Søgeresultater: 220

Allan er en ensom, ung mand med forfatterdrømme. Men hans gode fantasi får ham dog til at stille spørgsmålstegn ved virkeligheden, og pludselig er Allan fanget i en malstrøm af forvirring. Hvad er virkelighed, hvad er fiktion? Kommer man tættere på virkeligheden gennem fantasien? Og findes virkeligheden overhovedet?

Historien om Allan er destilleret til tre dramatiske billeder, der på forskelligvis kredser om ensomhed, længsel og neurosens indbyggede narcissisme.

Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er født og opvokset i Sønderjylland. Barndommen og egnens marsklandskaber er tilbagevendende temaer i Erling Jepsens romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet "Kiks med kniv og gaffel" og som romanforfatter med bogen "Ingen grund til overdramatisering" i 1999. Erling Jepsen fik sit gennembrud med den delvist selvbiografiske roman "Kunsten at græde i kor", som blev filmatiseret i 2007.

Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren.

Ud over "Kunsten at græde i kor" er også romanen "Frygtelig lykkelig" fra 2004 blevet filmatiseret. Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindelegat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.

Når man fyldes af kærlighed. Når man oplever at miste. Når man ser fremtiden komme susende imod sig eller hører en dør blive lukket for altid – det er på de tidspunkter, man opdager, at man helt bogstaveligt står med livet i hænderne og fornemmer, hvor dyrebart det er. Krager i træet er ni fortællinger om mennesker i sådanne „brændpunkter“, ni tæt fortalte episoder, hvori hele liv synes indfanget og åbenbaret. Bogens skikkelser og skæbner er en broget skare, men deres indre kampe og valg har en almengyldig karakter, der gør, at de alle bliver nærværende og forståelige. Og man sidder tilbage med en lyst til at række dem den hånd, de bevidst eller ubevidst griber efter. SIMON GLINVAD er født i 1978. Han har tidligere skrevet romanerne Petersborg Express (2005) og Jetlag (2008).

Novellerne i "Kig på damen" kredser omkring identiteten og den menneskelige drivkraft, der bor i forestillingen om andres tanker om og blikke på én. At få adgang til en andens blik er et tankeeksperiment, som novellerne på forskellig vis praktiserer.

De digitale kommunikationsformer og deres betydning for de menneskelige relationer har en stor plads i novellerne. Nettets virtuelle rum er også et rum, hvor man kan få uønskede billeder af virkeligheden præsenteret. Titlen "Kig på damen" er en frase fra novellen StoreMogens, og den fortsætter: "så ved du, hvad manden kan". I "StoreMogens" opretter en mand en falsk mailadresse på nettet for i vennens navn at arrangere sin egen polterabend. Han får på den måde adgang til, hvad hans venner mener om ham - og det er ikke en udelt fornøjelse for ham at blive lukket ind i en prosaisk mandeverden, hvor venskab, status og symbolsk kapital kan måles på en skala fra 1-10.
I fortællingen om den jeg-svage Linda, der er konverteret til islam og i det hele taget har travlt med at please manden Mustafa, er det en sms-besked fra en fremmed, der får Linda til at stjæle en andens identitet. Og i novellen "Langå" er mødet på en datingportal på nettet udgangspunktet for en pikant krydsklipning mellem en mands og en kvindes forskellige oplevelser af forførelsesakten og dennes magtspil, i et tog gennem Jylland.

Novellerne i "Kig på damen" inviterer til, at læseren bevæger sig rundt i forskellige blikke på den, der ser. Og her vil også læseren risikere at komme i tvivl om, hvad man egentlig ved om sig selv, og hvad de andre ved.
 

"Hårrejsende, horribel og underholdende læsning" – Litteratursiden AFSTANDE OVER VAND indfanger på eksemplarisk vis Danmark i sine helt mørke og lyse afkroge og tegner et skarpt portræt af den idealistiske Tom og resten af egnens karakterer som ejendomsmægleren Store Mogens og originalen Reinar-mundtøj. En morsom, rørende og grum roman med højspændt socialt drama og poetiske skildringer af Danmarks udkant.

Bogen dykker ned i fortællingen om oprør i 10’erne, eller mangel på samme. På Facebook, i os selv, på gaden, mellem mennesker mm. Det gør den ved at lade os dykke ned i forskellige personer, og via deres livssyn åbne læserens øjne. Alle har en mening, alle vil gerne brokke sig over et eller andet, men sjældent gør de noget ved det. For når alt kommer til alt, så har vi det alle sammen ganske godt. Åbn Dine Øjne stiller skarp på denne problematik, og vil have os til at tage ansvar og skride til handling, frem for at tale med tomme ord. Digtsamlingen er skrevet som beatpoesi, med rytme i sig, og kan med fordel læses til klaverspil, guitar eller en saxofon med liv i. Noget som Michael også ynder at gøre til oplæsninger. Fra forordet: Et oprør starter/ når mennesket skal lukke sine øjne/ og en selv eller andre tror/ at hjertet vil følge trop Om forfatteren Michael Juhl Svendsen (f. 1985), bor i København SV og er bankrådgiver. Han har tidligere udgivet digtsamlingen Anglicismo, skrevet tekster for Lighthouse X, Lars Jønsson og til MGP. Samt været idémand og vært på de velbesøgte oplæsningsscener Ord I Karens Minde, Ord & Cocktails samt Poesi i Tranquebar.

