Vi befinder os i starten af 1980’erne i Wetterau. Andreas er sytten år, han sidder nøgen på sit skrivebord og venter på solopgangen, han læser Thomas Mann, Rilke og Dostojevskij mens han drikker vin og tænker på Katja og den første nat han tilbragte sammen med hende.

Udspring består af tre fortællinger, der strækker sig over en stor del af det forrige århundrede. Fra 1914 i den første fortælling til omkring årtusindeskiftet i den tredje. Det fælles bagtæppe er en adresse uden for Ring 1 i København. Her udspiller personernes liv sig: Asta Hansen, der lever et tilsyneladende anonymt liv, men gemmer på både tragisk kærlighed og en dyster hemmelighed. Bankassistent Kaj Sørensen og hans franske hustru, cirkusartisten Gabrielle Chavet, der tidligere var berømt som ´Udspringenes Dronning , men nu er en skygge af sig selv. Og endelig ferskvandsbiologen Karl-Heinz Eberling Nielsen med sine særlige evner og hans underbo Pernille Iversen, der har svært ved at sove og finde sin plads i tilværelsen.

Digtsamling med illustrationer af forfatteren. Cykeltrafik, alkohol og demokrati. Økokultur og mangfoldighed. Vi er på tur gennem en lille storby i EU. København midt i frygt for terror, flygtningestrømme og os selv. En grå himmel af normalitet sætter en dæmper på tydelige spor af en voksende underklasse, mens håbet om en bedre verden kæmper for at overleve. Vi befinder os imellem undergang og forløsning i en hverdag med øget behov for kontrol, alt imens en spirende tendens til at give slip finder vej gennem brosten. Vibeke Pilar Carstensen, f. 1977.