Søgeresultater: 5

Elsa er syv år gammel og ikke helt almindelig. Hun er ret klog og har kun én ven. Det er mormor på syvoghalvfjerds, som har været kirurg og et geni engang. Nu er hun Elsas superhelt og nabo, der skyder med paintballgevær efter ubudne gæster og kører bil uden kørekort. Folk siger, at mormor er tosset. Men mormor kan fortælle historier om kongeriget Miamas, hvor alting er anderledes end i hverdagen. Indtil den dag mormor bliver syg og sender Elsa ud på et sidste lokalt eventyr for at sige undskyld til ejendommens beboere – en flok af militante boliglejere, fanatiske kaffedrikkere, emsige damer og drukkenbolte. Med enestående komisk træfsikkerhed og bankende hjerte fortæller Fredrik Backman en historie om at miste en, man elsker, og om bid for bid at komme under huden på dem, man bor dør om dør med, og dem, man elsker allermest.

De forsvundne træers ø er en familiesaga, en kærlighedshistorie og en fortælling om krig i Europa. Cypern, 1974. Tyrkiske Defne og græske Kostas på 17 og 18 år mødes i al hemmelighed på en taverna på den ø, som de begge kalder hjem. Midt i tavernaen står et stort, gammelt figentræ, hvis grene strækker sig op gennem et hul i taget. Træet bliver vidne til Kostas og Defnes første lykkelige og stakåndede møder. Det står der også, da krigen bryder ud, når hovedstaden bliver reduceret til aske og murbrokker, og når de to elskende forsvinder fra hinanden. Indtil den dag, hvor Kostas vender tilbage. Han er blevet botaniker og leder efter vilde planter, men mest af alt leder han efter sin første kærlighed. London sidst i 2010’erne. Ada Kazantzakis er 16 år og i dyb krise. Hun har mistet sin mor, hendes far lader til at være mere knyttet til planter end mennesker, og hun kan nok aldrig vise sig i skolen igen efter en frygtelig episode. I baghaven til familiens hus vokser et figentræ. Træet er Adas eneste forbindelse til forældrenes hjemø, som hun aldrig har besøgt. Da hendes moster kommer på uanmeldt besøg fra Cypern, begynder hun langsomt at forstå sin families turbulente historie – og sin egen plads i verden. ”Bogen rørte mig til tårer … En smuk roman.” THE GUARDIAN ”En vidunderlig hjerteknuser af en roman, der er centreret om borgerkrigens mørke hemmeligheder og ekstremismens ondskab.” MARGARET ATWOOD

Tyve år efter De små tings gud, hendes brag af en debutroman, er Arundhati Roy tilbage med en kraftpræstation af en roman. En storslået, gribende og uendelig smuk roman, der favner hele Indiens nyere historie og endnu en gang bekræfter Arundhati Roys mageløse evner som historieforteller.

På en kirkegård midt i Delhi ruller en kvinde et tyndslidt persisk tæppe ud mellem to gravsten. På et asfalteret fortov dukker et nyfødt spædbarn pludselig op ud af det blå. I en tilsneet dal skriver en sørgende far et brev til sin femårige datter og fortæller om alle de mennesker, der deltog i hendes begravelse. I en lejlighed i en boligblok sidder en kvinde alene og ryger og læser i sine gamle notesbøger. Og i et nedslidt pensionat sover to mennesker, som har elsket hinanden hele livet, tæt omslynget, som havde de lige mødt hinanden.

Ministeriet for den højeste lykke er en roman om kærlighed. Kærlighed, der hvor man mindst forventer den, under de mest usandsynlige omstændigheder. Den kærlighed, man vil gøre alt for. Den kærlighed, man går under af.

Pressen skriver:

»Sansemættet … et unikt indblik i det moderne Indien … Arundhati Roy kommer faktisk i mål med en ret pragtfuld og ’splintret’ Indiens-roman, som viser, at de store ting har det med at sive ind i de små – og omvendt. « **** –  Politiken

»Det er en vild og modig roman og en fabulerende vinkel ind på det moderne Indien. « *****  – Kristeligt Dagblad

»Gribende … en grum, farverig og eksotisk fortælling fyldt med smerte, håb, kærlighed og insisteren på at overleve i en splintret verden. « – Litteratursiden

Dette er en lille historie om de store spørgsmål: Hvad er en familie? Hvad er en ishockeyklub? Hvad er et samfund? Og hvad er vi villige til at ofre for a tbeskytte dem? Der er gået to år siden alt det, som ingen har lyst til at tænke på, skete. Alle har prøvet at komme videre, men der er noget ved dette sted, som gør det umuligt. Denne gang starter det med en storm, men ender med et opgør. Nogen, som har været væk længe, er på vej hjem. Nogen bliver begravet. Nogen forelsker sig, nogen drømmer om NHL, og nogen drømmer om hævn. Nogen sover ryg mod ryg med deres bedste ven, nogen forsøger at redde deres ægteskab, og nogen forsøger at redde deres børn. Nogen hader, nogen slås, nogen tager et skydevåben og går ned moden ishockeyhal. Det er ikke alt, hvad byen har kæmpet for, der kommer til at overleve, det er ikke alle, som er elsket, der kommer til at blive gamle. Så hvad er en familie? En ishockeyklub? Et samfund? Det er summen af vores valg. Hvad er vi villige til at ofre for at beskytte dem? Alt. Simpelthen alt.

"Kødets tid" er en roman om menneskets behov for ånd i en selfie-tid, om længslen efter at nå ud over sig selv, om trangen til at gøre det gode i en verden, der er ligeglad. Med satirisk bid, eksistentiel tyngde og tvistet fortællekunst udforsker den kødet, i dets forskellige stadier, skikkelser og konstellationer.