Søgeresultater: 420

Provinsen er i os alle. På godt og ondt. Men hvordan er der egentlig i provinsen? Hvordan kan man bådeflygte fra den og søge tilflugt i den? Finde sin roder, hvor rundkørsler erstatter lyskryds? Det har en række forfattere i denne antologi givet deres bud på. Novellerne har alle fat i provinsen og giver den en væsentlig hovedrolle. Her bliver der malet et billede af, hvad de fleste af os kommer fra, for Danmark er et lille land, og storbyerne er i fåtal. Denne antologi sætter fokus på, hvordan provinsen er. Et sted, hvor tingene for det meste står i bestemt ental – Brugsen, boldbanen og landsbytossen. Den bliver tit udskammet, gjort til grin, gjort til skamplet, men er provinsen bare bonderøve og gyllevogne? Eller er der mere, vi bør fortælle? Svaret er ja. Selvfølgelig.cVelkommen til provinsen.

64-årige Lisbeth Møldrup har boet på Samsø i halvandet år. Hun har været i krise, og der har været bump på vejen, men livet på øen og den særlige ro, der er på Samsø, breder sig atter i hende. Den genfundne idyl spoleres dog brat, da Lisbeth igen ufrivilligt involveres i mord. At hendes søster er flyttet til Samsø gør ikke sagen bedre. Søsteren har nemlig fået en ny veninde, som Lisbeth for alt i verden ikke ønsker i sit liv. Mord i Ballen Brugs er en selvstændig fortsættelse af Mord i Pillemark og handler om en ældre kvinde, der tumler med at finde sig selv, mens politiet tumler med at finde en morder eller to. Om forfatteren Lena Jo Hursh (f. 1954) er tidligere buschauffør, socialrådgiver og kropsterapeut. Nu udekørende social- og sundhedsassistent i nattevagt på Samsø. Hun er forfatter til flere børnebøger.

Den fordrukne Max Mørk bliver fordrevet fra Danmark i 1935 og må genopfinde sig selv i New York som en ny slags mand, der er i stand til at få geniale idéer. Han tvinges til at ofre andre for selv at kunne overleve i en tid med forkromede fremtidsvisioner og en synlig fascisme, der marcherer i Manhattans gader. Det lykkes Max at stifte familie og nå til tops i fantasiens nye brancher, men han er under konstant angreb fra et mistænkeligt land, hvis egen sjæl er ved at ændre sig. Lige bagved rumskibsdrømme og jazz lurer Verdenskrigen. Da tragedien rammer hans jødiske plejefamilie, er han nødt til at vælge side og spørge sig selv om, hvad hans egen udvandring har kostet ham, ikke mindst tabet af sønnen Erik, som han efterlod i Danmark. AMERIKANEREN er en historisk roman, en dramatisk slægtsfortælling og et kærlighedsbrev til den farfar, Christian Mørk aldrig lærte at kende, og hvis biografiske skæbne fortaber sig i tidens strøm. Den er samtidig et spejlbillede af det liv, Christian selv stadig gennemlever som indvandrer i New York, ikke ret mange gader fra det hus, hvor Max boede.

Europa er i undtagelsestilstand. Økonomiske kriser, pandemi og klimaforandringer hærger, og for at det ikke skulle være nok, så går Vesuv pludselig i udbrud. Det er det største vulkanudbrud i flere tusind år, og en gigantisk askesky indhyller kontinentet i et konstant mørke. Folk dør på gaden af nye og mere aggressive coronavarianter, millioner af fugle falder døde til jorden, og på Gammel Kongevej er der åbnet et surdejshotel, hvor man kan få passet sin surdej, når man er på ferie. Dommedag er nær.
I denne afgørende stund for menneskeheden viser forskellige uafhængige analyser, at én mand kan redde verden. Denne mand er lidt overraskende den 48-årige fallerede digter Allan Thornbum, der bor til leje i en kælderlejlighed i Hvidovre. Til hverdag er han trafiktæller på Rødovrevej, og i sin fritid kommenterer han digte, som han har lånt på biblioteket. En dag banker den to meter og fem høje og hærdebrede socialdemokratiske statsminister, Bianca Didriksen, på hans dør og bønfalder ham om hans hjælp. Hun forklarer ham, at eksperter i finansministeriet har regnet sig frem til, at Allan tilsyneladende kan løse alle verdens problemer, hvis han skriver et digt, bare ét enkelt digt. Men det gider Allan kraftedeme ikke!
Frelseren fra Hvidovre er en grotesk bidende, højaktuel og samfundssatirisk roman om et samfund, der ikke længere magter at løse sine problemer.