En ung pige flygter fra konflikten i Somalia med sin mor og søskende, og de ender i Roskilde. Efter en tid som overbevist muslim og somalier vil den begavede, smukke Baraka assimileres. Hun har mødt Esther, en ældre jødisk kvinde, der betror hende historien om sin egen forvandling fra tjekkisk holocaust-overlever til den danske overklassekvinde Rosa. Baraka vil forvandle sig selv, koste hvad det vil. Hun bliver til Maria og bor i en lille ærkedansk provinsby, gift med en ansat fra det lokale byggemarked. Efter nogle år som husmor og studerende dér leder hendes stærke opdrift og udlængsel hende til USA, hvor hun bliver stjerne i en stor tv-serie. Men hun længes efter sin muslimske kultur og vender hjem til sin mor, der nu bor på Nørrebro. I København arbejder hun i Røde Kors, og her møder hun den asylsøgende dreng Umar med palæstinensisk baggrund. Hun føler sig uforståeligt stærkt knyttet til Umar.
Lidt efter lidt tegner der sig et ubrydeligt mønster imellem de tre mennesker fra hver sin verdensdel og fra hver sin tidsalder.
Et andet menneske, et andet liv er skrevet i tre spor: Barakas/Marias, Esthers/Rosas og Umars, men Baraka er fortæller igennem hele bogen. Hun er stærkt troende muslim, omskåret, som den somaliske tradition byder, og stolt af det. Omskæringen har ikke dæmpet hendes seksuelle begær, tværtimod, og hun mærker hele sit liv andres stærke begær efter hende.

I romanen VIND, der er en selvstændig fortsættelse af SAND, følger vi papirhandler Stig Tønnesen, som efter en årrække i udlandet har slået sig ned på Læsø og åbnet øens første papirforretning. I VIND er det Stig selv, der fortæller den fortsatte historie. Dermed opfylder han endelig sin gamle drøm om at skrive noget på papiret. Papirhandleren bliver forfatter. Det bliver en fortælling om en forvandling som menneske sammen med dem, der virkelig får betydning for hans videre liv. JØRGEN BØRGLUM LARSEN, f. 1950, cand. theol. og forfatter til en række romaner og novellesamlinger.

SAND er historien om den 50-årige Stig, der aldrig har gjort det godt for sig selv. Sådan tænker familien om ham. Skrivedrømme er aldrig blevet til virkelighed. Han arbejder i en papirforretning i London og ser ikke meget til sine nærmeste. En dag ringer hans mor og beder ham komme hjem for at hjælpe hende med at sælge familiens sommerhus på Læsø. Da Stig vender tilbage til Læsø, møder han igen den historie, som knytter sig til stedet. Men også nye muligheder for at begynde på en anden måde. Den sande historie om Stig er nemlig, at mødet med dem, han ellers havde forladt, nu kan ændre alt. JØRGEN BØRGLUM LARSEN, f. 1950, cand. theol. og forfatter til en række romaner og novellesamlinger.

Hvad med hvalerne? er en satirisk roman om det moderne menneske.
Viktoria ansættes i Stop Forsøg På Dyr. Det nye arbejde skal give hendes tilværelse mere mening, men projektet bliver udfordret, ikke mindst af Johannes, en mand hun møder på en landsindsamling, som ikke er bange for
at stille kritiske spørgsmål. Hun kæmper i relationen til sine nye, filantropiske kolleger og Johannes, til sidst er det et spørgsmål om at satse. Pia-Mathilde Henriksen, f. 1990, uddannet fra Forfatterstudiet i Bø.

En bliver sigtet for et mord, hun ikke har begået. En anden leder forgæves efter sin forsvundne ven. En tredje gemmer på en hemmelighed, som for alt i verden ikke må slippe ud.

Maj 1944. Danmark er besat af tyskerne. Gestapo sætter dagsordenen, Modstandsbevægelsen agerer i det skjulte. På en bænk i Kolding falder to mænd, Kristoffer og Henrik, tilfældigt i snak. Begge har behov for at betro sig. Men hvem er de, og hvor meget kan de sige? Krigens veje er en bog om personlige valg og faren ved at havne på den forkerte side i en krigssituation. Det er bog, der sætter spørgsmålet om vores kontrol over egen skæbne på spidsen, og en bog, der udforsker, hvad der dybest set skaber tilfredshed i et liv.

I Flamingokvinden blandes skønlitterære noveller med vidensformidling, med fokus på psykologiske og komplekse helbredsmæssige problemstillinger. I novellerne fortæller fem forskellige mennesker om deres personlige oplevelser af at blive ramt af sygdom, og hvordan det påvirker deres hele livssituation; relationer, arbejde, økonomi, selvbillede. Fortællingerne giver læseren indblik i, hvordan det kan opleves at få rollen som patient og blive afhængig af hjælp, både fra pårørende og den offentlige sektor, og hvilke tanker og følelser denne situation kan give ophav til. I bogens faktuelle del får læseren letforståelig viden om de især psykiske tilstande, som bliver berørt i fortællingerne, samt om de samfundsmæssige systemer, som kan være relevante, når man har brug for hjælp. Bogen er relevant for alle med interesse for det hele menneske, helbred og samfund, ikke mindst for personer, som selv er patienter eller pårørende, samt professionelle og studerende inden for det sundheds- og socialfaglige område.