Peter Poulsen er kendt for sine humoristiske og samfundskritiske digte. Han skriver digte om livet i stort og småt, ofte med et særligt blik på tilværelsens små spidsfindigheder. I Onde drømme finder man også en alvorlig tone, digtene kredser om at blive ældre i en tid med pandemi og andre kriser. Men som altid har Poulsen en særlig gnist og humor, der spreder lys i mørket, som man for eksempel ser det i digtet "Pandemi":

Kinesiske flagermus

lukker mit fitnesscenter

og tvinger os til at kneppe

med to meters afstand.

”I saw something nasty in the woodshed!” Gården Den Rene Ynk er en satire over Jane Austens, Brontë-søstrenes og Thomas Hardys landlige melodramaer – og den er virkelig også både morsom og meget genkendelig som genre (og ligger nr. 57 på the Guardian’s liste over de 100 vigtigste engelsksprogede bøger nogensinde). Den handler om storbypigen Flora Poste, der ikke ser sig i stand til at forsørge sig selv og derfor beslutter sig for at flytte ind hos nogle slægtninge på gården Den Rene Ynk nede i det mørke Sussex. Flora er en meget bestemt ung dame, der elsker ro og orden og hader alt, hvad der er ukultiveret – og med Starkadderne bliver hun mere end almindeligt udfordret. Det er også i Sussex, hun møder Londonlitteraten mr. Mybug, der arbejder på en biografi om Brontë-søstrenes bror, Branwell. Mr. Mybug mener at kunne bevise, at det var Branwell, der skrev Stormfulde højder og alle de andre værker, der ellers tilskrives søstrene, og at de fordrukne søstre stjal manuskripterne fra deres stakkels underkendte bror.

En god blanding er en fortælling om det grønlandsk/danske par, Erna og Ludvig, deres to sønner og familiens liv i henholdsvis Danmark og Grønland. I 50’ernes brydningstid får den unge pige, Erna, mulighed for at komme på skole i Grønlands største by, Neriunnermiut. Sidenhen går hun på gymnasiet i Danmark, og på en ferierejse hjem møder hun den unge mand, Ludvig, der skal på forretningsrejse i Grønland. Erna og Ludvig bliver gift, og de etablerer sig i første omgang i den vestjyske fiskeriby, Lange-Strand, hvor Ludvig har arbejde som vodbinder. Da sønnerne er tolv og fjorten år gamle flytter familien til Ernas hjemby i Nordgrønland, Iluliarsuit, hvor de hver især forsøger at takle deres nye, usikre tilværelse. En god blanding er en roman, der indeholder en god blanding af sorg og glæde. Det er en beretning om to kulturer, der under overfladen ligner hinanden, men også en fortælling om, hvordan fremmedfjendtlige stemninger og strømninger er ødelæggende. Det gælder både fordomme fra danskere mod grønlændere og fra grønlændere mod danskere. Nikolaj Andersen Olsvig, født 1967 i Sisimiut, Grønland, som yngste søn i en grønlandsk-dansk familie. Han er opvokset i Grønland og Danmark og er uddannet folkeskolelærer, coach og misbrugsbehandler.

ÅRET ER 1910.
På den lille Apollo-varieté i Hvidbjerg, Jylland, er den blændende tryllekunstner Laurits stadig teatrets store trækplaster. Men nu skal han samtidig varetage rollen som alenefar for Valdemar på ti år, hvilket ikke falder ham let.
I skolen taber Valdemar sit hjerte til Anna, datter af Hvidbjergs industrimagnat og ejer af Runges jernstøberi, der er nabo til Apollo. Laurits gør alt, hvad han kan, for at få et godt forhold til Valdemar, mens han og resten af teatrets ensemble fortsat kæmper for Apollos overlevelse. Ikke bare svigter publikum til fordel for det nyåbnede biografteater, Runges jernstøberi vil udvide og vil meget gerne bygge der, hvor teatret nu ligger.
Da Laurits’ bedste ven, violinisten Melchior, får tuberkulose, afholder teatret en prøve for at finde en midlertidig erstatning for ham, og det bliver den ekvilibristiske Eva Ungermann, der får jobbet. Med hendes entré i Apollos orkestergrav får hele teatret og ikke mindst Laurits et problem, der tilsyneladende virker uløseligt. For selvom Laurits bliver mere og mere betaget af hende, gemmer Eva på en hemmelighed, der truer med at ødelægge, ikke bare hende selv, men også Laurits og Valdemars fremtid.

Tretten måneder efter begivenhederne i seriens første bog lever Randall Morgan og hans familie stadig et liv i usikkerhed. Et liv, hvor de – ligesom de andre spredte grupper af overlevende – konstant må være på vagt. En dag gør de dog et makabert fund, som leder dem til at tro, at deres forfølgere ikke vil udgøre en trussel meget længere. Men kan de stole på, at det ikke blot er endnu en udspekuleret fælde, som deres usynlige fjende har sat op? Og kan de stole på hinanden?

Märit står af toget Lund uden egentlig at vide hvorfor. Det er mere end tres år siden, hun var her sidst, og hun længtes ikke tilbage en eneste gang. Hun var studerende dengang i 60’erne, en tid hvor alting syntes at blomstre.

Frank er vokset op i Hvidovre, moren var kontordame og faren den sørgelige skikkelse Rock Tage, som hver aften tog ind til Strøget med sin guitar for at få kylet mønter efter sig. Her levede han og døde – en hemmelighed, som Frank stadig bærer på.

Frank forelsker sig i Thea, som er yngste generation i den stenrige Holmberg-familie – datter af champagnesocialisten André og den feterede tv-personlighed Ingelise. Til familiefrokosterne i sommerhuset i Skagen er der plads til alle, som de siger, men Frank har en nagende følelse af ikke at høre til, at der er sket en fejl, og at han snart vil blive afsløret som bedrager. En dag forsvinder han under mystiske omstændigheder, og da han vender hjem, er det med en historie, der er meget svær at tro på.

Frank vender hjem er en fortælling om mennesker, der kæmper for at finde sig en plads i livet – en sjov og kulsort roman, der tegner et portræt af to vidt forskellige familier i et dansk klassesamfund, hvor nogle flyder ovenpå som korkpropper, mens andre går til bunds.

Familien Borgia blev allerede i deres samtid omkring år 1500 udsat for ondskabsfulde og udokumenterede angreb, hvor især Cesare blev anklaget for diverse voldsomheder, men de senere års forskning har vist, at familien ikke var mere kriminel eller voldsom end andre højtstående familier på dette tidspunkt. Imidlertid er det tydeligt fremgået, at der ved ensidigt at beskæftige sig med voldsomhederne er tale om en ukorrekt skildring af Cesare Borgias væremåde i forhold til den almindelige befolkning, der viser sig at have sat ham meget højt grundet de positive reformer, han indførte for dem i deres dagligdag. Hans nydannede hertugdømme blev et mønster for bønderne, men adelen hadede ham, og da det er adelen og overklassen, der har skrevet historien, har sandheden ladet vente på sig. Denne bog fortæller Cesare Borgias liv og den måde, han er blevet opfattet på i sin samtid. Uddrag af bogen Hans venner søgte at dæmpe ham. ”Tag det roligt,” sagde. ”Han hedder Michelotto og er den bedste mand til nærkamp i hele Italien. Han er lejemorder for Cesare Borgia og uhyre farlig, så dæmp dig.” ”Du skal ikke få problemer med mig,” sagde Michelotto roligt og rejste sig. Det, han havde hørt, skulle straks bringes videre til Cesare og paven. Han vendte ryggen til bordet og kantede sig forsigtigt forbi de fyldte bænke, men før han nåede ud ad døren, fik han pludselig en fornemmelse af fare. Han vendte sig hurtigt om og blev med fuld kraft ramt i panden af en karaffel fyldt med vin. Om forfatteren Torben Hangaard er uddannet historiker fra Odense Universitet og har tilbragt en længere årrække i Rom med særlig uddannelse i den italienske renæssance. Hans hovedemne har været studier i den betydning, familien Borgia har haft for renæssancen og den efterfølgende udvikling af kirkens historie. Som et naturligt led i sin interesse for historie og kultur uddannede han sig ligeledes i teologi for gennem 35 år at være beskæftiget som sognepræst i den danske folkekirke, samtidig med han har fortsat sit arbejde med forskning i den italienske renæssance, og han opholder sig så meget, det er muligt, i Rom.